Holder Danmark i live

I 2016 skete ulykken, der vendte op og ned på alt: Kampen for at få Nanna tilbage til livet

14-årige Nanna Puggaard var en aktiv pige, der spillede fodbold fire gange om ugen. Men en dag faldt hun om i idrætstimen, og alt var ændret.

- Man kan miste sin mor, og man kan miste sin far. Men at miste sit barn, det er jo simpelthen det værste.

Sådan siger 52-årige Hanne Puggaard Jensen fra Taarnby på Amager om den fatale dag for snart et år siden, hvor hendes yngste datter, den dengang 13-årige Nanna, faldt om med et hjertestop, og hele familiens liv var ændret på et øjeblik.

Fra at have været en frisk og aktiv drengepige, der spillede udendørs fodbold fire gange om ugen året rundt, gerne i 10 graders frost, kunne Nanna pludselig ingenting. Hun havde intet sprog og kunne ikke bevæge sig.

For Nannas forældre og to ældre søstre var chokket og sorgen over Nannas frygtelige situation blandet med taknemligheden over, at hun i det hele taget overlevede.

De kunne nu begynde kampen for at få hende tilbage til livet igen. En kamp, som de fortæller om i dokumentarserien 'Holder Danmark i live', og som de er fast besluttede på at vinde. Se videoklip øverst.

Dagen, der ændrede alt 

Den 6. april 2016 var en helt almindelig onsdag for 7.C. på Løjtegårdsskolen i Tårnby.

Klassen havde idræt og var i fuld gang med et spil høvdingebold, da en af eleverne, 13-årige Nanna Puggaard, pludselig faldt om på gulvet i Amagerhallen.

Ved første øjekast troede læreren, at Nanna havde fået et epileptisk anfald, da det umiddelbart var det mest nærliggende at forestille sig.

Hjertestop hos børn og unge

Det er meget sjældent, at børn og unge får hjertestop uden for hospital.

I ti-års perioden fra 2001-2010 var der 459 børn og unge under 21 år, der fik hjertestop uden for hospital. Overlevelsen blandt de 0-21-årige var 8% i denne periode.

Blandt unge mellem 6 og 15 år var det kun svarende til 1,3 pr. 100.000 indbyggere i Danmark, der fik hjertestop uden for hospital i perioden fra 2001-2010.

Når en person får hjertestop, er det vigtigt for overlevelsen at træde hurtigt til med hjerte-lungeredning.

Kilde: Dansk Råd for Genoplivning

Men da hun ikke trak vejret og ret hurtigt begyndte at blive blå i ansigtet, var det tydeligt, at det var langt mere alvorligt.

Halinspektøren blev straks tilkaldt, og sammen med nogle lærere gik han i gang med at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Der blev ringet 112, og Nannas forældre blev kontaktet.

Selv om ambulancen hurtigt nåede frem, og redderne intensivt forsøgte genoplivning med en avanceret hjertestarter, gik der over en halv time, før Nannas hjerte begyndte at slå igen, og hun selv trak vejret.

Sjælden lidelse var skyld i kollaps

Umiddelbart efter genoplivningen blev Nanna Puggaard kørt til Rigshospitalets traumecenter. Her blev det konstateret, at årsagen til hendes hjertestop var en sjælden lidelse, som der hidtil kun var registreret 55 tilfælde af på verdensplan. 

Nanna havde nemlig en udposning på en stor blodåre i lysken, og i udposningen havde der samlet sig noget skidt, som dannede en blodprop.

Den fysiske aktivitet havde fået blodproppen til at rive sig løs, og via venen blev den ført op til lungen, hvor den havde sat sig fast og standset blodtilførslen videre til hjertet.

Hurtig genoplivning er afgørende

Hvis en person får hjertestop, er det vigtigt at træde hurtigt til med hjerte-lungeredning, da hurtig hjælp inden for de første minutter øger chancen for at overleve markant.

Alle kan træde til med hjerte-lungeredning – også børn ned til ca. 12-års alderen – og man kan ikke gøre noget forkert.

Når man alarmerer 1-1-2 ved hjertestop, bliver man guidet igennem hjerte-lungeredning.

Hjerte-lungeredning består af 30 gange hjertemassage, dvs. kraftigt tryk med begge hænder på brystkassen, fulgt af to indblæsninger med kunstigt åndedræt (30:2). Dette gentages.

Kilde: Dansk Råd for Genoplivning

Ambulancereddernes arbejde med hjertestarteren bevirkede, at blodproppen blev knust, så blodet igen kunne strømme. Men altså først efter 35 minutter, hvor Nannas hjerte og hjerne havde været afskåret fra tilførsel af blod og ilt.

En scanning af hjernen viste desværre, at Nanna på grund af iltmangelen var blevet svært hjerneskadet. Og hun blev efterfølgende lagt i kunstig koma.

Den første dag i familiens nye liv

For resten af familien, Nannas forældre, Morten og Hanne, og hendes to ældre søstre, Freja på 17 år og Julie på 21 år, var livet også ændret for altid.

- Den dag, vi fik beskeden om, at Nannas hjerne var så svært skadet, var den første dag i vores nye liv. Nu er alting anderledes, siger Hanne Puggaard Jensen i ’Holder Danmark i live’.

Nanna havde intet sprog og kunne heller ikke bevæge sig, andet end at blinke med øjnene. Så reelt set befandt hun sig i en vegetativ tilstand, hvor hun ikke reagerede på omgivelserne.

Vi har ingen kontakt på den måde. Så vi kan ikke finde ud af endnu, hvad hendes vågenhed er. Hvad hendes bevidsthed er.

