Malariakur kan redde millioner - derfor kan det være en katastrofe
En række forskere fra England har offentliggjort, at de har udviklet et gen, der kan udrydde malaria.
Ny teknologi har gjort det muligt at udrydde sygdommen malaria, som hvert år slår op mod 500.000 mennesker ihjel. Hver dag dør mere end 1000 børn i Afrika af sygdommen, men alligevel stiller formanden for Etisk Råd sig meget kritisk overfor den nye teknologi.
- I begyndelsen ser man jo fordelene, for det er jo det, man gerne vil. Og så dukker problemerne op senere hen, siger Gorm Greisen.
Den metode, som forskerne netop har fundet, vil ikke kun udrydde malariaparasitten i myggene, den vil udrydde hele arten af myg, som kan bære malaria. Rent praktisk har forskerne opfundet en 'gensaks' der kan klippet det fertile gen ud af hunmyg og gøre dem sterile.
Etisk er det en stor beslutning, om mennesket skal 'lege gud' og udrydde en en dyreart for egen vinding, mener Gorm Især når vi kun kender meget lidt til konsekvenserne.
Gorm Greisen bruger eksemplet med atomkraft. Mennesket udviklede atombomber for at slutte anden verdenskrig, og selvom mange døde ville mange flere muligvis være døde, hvis krigen var fortsat. Men Gorm Greisen spørger retorisk, om vi er glade for radioaktivt affald i dag? Og om vi føler os mere sikre med atomvåben i verden?
Selvom formand for Etisk Råd Gorm Greisen er imod den nye teknologi, blev det ved en afstemning dog besluttet, at rådet stiller sig positiv overfor muligheden.
1) Genet som gør myggene ufrugtbare kan muligvis sprede sig til andre dyr
Genet som på sigt vil udrydde malariamyggen, kan i værste fald sprede sig til andre arter, og det kalder Gorm Greisen for en mulig katastrofe.
- Det er klart, at det er meget usandsynligt, siger Gorm Greisen, men han mener altså, at det kan ske.
En forsker, der har arbejdet med genet, argumenterede med, at han i to år ikke havde set genet sprede sig fra malariamyggen til andre myggearter, men Gorm Greisen er langt fra tilfreds med den forklaring.
- Personligt mener jeg ikke, at vi kan blive sikre nok på, at der ikke sker en stor katastrofe, siger Gorm Greisen og fortsætter:
- Hvad så om 10, 20 eller 100 år? Og i en stor population modsat den lille lukkede population i laboratoriet? Og hvor sikre skal vi være? Hvis konsekvenserne kan være meget dramatiske, så mener jeg, at så skal vi være meget sikre.
Hvis vi brugte genet i Danmark på at fjerne flåter med borelia, så er Gorm Greisens frygt, at genet, der gør flåterne sterile, kan sprede sig til andre dyr - og tanken tænkt til ende kan det resultere i, at vi for eksempel udrydder kronhjorte eller grævlinger ved en fejl, mener han.
2) Malariaparasitten kan hoppe på andre arter?
Malariaparasitten er en meget lille organisme, som lever som parasit i andre organismer, nemlig mennesker og myg. Det er netop malariaparasitten, som forskerne ønsker at udrydde, ved at udrydde hele bestanden af myg, der kan bære malaria.
Problemstilling er, at malariaparasitten muligvis vil 'føle sig' presset, og 'prøve at sprede sig' til andre myggearter.
- Den store trussel kan være, at presset på parasitten for at finde en ny vært blot stiger, så den skifter vært, og så kan vi muligvis stå med et endnu værre problem, siger professor Tom Gilbert ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet til Videnskab.dk, og fortsætter:
- Vi har set en lang række af skrækeksempler, når mennesker roder med arter - for eksempel agatudsen i Australien.
Hvis malariaparasitten ønsker at skifte myggeart, hvad vil konsekvenserne så være i fremtiden?
- Vi ved ikke, om parasitten sammen med en anden myggeart kan overtage nichen, og så bliver spørgsmålet, hvor mange myggearter der i virkeligheden skal fjernes, siger lektor Thomas Lavstsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.