Sådan giver du dit barn gode sovevaner
Omkring hvert fjerde barn rammes af søvnproblemer. I langt de fleste tilfælde skyldes det dårlige vaner, mener en ekspert.
En grædende baby, der vågner mange gange i løbet af natten - en tre-årig, der er bange for mørket – og en ugidelig teenager, der ikke kan falde i søvn om aftenen. Det er meget genkendelige og helt almindelige problemer rundt om i de danske hjem.
Faktisk er det hvert fjerde barn, der på et eller andet tidspunkt rammes af søvnproblemer. Men i langt de fleste tilfælde er det et spørgsmål om uhensigtsmæssige vaner, mener børnelæge Jesper Brandt Andersen, der tidligere har arbejdet som lægefaglig tovholder på børnesøvnklinikken på Næstved Sygehus.
- Når jeg forklarer forældre, hvad et normalt søvnmønster er, og hvad barnet har behov for i de forskellige stadier af barndommen, at det faktisk ofte, at søvnproblemer kan løses med ret simple metoder.
I en ny bog om børnesygdomme har Jesper Brandt Andersen et afsnit om søvnproblemer. Her kommer han med en række gode råd til, hvordan man som forældre kan hjælpe sit barn til at få gode sovevaner.
Kilde: ’Børnelægens store bog om barnets sygdomme’, udkommer på FADL´s Forlag den 9. november, 2016
Seks gode råd til børns sovevaner
Faste rutiner
Det er naturligt, at børn fra etårsalderen bliver utrygge ved at sove alene, derfor er det ekstra vigtigt at indføre faste ritualer ved sengetid og gennemføre dem konsekvent.
Ro før sengetid
Vilde lege, høj musik og skræmmende tv bør undgås den sidste time inden sengetid. Historielæsning, rolige sange eller musik virker derimod beroligende, så den naturlige træthed indfinder sig.
Undgå afvigelser i døgnrytme
En fast sengetid og fast vækningstidspunkt er vigtigt, så barnets hjerne og søvncenter indstiller sig på en fast døgnrytme. I weekender og ferier skal man prøve at undgå at afvige med mere end en time. Dette gælder også teenagere.
Undgå ipads og computere
Den sidste time inden sengetid bør børn undgå elektroniske skærme som smartphones, tablets, playstations, computere osv. Det blå lys fra skærmene kan nedsætte hjernens produktion af melatonin, som gør barnet søvnigt.
Undgå krævende lektier
Intensive studier, som stiller store krav til hjernens koncentrationsevne lige før sengetid, kan give søvnproblemer. Det er derfor en god ide at lade hjernen slappe af med mindre krævende aktiviter inden sengetid.
Masser af motion
Ligesom frisk luft og fysisk aktivitet i løbet af dagen er godt for børns sundhed generelt, så er det også gavnligt for nattesøvnen, da det gør det lettere at falde i søvn og giver en dybere søvn.
Anvendelse af sovemedicin
Barnets søvnmønstre ændrer sig igennem livet og for at hjælpe barnet bedst muligt, er det vigtigt, at man som forældre kender disse mønstre.
Produktionen af hormonet melatonin topper hos mennesket i den tidlige barndom og begynder at falde i omkring pubertetsalderen. Det er altså derfor søvnbehovet falder og stiger igennem livet.
Melatonin er således også det stof, der tilsættes i sovemedicin og brugen af dette til børn er meget omdiskuteret.
- Vi ved faktisk ingenting om bivirkningerne, siger børnelæge Jesper Brandt Andersen.
- Hvis melatonin for eksempel påvirker indlæringen eller hukommelsen, så ser man måske ikke bivirkningerne før 10-15 år efter. Og så er det jo ikke sikkert, at man tilskriver bivirkningerne en sovemedicin, man tog for så lang tid siden, forklarer Jesper Brandt Andersen.