Efter flere dødsfald: Sådan ser du tegnene på meningitis
Inden for en måned er to unge mænd døde af den sjældne sygdom. Her er symptomerne, du skal reagere på.
Søndag den 1. januar 2017 døde en 17-årig ung mand af smitsom meningitis. En måned senere, den 30. januar, døde en 18-årig mand af meningokoksygdom.
Sygdommen skyldes en bakterie, som cirka fem procent af alle danskere bærer, men som i få tilfælde kan føre til blodforgiftning eller hjernehindebetændelse.
Men hvilke symptomer skal man være opmærksom på - og hvor hurtigt skal man reagere?
Det ved Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.
I det ene af tilfældene oplevede den 17-årige stærke smerter, sorte prikker på huden og meningokokker i blodet.
- Meningokokker er en bakterie, der kan give blodforgiftning, hvilket typisk giver feber og et karakteristisk udslæt, forklarer Jens Lundgren.
Bakterien kan også forårsage meningitis, som er en infektion af hjernehinden, som påvirker centralnervesystemet.
Det gør, at man får ondt i nakken, også kaldet nakkestivhed.
Kig efter udslæt
Man skal derfor både være opmærksom på symptomerne for meningitis og blodforgiftning.
- Blodforgiftning giver et helt bestemt udslæt på kroppen. Ved meningokokker bliver udslættet mørkere, fra mørkerødt til helt sort. Det kan blive meget voldsomt, siger Jens Lundgren.
Ser man symptomerne, handler det om at få behandlet sygdommen så hurtigt som muligt.
- Jo hurtigere, du får sprøjtet penicillin ind i blodårene, jo større er chancen for at overleve.
Og her kan det faktisk være et spørgsmål om minutter, forklarer professoren.
- Som infektionsmediciner er præcis den her situation den mest akutte, og vi har trænet vores læger i præcist hvordan, de skal håndtere det, siger Jens Lundgren og beskriver situationen som ‘code red’.
Forekommer over alt i verden
Smitsom meningitis ses ofte ved enkeltstående tilfælde.
Normalt vil det derfor kun være familier og venner, som man har sovet under samme tag med, der bliver tilbudt forebyggende behandling.
Sygdommen forekommer overalt i verden og hos personer i alle aldre. Den ses dog hyppigst blandt børn, teenagere og yngre voksne.