Sundhed

Gennembrud: Ny vaccine kan hjælpe mennesker med alvorlig tarmsygdom

Chrohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand i mavetarmkanalen.

En ny vaccine mod Crohns sygdom kan være på vej. Britisk professor har nemlig fundet ud af, hvorfor den opstår.

Om fem år forventer britiske forskere at stå klar med en vaccine mod Crohns sygdom, skriver Medical Health Care. Og det er temmelig banebrydende for de mange med den alvorlige sygdom.

Crohns er en kronisk betændelsestilstand i mavetarmkanalen, som i perioder giver mavesmerter, diarré og vægttab. På de steder, hvor tarmen rammes, kan der dannes sår, som siden danner ar. Sygdommen kan blive så slem, at man skal opereres for det, mens det sommetider er nok med medicin for at holde betændelsen nede.

I Danmark lever 20.000, der har Crohns, og hvert år får 600 nye konstateret sygdommen, viser tal fra Colitis-Crohn Foreningen.

I Storbritannien, hvor vaccinen er udviklet, er det 100.000, der lever med sygdommen. Her har professor John Hermon-Taylor udviklet vaccinen ud fra en antagelse om, hvordan den opstår. Det er der ellers ingen - indtil nu - der har vidst.

Optager bakterie fra fødevarer

Professoren fra Lonon mener, at Crohns-patienter har en bakteriefejl, som bliver kaldt MAP (mycobacterium avium patraberculosis) og stammer fra maven på køer, får og grise. Bakterien bliver optaget af menensker, når de indtager fødevarer, som stammer fra disse dyr - som for eksempel mælk.

Hos Crohns patienter målte John Hermon-Taylor samme intensitet i bakterien som hos dyrene, mens bakterien ikke var så intens hos personer uden Crohns. 

- Omkring 80 procent af de personer, jeg har testet positive for Crohns, har jeg også testet positive for MAP. Vi tror, at de sidste 20 procent er genetisk disponerede for sygdommen, siger professoren.

Colitis-Crohn Foreningen er skeptiske

Det, som den nyudviklede vaccine kan, er derfor at fjerne MAP fra kroppen ved at stimulere patienternes immunsystem.

- Det vil da være så fantastisk. Så kan vi slippe af med al vores diarre og mavesmerter og leve et normalt liv. Men jeg tror nu kke, det kommer til at ske, siger Bente Buus Nielsen, formand for Colitis-Crohn Foreningen.

Hun er skeptisk over for vaccinen, fordi tidligere forskning peger på, at sygdommen er genetisk.

- Man kan jo ikke vaccinere mod genetik, så jeg skal se, at det virker, før jeg tror det. Jeg har da hørt om sammenhængen med denne her bakterie før, men jeg har svært ved at tro på, at vi er så tæt på, som det lyder, siger Bente Buus Nielsen.

Vaccinen er allerede testet med succes på dyr, og inden for tre år forventes den testet på mennesker. Den britiske regerings rådgivende råd inden for mikrobiologisk fødevaresikkerhed slår dog fast, at sammenængen mellem MAP og Crohns ikke er bevist til trods for dokumentation for, at bakterierne indgår i produktionen af mælk.