Hanne Puggaard Jensen, mor til hjerneskadede Nanna

Da Nanna heller ikke var i stand til at lave synkebevægelser eller hoste, måtte hun intuberes, dvs. at hun fik sat en slange ind i gennem et hul i halsen, så naturligt dannet slim kunne blive suget op fra lungerne.

Efter to måneders indlæggelse på Rigshospitalet blev Nanna i juni 2016 overført til Hammel Neurocenter nordvest for Aarhus. Hendes forældre flyttede med og tog orlov fra deres jobs for at støtte hende i genoptræningen.

Ved hjælp af forskellige former for mobilisering, for eksempel ved at bøje og strække hendes ben eller stimulere ansigtet med masserende bevægelser, arbejdede ergo- og fysioterapeuter hele tiden på at aktivere de centre i Nannas hjerne, som stadig fungerede, så de med tiden selv ville overtage bevægelserne.

Selv de mindste tegn på, at der sker fremskridt, får os til at blive ved.

Hanne Puggaard Jensen, mor til hjerneskadede Nanna

- Det er meget små skridt fremad. Men selv de mindste tegn på, at der er fremskridt, får os til at blive ved. Vi håber jo også, at hendes unge alder vil gøre det nemmere for hende at gennemgå en udvikling, siger Hanne Puggaard Jensen til TV 2.

Fakta om 'Holder Danmark i live'

Torsdag den 6. oktober 2016 blev 100 kameraer sendt ud i det danske sundhedsvæsen for at følge 100 skæbner.

’Holder Danmark i live’ giver et ”øjebliksbillede” af det danske sundhedsvæsen, som 95 procent af danskerne er i kontakt med hvert år.

Programserien sendes nu for tredje gang og er tidligere blevet vist i foråret 2015 og 2016. Denne sæson fokuserer primært på patienterne og de ansatte, fremfor systemet.

Tv-konceptet bygger på 'Keeping Britain Alive', der er blevet sendt på BBC.

’Holder Danmark i live' har ti afsnit og sendes hver mandag klokken 21.25 på TV 2 – med snigpremiere på TV 2 Play.

Nannas tilstand blev da også gradvist så meget bedre, at tuben kunne fjernes fra hendes hals. Og som det fremgår af 'Holder Danmark i live' lykkedes det blandt andet personalet i Hammel at få hende til at lave synkebevægelser. 

Klassekammeraterne startede indsamling

Også for Nannas klassekammerater var den 6. april 2016 et vendepunkt, som de aldrig vil glemme. For her blev de for alvor konfronteret med livets barske realiteter, da deres kammerat faldt livløs om for øjnene af dem.

Hele klassen blev tilbudt krisehjælp, og Nannas forældre kom hen på skolen for at fortælle om årsagen til ulykken, og om, hvordan det skred fremad med Nannas genoptræning.

I stedet for at forsøge at glemme den tragiske begivenhed, besluttede klassen at gøre noget aktivt for at hjælpe Nanna og hendes familie. Så de startede i september 2016 en indsamling på Facebook, som blev skudt i gang med et stort loppemarked i Tårnby.

- Det er utroligt rørende, hvordan Nannas klassekammerater og venner har støttet op om hende. De har skrevet mange breve til hende. Vi har en hel kasse med søde hilsner fra dem, lyder det fra en bevæget Hanne Puggaard, som tilføjer.

- De har også besøgt hende flere gange. Nannas bedste veninde, Maja, har endda taget den tre-fire timer lange tur fra Tårnby til Hammel. Og da Nanna skulle træne i varmtvandsbassinet den dag, købte Maja straks en badedragt og hoppede ned til hende. Det er imponerende af en pige på 14 år, konstaterer Nannas mor.

Indsamlingen, som varede helt til januar 2017, indbragte over 116.000 kroner.

- Vi er meget taknemlige over, at så mange har tænkt på Nanna og hendes fremtid. Pengene kan for eksempel bruges på en rejse eller på hjælpemidler, der kan gøre livet lettere for hende, siger Hanne Puggaard.

Vil have Nanna hjem igen

På trods af al den varme støtte og professionelle hjælp, som familien er blevet mødt med, efter at Nanna blev hjerneskadet, håber hendes forældre dog på, at de snart kan få hende hjem til rækkehuset i Tårnby igen.

- Vi VIL have hende med hjem, og hun skal med hjem. Vi har simpelthen ikke åbnet op for den mulighed, at Nanna skal på en eller anden institution. Vi når så langt, og så kommer Nanna hjem og skal være derhjemme sammen med os, så vi kan være en familie igen, siger Nannas far, Morten Puggaard Jensen.

Foreløbig er der dog et stykke vej, før familiens drømmescenarie kan gå i opfyldelse. Huset skal nemlig bygges om, før det kan lade sig gøre at have Nanna boende derhjemme med alle de hjælpeforanstaltninger, der skal til. Og det kræver i første omgang, at kommunen vil godkende projektet.

Men indtil da viger Nannas forældre ikke fra hendes side. En af dem er konstant hos hende dag og nat, da de kender hende bedst og ved, hvordan hendes signaler skal tolkes.

- Jeg har lovet Nanna, at jeg ikke vil lade hende være alene på noget tidspunkt med det her. Så det løfte har jeg tænkt mig at holde, lyder det med fast stemme fra Hanne Puggaard Jensen.

Mød Nanna og hendes forældre i tredje afsnit af 'Holder Danmark i live' mandag kl. 21.25 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 Play