Faktor 30 er i virkeligheden 13: Tre kendte mærker af solcreme dumper i test
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken og hvor meget solcreme du bruger, hvis du vil undgå at blive forbrændt.
Prisforskellen er stor, nĂĄr det kommer til solcremer - og flere dyre cremer holder slet ikke det, de lover pĂĄ produktet.
Sådan lyder konklusionen i en ny test fra Forbrugerrådet Tænk, der i år har testet 19 forskellige solcremer med faktor 30 på det danske marked.
- Når en solcreme lover faktor 30, skal den selvfølgelig holde en faktor 30. Man bruger jo faktoren som en vejledning i forhold til, hvor meget beskyttelse man får, siger Stine Müller, der er projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk.
Tre solcremer stikker ud
Det er solcremer fra henholdsvis Clinique, Clarins og Piz Buin, som dumper Forbrugerrådet Tænks test af solbeskyttelse.
Testen viser nemlig, at cremerne ikke giver den lovede beskyttelse mod solens UVB-stråler. Det er de stråler, der giver solskoldning og kan øge risikoen for kræft.
Den laveste faktor viste sig i solcremen fra Clinique. Ifølge testen beskyttede Clinique Mineral Sunscreen Lotion kun med faktor 13, selvom den angiver faktor 30.
Clarins Sun Care Cream SPF 30 blev mĂĄlt til at have en faktor pĂĄ under 20, og Piz Buin Moisturising Sun Lotion SPF 30 blev mĂĄlt til faktor 24.
Producent: - Vi overholder alle lovgivninger
TV 2 har talt med de tre producenter, der stĂĄr bag de solcremer, som er dumpet testen. De siger alle, at resultaterne afviger fra deres egne test.
I en skriftlig udtalelse til TV 2 afviser Clinique, der klarede sig dĂĄrligst i testen, at deres solcreme ikke skulle have den angivne faktor 30:
- Hos Clinique tror vi på vigtigheden af at beskytte huden mod solen, og vi arbejder ihærdigt på at producere sikre og effektive produkter, som opfylder vores høje krav om kvalitet. Vi overholder alle lovgivninger og regler både nationalt og internationalt på alle markeder, hvor vores produkter sælges. I EU har Clinique gennemført tests, som fuldt ud imødekommer alle krav om dokumentation for vores SPF 30-claim og følger EUs retningslinier for test af effektiviteten af solfiltre, skriver firmaet.
Det samme fastholder bĂĄde Clarins og Piz Buin.
Tryk på de enkelte mærker herunder for at læse producenternes fulde svar:
Ifølge Stine Müller fra Forbrugerrrådet Tænk er alle cremerne købt direkte fra butikshylderne og testet efter internationalt fastsatte standarder på et akkrediteret laboratorium.
- Forbrugerrådet Tænk tester produkter, hvor forbrugerne køber dem. Uanset producenternes egne test kan vi konstatere, at de omtalte cremer ikke holder den lovede faktor i test på et uafhængigt laboratorie, der har testet solcremer mange gange før, siger Stine Müller.
Testens vinder blev en solcreme fra Levevis. Udover at leve op til den angivne solbeskyttelse er den ogsĂĄ blandt de fire billigste ud af de i alt 19 cremer.
Den ligger til en pris på 16 kroner for 40 milliliter, som er den mængde, en voksen skal bruge til en indsmørring. Til sammenligning koster Clarins og Clinique, der dumper testen, henholdsvis 74 kroner og 72 kroner for 40 milliliter.
Kan ende med meget lav beskyttelse
Det er kun få måneder siden, at Miljøstyrelsen var ude med en advarsel om, at danskerne i forvejen ikke får den solbeskyttelse, der står på solcremen, fordi vi bruger for lidt af den.
Faktisk bruger danskerne under en tredjedel af den mængde solcreme, vi skal.
Derfor er det bekymrende, hvis solcremer oveni det ikke har den angivne beskyttelse, mener Peter Dalum, der er projektchef ved Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.
- Hvis den oplyste faktor 30 kun er 13, kan man samlet set ende med kun at være beskyttet med en faktor 2-3-stykker, fordi mange heller ikke har nok solcreme på. Og så risikerer man at blive rigtig slemt forbrændt, selvom man tror, man er godt beskyttet, siger Peter Dalum.
Så meget solcreme - og så høj faktor skal du bruge
Det, du selv kan gøre for at optimere beskyttelsen, er derfor at smøre rigeligt solcreme på.
I Danmark anbefaler Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne faktor 15. Men har man en sart hud, eller skal man til et sted i udlandet, hvor solen skinner lidt mere, bør man vælge en solcreme med en højere faktor - eksempelvis faktor 30.
- Problemet med solskoldning er, at man ser det for sent. Typisk kommer rødmen ikke før efter nogle timer. Derfor skal man være ude i god tid med solbeskyttelse, siger Peter Dalum.
Men hvor meget solcreme er så nok? Den officielle anbefaling lyder, at voksne skal bruge en håndfuld solcreme - 40 milliliter - og børn skal hver bruge cirka halvdelen.
Har man været en tur i vandet, svedt meget eller tørret sig med et håndklæde, bør man smøre sig igen, da en stor del af beskyttelsen forsvinder, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden.
Du kan læse hele Forbrugerrådet Tænks test af solcremer HER, hvor du også kan læse flere råd om solbeskyttelse.