Sukkergris, slikmund, slikmås, godtegris og så videre.
Der er mange betegnelser for personer, som har en stor trang til søde sager. Ifølge seneste rapport (2015) fra Sugar Confectionery Europe spiser hver dansker 8,18 kg slik om året eksklusiv chokolade og tyggegummi, og vi er faktisk kun overgået af finnerne i Europa. Sundhedsstyrelsen vurderer, at 47 procent af den voksne befolkning er overvægtig, og 13 procent af befolkningen er svært overvægtig.
Derfor er det lidt af et gennembrud, at to forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at vores lyst til sukker formentlig er styret af et hormon i vores lever.
Det fortæller Niels Grarup, lektor ved Novo Nordisk Fondens Metabolisme Center ved Københavns Universitet, som har lavet undersøgelsen sammen med lektor Matthew Gillum fra samme sted. Alle mennesker har en lever og det gen, som producerer hormonet FGF21. Når vi spiser sukker, producerer leveren mere FGF21, der ryger op i hjernen, som derefter fortæller kroppen, at nu vil vi ikke have mere sukker.
- Gennem vores undersøgelser kan vi se, at dem, som er meget glade for sukker, har et lavere niveau af hormonet.
Hvad betyder det for dig?
Ifølge Niels Grarup er der store muligheder i at forstå hormonet FGF21. Det kan nemlig være muligt at styre appetitten med hormonet.
- Sukker er et letopløseligt og letfordøjeligt kulhydrat, der fungerer som en meget koncentreret energikilde for kroppen.
- Sukker forekommer naturligt i mange af vores fødevarer såsom frugter eller rødder og i honning.
- Sukker udvindes i industrien fra sukkerroer og sukkerrør til eksempelvis sukkerknalder.
- Ernæringsmæssigt kan fødevarer tilsat industrielt raffineret sukker være et problem, da man fortynder næringsstofferne i maden, fordi man tilsætter mere energi, end der ellers ville havde været.
- På den måde får man tom energi. Det vil sige energi, der ikke mætter og tilfører kroppen vitaminer og mineraler.
- Derfor anbefales det, at den daglige kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10 % af kostens energiindhold.
Det svarer til at:
- 3-6 årige må indtage 30 gram sukker om dagen.
- 7-10 årige må indtage 45 gram sukker om dagen.
- 11-15 årige må indtage 55 gram sukker om dagen.
- 16-17 årige må indtage 65 gram sukker om dagen.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen, Den Store Danske.
- Med den fedmeepidemi, som findes i samfundet lige nu, er det vigtigt at blive klogere og bedre til at behandle. Der er potentiale til at lave et præparat, som kan regulere appetitten, men der er også muligheder for behandling af diabetes, siger han.
Man skal dog væbne sig med lidt tålmodighed endnu. Selvom anvendelsesmulighederne potentielt set er store, kræver det flere undersøgelser, før man vil kunne styre sin appetit eller sukkertrang med eksempelvis piller.
- Kernen i det hele er, om man vil kunne styre sukkertrangen eller appetitten. Jeg vil mene, at man vil kunne styre indtaget af specifikke fødeemner, men det er svært at lave en generel ændring af appetitten, siger Niels Grarup.
Fremtidens voksne
Jens-Christian Holm er leder af enheden for overvægtige børn på Holbæk Sygehus og har behandlet tusindvis af børn for overvægt.
Han er fuldstændig overbevist om, at der findes en sukkertrang eller sukkerafhængighed, der kan findes genetiske årsager til, og at nogle er mere tilbøjelige til at fylde sig med sukker.
Han er ikke bekendt med resultaterne af den nye undersøgelse, men han mener, at man skal være varsom med behandling af sukkertrang og fedme med medicin.
- Jeg kunne godt forestille mig at behandle med hormoner, hvis det gav vægttab og ikke var farligt. Mange tror dog, at hvis de tager medicin mod vægttab, så behøver de for eksempel ikke spise sundt, fordi de tror, at medicinen er nok i sig selv. Men sådan er det ikke, siger han og fortsætter:
- Behandling med hormoner har typisk en række effekter på forskellige ting. Lige nu findes der også et præparat på forsøgsstadiet mod sukkersyge, som nedsætter appetitten.
Hormoner påvirker kroppen
Når man tænker på behandling med hormoner, så er det ganske naturligt, at man skal være varsom ved brug, da det påvirker kroppen på forskellige måder.
