Sundhed

Sønnen havnede på operationsstue: Nu advarer mor mod grøntsag

Små stykker gulerod spærrede for Theis' spiserør, så han ikke kunne synke sit spyt og fik nedsat iltprocent.

- Jeg kunne høre på sygeplejersken i telefonen, at hun tastede en masse på sin computer. Og så sagde hun: "Vi sender en ambulance, og I skal ikke blive overraskede, men den kommer hurtigt og med udrykning."

Da Jane Vorting i søndags fik denne besked, kunne hun mærke panikken sprede sig i kroppen. Indtil da havde hun handlet roligt og rationelt, efter hendes treårige søn Theis pludselig fik opspilede øjne og havde svært ved at få luft.

Han havde sammen med sin otteårige bror fået en gulerod til eftermiddagssnack, men de små stumper gulerod var røget galt i halsen og havde sat sig fast.

- Han har før prøvet at få lidt mad galt i halsen, hvor han selv hoster det op. Men denne gang så han bange ud, fortæller Jane Vorting til TV 2.

Det gik lynhurtigt op for moren, at Theis ikke selv kunne få gulerodsstykkerne op, og hun tog ham derfor hen over skødet, så han fik hovedet nedad. Her fik han spyttet en masse små stykker gulerod op.

Men ikke det hele. Han kiggede skræmt på sin mor, tog sig til halsen og sagde, at der var mere, og at det gjorde ondt.

Han savlede og ville ikke rigtig bevæge sin mund. Faktisk virkede han helt låst i ansigtet.

Jane Vorting

Nedsat iltprocent

Nogle uger forinden havde Jane Vorting læst en artikel om, hvad man skal være særlig opmærksom på, når ens barn får noget galt i halsen. I artiklen stod der, at selv om barnet kan få luft, kan der sagtens sidde mad fast i spiserøret, hvilket også kan være en alvorlig sag.

Derfor ringede hun til vagtlægen for at høre, hvad hun skulle være særlig opmærksom på.

Da ambulancen kom, var Theis' iltprocent på 92 procent, hvor den normalt skal ligge på 97-98 procent. Ambulanceredderne kunne mærke, at der sad noget i halsen på ham, men kunne ikke lokalisere præcis, hvor gulerodsstykkerne sad. Derfor blev han kørt til Kolding Sygehus, hvor en anæstesilæge stod klar, hvis det skulle blive nødvendigt at lægge Theis i narkose.

"Mor, det gør stadig ondt"

Lægerne vurderede, at Theis kunne vente med undersøgelsen til, han havde fastet, og han blev kørt til Vejle Sygehus, hvor der er en øre-næse-halslæge.

- Jeg beroligede ham hele tiden med, at den læge, der skulle undersøge ham, ville få det hele til at gå væk. Og hver gang en læge sendte os videre, kiggede Theis på mig og sagde: "Mor, det gør stadig ondt i min hals," siger Jane Vorting og understreger, at de fik en yderst professionel behandling både i Kolding og i Vejle.

Det var tydeligt, at der var noget galt, for Theis opførte sig ikke, som han plejer. 

- Han savlede og ville ikke rigtig bevæge sin mund. Faktisk virkede han helt låst i ansigtet, fortæller moren.

- Bagefter går det op for en: Hold fast mand. Det er få, få millimeter, der bestemmer, hvor alvorligt tingene udvikler sig.

Jane Vorting

Ville have nægtet at tage hjem

I Vejle havde han omsider fastet længe nok til at blive lagt i narkose og undersøgt, og efter cirka 45 minutter kom lægen ud med et lille plastikbæger i hånden. I bægeret lå intet mindre end flere stykker gulerod.

Jane Vorting blev enormt lettet af flere årsager. Først og fremmest var hun glad for, at Theis nu ikke længere var plaget af smerter i halsen. Men der var også flere ting, der spillede ind:

- Jeg ville hade, hvis jeg havde sat himmel og hav i bevægelse, hvis der så slet ikke var noget.

