Tina fik dødsdom af lægerne: 'Skat, vi skal giftes, og vi skal giftes i dag'
Der skal være større opmærksomhed omkring blodkræft i Danmark. Tina og Patrick fortæller her, hvordan de kom gennem hendes alvorlige sygdom.
- Vi prøver at leve lidt mere i nuet og prøver at bruge ordet ”pyt” lidt oftere. Vi skal nyde lidt mere, at vi er i live og har hinanden.
Sådan beskriver Patrick Henriksen, hvordan det er for en familie at komme lykkeligt ud på den anden side af en alvorlig kræftsygdom.
I dette tilfælde var det Patricks kone, Tina Løvgren, der i 2013 blev ramt af akut leukæmi og var meget tæt på at dø af det. I dag er hun rask, og parret var torsdag gæster i 'Go’ morgen Danmark' i anledning af, at september er udnævnt til officiel ”blodkræftmåned”.
Tilbage i 2013 blev Tina, der dengang havde en datter på fem år og en baby, ramt af en voldsom akut træthed.
- Man kunne bare sidde i sofaen, og ikke foretage sig noget. Bare stirre ud i luften. Det var en helt igennem ind-i-knoglerne træthed. Jeg havde ømme muskler og led og følte mig som en gammel dame, fortæller Tina.
Se anden del af interviewet med Tina og Patrick her:
Akut behandling
Til sidst gik hun til sin praktiserende læge, og derfra gik det hurtigt:
- Beskeden lød, at Tina er ramt af akut leukæmi, og at hun skal i behandling nu, fordi det er så alvorligt. Hvis ikke man kommer i behandling, så kan man dø i løbet af få uger, fortæller Patrick.
I starten blev Tinas tilstand kun værre, og hun endte på intensiv:
- Jeg bliver ringet op af Tine, og hun siger: ”Skat, vi skal giftes, og vi skal giftes i dag. Jeg er blevet indlagt på intensiv og det ser rigtigt skidt ud”. Jeg siger: ”Selvfølgelig, jeg kommer”. Så blev vi gift på intensivafdelingen blandt slangerne og bare med en præst imellem os, fortæller Patrick.
Selvom det ikke så godt ud, var parret dog på sin vis 'heldige'.
Bliver indlagt på forkerte afdelinger
De opdagede kræftsygdommen i tide, men for mange går der måneder, inden den bliver diagnostiseret.
Typisk må de, der har kræftsygdomme i blodet, knoglemarven og lymfesystemet, i gennemsnit vente 6,3 måneder, fra de første gang går til lægen med symptomer, til de får en diagnose.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Myelomatose Forening og Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi.
Der findes omkring 140 forskellige typer kræftsygdomme i blodet, knoglemarven og lymfesystemet - men kendskabet til sygdommene er ikke godt nok, mener man i foreningen.
Eksempelvis bliver hver sjette 6. dansker med blod-, knoglemarvs- og lymfekræft indlagt på en forkert afdeling, og næsten hver anden føler, at de selv ved mere om både sygdom og behandling end deres praktiserende læge, viser undersøgelsen.
Derfor har Dansk Myelomatose Forening og Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi erklæret september for blodkræftmåned. De har i samarbejde med Janssen-Cilag udgivet en bog om emnet for at skabe en større synlighed, viden og forståelse på området.
Datteren: Jeg skal nå at sige farvel, mor
For Tina Løvgren endte det lykkeligt.
Men undervejs var parret igennem mange kriser med sygdommen og med hinanden. I dag siger de, at det var en fordel, at de allerede ved sygdommens start talte åbent om, at der ville komme svære tider, hvor de ville komme op at skændes:
- Jeg sagde til Patrick, at uanset hvad der skete, hvis vi sagde nogle ting og blev uvenner, så var det sygdommen, der snakkede, fortæller Tina.
De indgik en kontrakt - en aftale om, at alle skulle være åbne og ærlige, og at de skulle holde sammen, for Tinas sygdom fyldte meget. De talte også åbent omkring sygdommen med den ældste datter på fem år:
- En dag sagde hun: ”Mor, hvis du skal dø, vil du så love at sige det inden, så jeg kan nå at sige farvel”, fortæller Patrick.
Ingen kendte til sygdommen
I dag er Tina Løvgren raskmeldt, men det har ikke været uden anstrengelser.
Ægteskabet var tæt på at gå i stykker, og det har været en kamp at finde sig til rette igen. For der var ikke ret mange, der kendte til sygdommen, og hun lever stadig med følgevirkningerne, fortæller parret.
Hverken kommune eller venner vidste og forstod, hvad hun fejlede og gennemgik.
- Kemobehandling, hun havde været igennem, var betydeligt skrappere end den, man for eksempel giver brystkræftpatienter. Vi blev ramt af, at ingen rigtigt havde kendskab til, hvad det var, Tina fejlede. Det var nok bare kræft ligesom al anden kræft. Konsekvensen var, at Tina blev udsat for et mentalt pres, der reelt betød, at hun forblev syg meget længere, end hun strengt taget havde behøvet, fortæller Patrick Henriksen.
Blandt andet må hun leve med svære følgevirkninger af behandlingen, som hun formentlig aldrig bliver helt fri for. Lægerne kan heller ikke love, at hendes leukæmi ikke kan komme tilbage en dag.
- Som mennesker er hverken jeg eller Tina helt de samme i dag, og livet, som vi levede det før, kommer aldrig tilbage. Dertil har sygdommen sat sig for dybe spor og ændret vores syn på, hvem vi selv er, og hvad det gode liv er. Deri ligger en lille gave, men prisen har været alt for høj.
Patrick Henriksen har lavet denne videohyldest til sin kone:
Se hele interviewet med Tina og Patrick på TV 2 PLAY og læs deres historie i bogen: '’Da kræft ændrede mit liv – ukendt og usynlig’.