Sundhed

Dine Facebook-opdateringer kan afsløre sygdomme

Ordvalget på sociale medier kan hjælpe med at forudsige depression og hjerteproblemer, siger forskere.

Det kan være brugen af 'jeg' i en højere grad, eller det kan være mange bandeord.

Ordvalget i opdateringer på Facebook, Twitter eller andre sociale medier kan være med til at afsløre personers mentale eller fysiske tilstand.

Disse opdateringer kan bruges til at undersøge sundheden blandt store populationer, forudsige sygdomme og på sigt bruges helt ned på det enkelte niveau, skriver Magasinet P., der er psykologernes fagmagasin. 

Forskerhold er i gang med at undersøge, hvad dataene kan bruges til.  

Ord kan aflæse et menneske

Psykolog James Pennebaker udviklede for en årrække siden et computerprogram, der tæller ord, deres frekvens og kontekst.

Her fandt han ud af, at menneskers brug af såkaldte funktionsord kan analyseres og bruges til at forudsige, om en person er på vej ind i en depression.

Det gør nemlig en forskel, om man skriver 'jeg' eller 'han', 'hun og 'de', eller om man bruger ”men” eller ”og” til at forbinde sætninger i en opdatering.

- Folk på vej ind i depressioner skriver ikke nødvendigvis om flere negative ting end andre, men de er stærkt optaget af deres egen lidelse, og det smitter af på, hvilket syn de har på verden, forklarer Pennebaker, der er professor på Texas University i USA.

De meget små nuancer i sproget gør det muligt via en computeranalyse af menneskers Twitter- og Facebook-tekster at forudsige, om man eksempelvis er på vej ind i en depression, skriver fagmagasinet.

- En person, der er deprimeret, bruger måske ordet 'jeg' syv procent af tiden, mens en rask person uden depression bruger ordet 'jeg' fem procent af tiden. Effekten er så utrolig lille, at vores ører og hjerne ikke kan opfange forskellen, men statistisk er det en kæmpe forskel, forklarer James Pennebaker.

Sproget er en indikator

De sociale medier giver altså mulighed for at forstå befolkningen som helhed, men også den enkeltes mentale sundhed.

På det amerikanske Center for Positiv Psykologi har man allerede et samarbejde med Pennsylvania Universitetshospital, hvor patienter giver tilladelse til, at forskerne får adgang til deres Facebook-opdateringer. 

Her er en forskergruppe er i gang med at bygge et dataset, der vil gøre dem i stand til at forudsige depression, før det fremgår af deres medicinske journal.

James Pennebaker ser muligheder, men han advarer også om, at sproget ikke som sådan er pålideligt på et indvidplan. 

- Det er vigtigt at forstå, at sproglige markører blot er indikatorer. Men hvis en person har cykliske tilstande af depression, er det bedre end tilfældige gæt på, om personen er på vej mod en depressiv episode eller ej, fortæller han til Magasinet P.

Analyserede 100 millioner tweets

De sociale medier også bruges til at forudsige fysiske sygdomme, forklarer Johannes Eichstaedt, der er ph.d. i psykologi og leder af en tværvidenskabelig gruppe på Seligmans Institute for Positive Psychology på University of Pennsylvania, USA.

Sammen med en forskningsgruppe analyserede han i 2015 sprogbrugen i 100 millioner tweets fra hele USA og blev derfra i stand til at forudsige hvilke kommuner, der ville have flest hjerterelaterede dødsfald.

Når sproget eksempelvis bliver vredt og fjendtligt, og når der er mange bandeord, og bestemte ord som for eksempel ’had,’ ’foragt’ og ’passion’ optræder hyppigt, er der ifølge Johannes Eichstaedt og forskergruppen forøget risiko for hjerteproblemer.

Det hænger sammen med, at fjendtligt sprogbrug kan kobles til en følelse af afmagt og stress, og at stress igen er en kendt risikofaktor for hjerteproblemer.

Forskergruppen arbejder med projekter for blandt andet den britiske og den mexicanske regering om analyser, der kan bringe ny viden om befolkninger.

– Forskning i trivsel over de seneste 30 år viser, at BNP (bruttonationalprodukt, red) stiger over hele verden, men livstilfredsheden gør ikke. Folk er mere deprimerede, mere ængstelige, og de bliver ikke lykkeligere af at blive rigere. Det at tælle penge er ikke det bedste parameter til at afgøre, hvor samfundet er på vej hen, siger Johannes Eichstaedt til Magasinet P.