Sundhed

'Vandfast' er sjældent helt korrekt: Sådan finder du de rette solcremer på ferien

af Camilla Carlson & Christian Sejer Rasmussen

Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne anbefaler, at man bruger faktor 30 i udlandet.

Når man løber tør for solcremen på ferien sydpå, er det svært at finde ud af, hvilken en man så skal købe. For hvad skal man egentlig være opmærksom på?

Derfor er forbrugerorganisationer fra flere lande gået sammen om at teste en række solcremer. Her har man fundet frem til flere, der er udbredte sydpå, og som du roligt kan købe.

Det gælder blandt andet to solcremer fra Garnier og Nivea.

- De indeholder begge den angivne solfaktor, er relativt billige og indeholder ikke stoffer, der er mistænkt for hormonforstyrrelser, siger Stine Müller, der er projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk.

Se flere solcremer, som du ifølge testen roligt kan købe sydpå.

Undgå problematiske stoffer

Kan du ikke finde en solcreme, du kender, i sydens sol, er der kun en mulighed. Så må du selv se dig for.

Det kan man eksempelvis gøre ved at vende flasken om og kigge på indholdet.

Fem ord du kan være opmærksom på:

  • Ethylhexyl methoxycinnamate (solfilter)
  • Benzophenone-3 (solfilter)
  • BHT (antioxidant)
  • Parabener for eksempel butyl- og propylparaben (konserveringsmidler)
  • Cyclopentasiloxane (virker blødgørende)

Ifølge Stine Müller er det nemlig stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Sådan beskytter du dig mod solen

  • Søg skygge mellem kl. 12 og 15, hvis UV-indekset er tre eller derover.
  • Brug en håndfuld solcreme: 40 mililiter pr. indsmørring til en voksen - det halve til et barn.
  • Brug faktor 15 i Danmark og faktor 30 i udlandet.
  • Kig på din hudtype: Jo lysere, jo større er behovet for solbeskyttelse.
  • ​Vær opmærksom på dit barn:  Solskader tidligt i livet øger risikoen for hudskader og kræft senere.
  • Undgå stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, ved at købe solcreme mærket med Svanen og Den Blå Krans.
  • Solhat, tøj og skygge beskytter bedst mod solens uv-stråler.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

- Derudover kan man, ligesom for alt andet kosmetik og personlig pleje, overveje parfumen, da parfume kan give kontaktallergi, siger hun.

Lover 10 timers solbeskyttelse

Stine Müller opfordrer også til, at man har sin sunde fornuft med, når en solcreme lokker med "langtidsholdbarhed". Det signalerer flere cremer ved eksempelvis at skrive "10 hours protection" eller "once a day".

- Store dele af solbeskyttelsen kan være væk efter seks-otte timer, fordi solcreme gnubbes af, når du ligger på en solstol, et håndklæde, når du sveder eller har tøj over den indsmurte hud, forklarer Stine Müller.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne anbefaler, at man smører solcreme på cirka 20 minutter før, man går ud i solen. Derefter burde det holde nogle timer - hvor mange præcist vides ikke.

Du skal derfor altid smøre dig ind i solcreme igen efter behov i løbet af dagen. Ellers risikerer du solskoldning.

- Problemet med solskoldning er, at man ser det for sent. Typisk kommer rødmen ikke før efter nogle timer. Derfor skal man være ude i god tid med solbeskyttelse, siger Peter Dalum, der er projektchef ved Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Vandfast er ofte ikke vandfast

Solcremen skal også frem igen, hvis du har svedt eller badet - også selvom solcremen påstår at være vandfast.

- Kravet til vandfaste solcremer er ikke særlig højt. Kun halvdelen af den oprindelige beskyttelse skal være tilbage efter en tur i vandet - og selv det har de ofte svært ved at holde, viser tidligere test, siger Stine Müller.

Dertil kommer, at solcremen også forsvinder, når du tørrer dig efter badeturen. Du skal altså huske at smøre dig ind igen, når du har været en tur i vandet eller har tørret dig med håndklædet.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne anbefaler, at man bruger faktor 30 i udlandet, hvor UV-strålerne er skarpere end i Danmark.

Tjek 6 ting på solcremen: Hvad betyder de - og holder det?

  1. Vandfast

    Mange solcremer påstår at være vandfaste. Men for at være vandfast kræves det, at kun halvdelen af den oprindelige beskyttelse skal være tilbage efter en tur i vandet.

    Tidligere test fra Forbrugerrådet Tænk har vist, at det kan være svært for solcremer at klare dette krav. Oven i det forsvinder en del af solcremen også, når du tørrer dig efter badeturen. Derfor bør du smøre dig ind igen. 

  2. SPF

    SPF står for Sun Protection Factor eller solbeskyttelsesfaktor på dansk.

    Tallet angiver, hvor meget solcremen beskytter mod solens UVB-stråler, der er hovedårsagen til solskoldninger og kan forårsage hudkræft.

    Faktortallet er vejledende og afhænger i høj grad af mængden af solcreme, du smører på. Vælg faktor efter din hudtype, tidspunkt på dagen, og hvor på kloden du befinder dig.

    Kræftens Bekæmpelse anbefaler mindst faktor 15 i Danmark og 30 i udlandet.

  3. UVA

    Logoet UVA viser, at producenten garanterer, at solcremen også beskytter mod solens UVA-stråler med minimum en tredjedel af den angivne SPF.

    Næsten alle solcremer giver i dag beskyttelse mod UVA-stråler. UVA-stråler er med til at ælde huden, men de kan ligesom UVB-strålerne også forårsage hudkræft. 

  4. Holdbarhed

    Antallet af måneder, solcremen holder efter åbning, er angivet på de fleste solcremer. Som udgangspunkt kan du sagtens bruge solcremen fra sidste sommer. En solcreme, der har været åbnet, holder cirka i et år. En uåbnet solcreme kan holde sig i længere tid, cirka tre år. Tjek, om der er dato for sidste holdbarhed.

    Lugt og konsistens skal du altid være opmærksom på, når du smører dig ind. En solcreme, der er blevet for gammel, kan miste sine evner til at beskytte mod solen, og du risikerer også hudreaktioner ved at bruge for gammel creme.

  5. Solcreme til børn

    Almindelige solcremer kan bruges af både børn og voksne. Der er ingen forskel i solbeskyttelsen og heller ingen særlige krav, der gælder for solcreme til børn.

    Du er altså ikke nødvendigvis sikker på at undgå problematisk kemi og mistænkt hormonforstyrrende stoffer ved at købe dem.

  6. Svanen og Blå Krans

    Svanemærkede solcremer er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Solcremer med Svanen er uden eksempelvis stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, samt også uden indholdsstoffer i nanoform.

    Astma-Allergi Danmarks allergimærke stiller krav til stoffer, der kan give kontaktallergi, eksem og irritation. Du kan derfor mindske risikoen for allergi, hvis du vælger produkter med den blå krans.

    Find alle Svane- og allergimærkede solcremer i testen fra Forbrugerrådet Tænk HER