Fuld plade

Denne aldersgruppe husker bedst - og her er forklaringen

af Maria Thuesen Bleeg & Nina Brorson

Personer fra 1 til 90 år har fået testet hukommelsen. Hvem klarer det bedst og hvorfor? Vi har spurgt en professor med speciale i hukommelse.

Du har fem sekunder til at huske ni farvede felter og bagefter gengive placering og farve. 

Det er ikke så let, som det kan lyde.

Fredagens 'Fuld plade' testede 90 paneldeltageres hukommelse, og her viste det sig, at 15 af deltagerne havde fem felter eller derunder rigtige. 

Men hvilken aldersgruppe huskede bedst?

Vi har fået en professor til at forklare, hvordan hukommelse fungerer.

- Hukommelse består af flere ting. Hjernens tindingelapperne spiller en central rolle for indlæring af ny viden, men det kræver også opmærksomhed og koncentration at kunne holde viden i hovedet, til det er lagret, forklarer Steen Hasselbalch, professor ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Han maner et par fordomme om hukommelsen i jorden.

- Man siger, at små børn er gode til at huske, men det er ikke helt korrekt. De har et fantastisk hukommelsesnetværk, men de skal også kunne bruge det, og de evner udvikler de først gennem ungdommen. Samtidig siger man, at ældre husker dårligt. Det er noget vrøvl. Der er 80-årige, der husker lige så skarpt, som når de er tyve, siger Steen Hasselbalch. 

Mænd er bedst til at huske ting som, hvor de har gået. Kvinder er bedre til at huske, hvad man har talt om.

Steen Hasselbalch, professor ved Nationalt Videnscenter for Demens

Artiklen fortsætter under quizzen.

'Fuld plade' tester hukommelse

  1. Hvem fra alderspanelet husker bedst og hurtigst?

    Du har 0 rigtige

Hukommelsens bedste alder

Steen Hasselbalch er ikke overrasket over, at testens hurtigste er 19 år, mens det i gennemsnit er 30-39-årige, der klarer sig bedst. 

- Hukommelsen forbedres gennem ungdommen, men når man er 20-30 år, begynder udviklingen at flade ud. Hjernen og alle de systemer, der styrer den, er fuldt udviklet, og alle de skadelige faktorer, der kan påvirke hjerne, har ikke nået at ødelægge den endnu, siger han.

Han påpeger, at hukommelsen typisk begynder at falde igen, når man er 50-60 år. 

Kvinder og mænd husker forskelligt

Selvom man er jævnaldrende, kan der være stor forskel på, hvordan man husker.

Både ens gener og sågar køn spiller ind.  

Hvis man har en høj uddannelse eller et arbejde med meget social interaktion, så har du også mindre fare for at udvikle hukommelsestab.

Steen Hasselbalch, professor ved Nationalt Videnscenter for Demens

Steen Hasselbalch vurderer, at mænd typisk vil klare 'Fuld Plade'-testen med felter og farver bedre end kvinder. 

- Mænd er bedst til at huske rummelige ting som orientering, hvor ting er, og hvor de har gået. Kvinder er bedre til at huske alt, der har med sprog at gøre. De husker, hvad man har talt om, hvem der har børn, hvem der har arbejdet hvorhenne og så videre. Det er fordi kvinder historisk har brugt den sociale kontakt til andre mere, mens mænd har været ude at jage og brugt evnen til at finde rundt, siger Steen Hasselbalch.

Træn din hukommelse, så den holder længere

Hukommelsen bliver slidt ligesom med mange andre dele af vores krop.

Derfor er det vigtigt at holde sig en sund krop, påpeger Steen Hasselbalch. 

- Vi slider hjernen gennem vores livsstil. Vi skal undgå alle livsstilssygdommene som sukkersyge og forhøjet blodtryk, og så skal vi være fysisk aktive. Det stimulerer nemlig hjernen, siger han. 

Samtidig har det stor betydning, hvor meget vi bruger den i for eksempel vores arbejde.

- Jo mere vi bruger hjerne, jo stærkere er den. Hvis man har en høj uddannelse eller et arbejde med meget social interaktion, så har du også mindre farefor at udvikle hukommelsestab, siger Steen Hasselbalch 

Her kan du læse tips fra hjerneforsker Ellen Garde til at holde hjernen i form:

Fire fif din hjerne vil elske

  1. Få pulsen op

    Der er ikke nogen tvivl om, at fysisk aktivitet, hvor man får hjertet til at slå hurtigere, er rigtig godt for hjernen.

    - Det er simpelthen nødvendigt. Det øger blodtilførelsen til hjernen, og det sørger for at de vigtige stoffer, som hjernen har brug for døgnet rundt, kommer derop, siger hjerneforsker Ellen Garde.

    Det øger også mængden af hjernevæv og de områder af hjernen, hvor hukommelsen sidder.

    Selv 10 minutters motion om dagen er fint, men du skal have pulsen op.

    - Og det er aldrig for sent, siger hun. 

  2. Prøv noget nyt

    Forandring styrker hjernen.

     - I dagligdagen kan det være svært at lave store forandringer, så tænk over de små ting, man kan ændre, siger Ellen Garde.

    Det kan eksempelvis være at bytte rundt på kopper og tallerkener i skabet eller sætte sig ved en anden plads end den sædvanlige ved spisebordet.

    - Jeg er vokset op med at have vinterporcelæn, så to gange om året bliver alt ryddet ud. Så skal man pludselig tænke over, hvor tingene er. Det er faktisk en god øvelse, siger Ellen Garde.

    Man kan også skifte til den anden side i sengen, når man skal sove.

    - Så tænker man "nå ja, jeg skal lige have det andet ben ud". Det er små ting i dagligdagen, som vi har tendens til bare at lade være rutiner og vaner, men de er med til at gøre hjernen mere robust, fortæller hjerneforskeren.

  3. Vær sammen med andre

    Oplever du at være træt efter en fest, er det ikke kun på grund af manglen på nattesøvn eller mængden af alkohol.

    Det kan også være, fordi du har mødt en masse nye mennesker, som har sat hjernen på overarbejde.

    Man skal tage stilling til en masse ting, når man møder folk, man ikke kender.

    - Andre mennesker kan give dig idéer og stimulere dig til at prøve noget andet, siger Ellen Garde.

    Det er generelt godt for hjernen at omgås andre - også venner og familiemedlemmer.

    - Ud over at være fysisk aktiv, så er det noget af det bedste for hjernen at være sammen med andre mennesker.

    Hun lægger vægt på tre ting, som vi hjælper hinanden med, når vi er sammen: Uforudsigelighed, fællesskab og oplevelser.

    Vær også gerne sammen på tværs af generationer.

    - Vi skal ikke vise så meget hensyn, vi skal opsøge hinanden, for det har vi rigtig godt af. Vores hjerner vil elske det.

  4. Sov godt

    Vi har en tendens til at tænke, at når vi sover, så sover hjernen også - men det passer slet ikke.

    Når man sover, bliver alt det, man har lært om dagen, stadfæstet. Det bliver arkiveret, og man finder ud af, om det er noget, man skal huske.

     - Derfor er det så vigtigt at sove, og at man har en god døgnrytmen, siger hjerneforsker Ellen Garde.

    Når man bliver ældre, kan det være svært at få en ordentlig søvnrytme, og så vågner man midt om natten, står op og ser måske fjernsyn eller tænder for lyset.

    - Det får kroppen til at tro, at det er dag midt om natten, og det er rigtig skidt for hjernen, siger hun.

    Man skal også prøve at lade være med at sove for meget i løbet af dagen, så man stadig er træt om aftenen og får en god nats søvn.

Kilde: Ellen Garde, overlæge og hjerneforsker