Derfor er en del af arbejdet forude en grundig undersøgelse af mulige bivirkninger ved brug af FGF21 som præparat.
- Det er klart, at man skal holde øje, når man arbejder med det her. Effekten på appetitten kan være én ting, men det er også derfor, at det kræver meget mere forskning, siger Niels Grarup.
Ifølge ham handler det om, at man skal starte et sted og lære af de små mekanismer i kroppen, så man kan blive klogere.
Nedenfor kan du læse tre eksperters egne råd til at bekæmpe sukkertrangen.
Find ud af hvorfor du spiser sukker
- Find ud af hvorfor du overhovedet spiser så meget sukker. Find så mange grunde du kan, skriv dem ned, og hæng dem op der, hvor du plejer at spise sukker (køleskabet, bilen, stuen mv.). Dette vil hjælpe med at holde din motivation.
Malte Lange, Coach og NLP træner ved mind-set.dk
Skaf dig af med sukkerholdig mad
- Find ud af hvad i dit daglige madindtag der indeholder sukker og vælg det fra. Smid det ud du har derhjemme, og lad være med at købe det, næste gang du handler. Køb i stedet masser af sunde madvarer, du kan lide, og fyld kroppen med dem.
Malte Lange, Coach og NLP træner ved mind-set.dk
Sørg for at opretholde et stabilt blodsukker
- Stabilisér blodsukkeret med hyppige måltider med protein, grøntsager og sunde fedtstoffer. Fokuser på at få masser af sund mad - så bliver sukkeret helt automatisk udkonkurreret.
Karen Norberg, Cand.scient i Folkesundhedsvidenskab og coach ved karennordberg.dk
Hold dig til langsomme kulhydrater, fedt og protein
- Stabilisér blodsukkeret ved at spise masser af protein (magert kød, ost, æg, fjerkræ og skyr) og fedtstoffer (nødder, avokado, pesto og olie) til de tre hovedmåltider. Hold dig fra hurtige kulhydrater som mel, ris, pasta og juice, som bliver omdannet til sukker i blodet. Netop den proces gør, at mange sukkerafhængige finder trøst i brød og pasta. Så er du ægte sukkernarkoman: Hold dig til langsomme kulhydrater som brune ris, grøntsager og rugbrød - sammen med protein og fedt.
Jeanette Kyster, Klinisk diætist ved kostklinikken Immanuel.dk
Udskift sukkeret med andre former for nydelse
- Find ud af hvilke følelser der aktiverer din sukkertrang - spiser du, når du er stresset, ked af det, eller når du skal hygge? Og spørg så dig selv: Hvis det ikke er skumbananer, jeg har brug for, hvad er det så? Svaret kan være en pause, søvn, omsorg, latter, kærlighed osv.
Karen Norberg, Cand.scient i Folkesundhedsvidenskab og coach ved karennordberg.dk
Skab nye vaner med fokus på dine behov
- Begynd at opfylde dine egentlige behov i stedet for at bedøve dig selv med sukker. Det kan godt lykkes at få et afslappet forhold til sukker, men det kræver lysten til at se på sig selv og sine mønstre. At ændre det grundlæggende i vores vaner gør, at de nye vaner bliver holdbare, forklarer hun.
Karen Norberg, Cand.scient i Folkesundhedsvidenskab og coach ved karennordberg.dk
Kvit sukkeret helt
- En blid nedtrapning fastholder dig i afhængigheden. Sukker er tit forbundet med vaner, og derfor kan en vej ud være såkaldt "metadon-slik", som kan være sukkerfrit slik eller sukkerfri nutella på en klidkiks. De laver ikke ballede i blodsukkeret og tricker ikke noget i hjernen.
Jeanette Kyster, Klinisk diætist ved kostklinikken Immanuel.dk
Hold dig fra de små sukkerfix
- Alvorligt afhængige kan ikke nøjes med selv små mængder sukker, ligesom en eksnarkoman heller ikke blot kan tage et fix en gang i mellem. Der er store følelsesmæssige udfordringer forbundet med at være sukkerafhængig - især fordi omgivelserne kan have svært ved at acceptere det reelle i din afhængighed, fortæller diætisten.
Jeanette Kyster, Klinisk diætist ved kostklinikken Immanuel.dk
