Sundhed

Her er syv myter om overvægt - og råd til at komme af med kiloene

Flere myter om overvægt bidrager til, at befolkningen bliver tykkere, mener ekspert. Læs om dem og få gode råd til en sundere livsstil her.

Vægten viser et større og større ciffer i et stigende antal danske hjem, og det er især kvinderne, som bliver tungere og mere passive.

Det viser en nordisk befolkningsundersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for.

Men kampen mod kiloene er ikke let, understreger professor dr. med. Arne Astrup, der er institutleder for Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han nævner, at en række myter om overvægt påvirker både politiske beslutninger på området og offentlige sundhedsanbefalinger. 

Myterne gør danskerne tykke

- Når Sundhedsstyrelsen herhjemme eksempelvis råder overvægtige til at satse på små skridt mod vægttab, fordi det på sigt giver store vægttab, er det et eksempel på en myte, der savner videnskabelig dokumentation, forklarer Arne Astrup og fastslår:

- Myterne bidrager til, at folk bliver tykkere, og at tiltag til at tabe sig ofte mislykkes, siger professoren, som sammen med en række forskere fra amerikanske universiteter har efterprøvet følgende række myter om overvægt. 

Syv udbredte myter om overvægt

  1. Små ændringer giver stort vægttab

    Myte: Hvis man laver små, vedvarende ændringer af, hvor mange kalorier man indtager eller forbrænder, så giver det på den lange bane store vægtændringer.


    Fakta: Små ændringer i kalorieindtag og forbrænding akkumuleres ikke til store ændringer. Det er fordi, ændringerne i kropsmasse på sigt tilpasser sig små ændringer i kalorieindtag- og forbrænding.

  2. Realistiske mål holder motivationen oppe

    Myte: Det er vigtigt, at man sætter sig realistiske mål for vægttab, for ellers er der en større risiko for, at man giver op.


    Fakta: Forkert. Flere studier dokumenterer, at folk klarer sig bedre, når de sætter sig mere ambitiøse mål.

  3. Taber du dig hurtigt, tager du kiloene på igen

    Myte: Det er bedre at slanke sig langsomt, fordi man oftere tager på igen efter hurtige vægttab 


    Fakta: Forkert. Folk der taber sig hurtigt, vejer ofte mindre - også flere år efter.

  4. Det er afgørende, hvor parat du er til at tabe dig

    Myte: Patienter, der føler sig parate til at tabe sig, er mere tilbøjelige til at foretage de nødvendige livstilsændringer, og derfor bør sundhedspersonale måle hver enkelt patients parathed.


    Fakta: Forkert. Studier viser, at det at måle patienters parathed hverken forudsiger vægttab eller understøtter, at det sker.

  5. Idrætstimerne modvirker fedme

    Myte: Idrætstimerne spiller en vigtig rolle i forhold til at reducere og forebygge fedme blandt skolebørn.


    Fakta: Forkert. Almindelig idrætsundervisning ser ikke ud til at modvirke fedme. Det er da tænkeligt at det spiller en væsentlig rolle i kombination med andre tiltag, men videnskaben giver ikke belæg for at påstå det.

  6. Ammede børn bliver ikke overvægtige

    Myte: Amning beskytter børn mod fedme senere i livet. 


    Fakta: Forkert. Amning er særdeles gavnligt for både mor og barn på mange måder, men studier på området viser ikke, at det beskytter mod fedme. 

  7. Sex fører til vægttab

    Myte: Man kan forbrænde op til 300 kalorier under et enkelt samleje. 


    Fakta: Det reelle kalorieforbrug ved et enkelt samleje er nærmere en tyvendedel for en gennemsnitlig mand og kun en smule større, end når man sidder i sofaen.

Også kostvejleder Birgitte Dockner fra virksomheden Diætist Huset påpeger, at myter på sundhedsområdet er sejlivede og spiller ind på antallet af overvægtige.

- Myter er frygteligt sejlivede, og noget af det, vi kæmper med, er blandt andet de myter omkring, at folk tror, de kan tabe sig lynhurtigt uden at gøre den store indsats, men det kan man ikke, siger hun og uddyber: 

- Det er vigtigt, at man har et realistisk forhold til, hvor meget man kan tabe sig, og hvor lang tid der skal til. 

Stå sammen på kuren

Ifølge Arne Alstrup bør vejen til en sundere livsstil ikke kun bestå af slankekure. En sundere livsstil handler i høj grad også om at minimere stress, få en god søvn og få fysisk aktivitet ind i hverdagen.

- Man skal involvere hele familien i at leve af sundere mad. Man skal lave maden selv fra bunden, for så er det meget sværere at spise usundt, siger han og uddyber:

- For at få den fysiske aktivitet ind i hverdagen, kan man eventuelt starte med en skridttæller og lave en konkurrence med familien eller venner. Man kan begynde at dyrke noget sport med en gruppe - eksempelvis svømning, løb eller andet. 

Få rørt dig i hverdagen

Hører man til gruppen af danskere, som har stillesiddende arbejde, så har Arne Alstrup også nogle råd til, hvordan man får rørt sig:

- Få et hæve-sænkebord og stå op det meste af dagen. Det hæver forbrændingen med 10 procent. Brug trapperne, få en skridttæller, brug cyklen til arbejde eller blot til stationen hver dag, og lav daglige øvelser på kontoret – det forebygger også myoser og arbejdsskader, pointerer institutlederen.