- Og jeg ville samtidig være knust, hvis de ikke fandt noget, for jeg kunne jo se på min søn, at han ikke opførte sig normalt og jeg ville formentlig have nægtet af tage hjem med ham. Jeg ville simpelthen ikke have turde være alene med ham, når han havde det sådan.

Sætter sig til tasterne

Næste morgen var Theis fit for fight og hoppede glad rundt i sengen. Men det tog lidt længere tid at fordøje den væmmelige oplevelse for hans mor, Jane Vorting.

- Bagefter går det op for en: Hold fast mand. Det er få, få millimeter, der bestemmer, hvor alvorligt tingene udvikler sig.

Da forskrækkelsen havde lagt sig lidt hos Jane Vorting, satte hun sig til tasterne og skrev et opslag på Facebook i håb om at advare andre forældre mod, at selvom børn er fyldt tre år og ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger derfor gerne må spise rå gulerødder, så kan det altså alligevel gå galt.

I skrivende stund er opslaget delt over 3.700 gange, og over 1.600 har kommenteret opslaget.

- Jeg er virkelig overrasket over opmærksomheden. Men jeg er rigtig glad for, at jeg har gjort det. Det har taget mig fem minutter at skrive, men måske kan det redde et lille barn, fordi flere bliver opmærksomme på, hvor vigtigt det er at holde øje og reagere, når uheldet er ude.

I Sundhedsstyrelsens rapport 'Ernæring til spædbørn og småbørn' fra 2017 står der, at gulerødder samt peanuts, kerner og andre lignende hårde fødevarer ikke bør gives til spædbørn og småbørn, fordi børnenes tyggeevne endnu ikke er sikker, og der er risiko for, at de fejlsynker maden.

- Hvad angår rå gulerødder og andre lignende hårde fødevarer gælder, at disse kan gives kogte, blendede, revne eller fint hakkede til det spæde barn, og senere i mundrette, passende stykker, så maden ikke kan sætte sig fast i luftrøret og lukke for luftvejene, står der i rapporten.

Sundsstyrelsen understreger dog, at der er vigtigt, at man ikke helt undlader at give sit barn eksempelvis gulerødder. Det er nemlig vigtigt, at barnet får alsidig mad, så det kan få de vitaminer, mineraler og fibre, som det har brug for.

Derudover er det vigtigt, at barnets tyggemuskler bliver stimuleret.

Herunder kan du se en liste over, hvad Sundhedsstyrelsen ellers mener, små børn ikke skal indtage.

Disse madvarer skal små børn ikke spise

  1. Rå gulerødder

    Hele, rå gulerødder, gulerodsstave og lignende hårde madvarer kan du først give barnet til at gnave af, når barnet er cirka 3 år og kan tygge godt. Det er barnets udvikling snarere end barnets præcise alder, der afgør tidspunktet.

  2. Peanuts og andre nødder

    De kan nemt ryge i lungerne, hvis de kommer i ‘den gale hals’.

  3. Kerner

    Kerner kan også komme 'galt i halsen'.

  4. Tun og andre rovfisk

    Dåsetun kan du tidligst give, når barnet er 3 år. Store rovfisk i form af f.eks. tunbøffer kan du først give fra 14 år. Årsagen er, at de store fisk ofte får ophobet en stor mængde kviksølv og tungmetaller.

  5. Mælkeprodukter med højt proteinindhold

    Det gælder: ylette, ymer, frugtkvark, skyr og fromage frais. Det skal du først give, når barnet er 2 år. 

  6. Vitaminpiller

    Tyggetabletter kan du tidligst give fra 1½ år, hvis du vil give D-vitaminerne som tyggetablet frem til 2 år.

  7. Søde sager

    Sodavand, kakaomælk, saftevand, slik, is og kager anbefales ikke til små børn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen