Ny forskning: Børn lærer sprog allerede i maven

16x9
Selv inden dit barn kan kravle, er det godt i gang med at lære sprogrytmer. Foto: MIKE SEGAR / Scanpix Denmark

Allerede før fødslen kan fostre skelne forskellige sprog fra hinanden.

Det er svært at høre under vand, og at ligge bag et maveskind gør det næppe nemmere. Alligevel viser ny forskning, at spædbørn allerede i livmoderen lytter med og lærer sproglige rytmer fra verden udenfor.

Det skriver det amerikanske nyhedsmedie Medical Xpress.

Ved hjælp af et særligt apparat - et såkaldt biomagnetometer - har forskere fra University of Kansas i USA målt hjerterytme, vejrtrækning og andre bevægelser i livmoderen hos cirka 25 gravide kvinder omkring ottende måned.

Her viser det sig, at de små poder tydeligt skifter hjerterytme, når det sprog, der tales uden for maven, ændrer sig. Mere præcist har alle sprog en særlig rytme, og forskerne formoder, at det er dette skift, som spædbørnene reagerer på.

- Hjertet kan selvfølgelig ikke høre, så hvis barnet reagerer på sprogændringen ved at ændre hjernefrekvens, vil responsen være styret af hjernen, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Kathleen Gustafson.

Det betyder, at fosterets hjerne i ottende måned er hastigt i gang med at udvikle sig og danne nye netværk, forklarer hun. Og allerede i livmoderen justerer småbørn altså ørerne i forhold til det sprog, der vil byde dem velkommen, når de bliver født.

Tale og tarmlyde

For at være sikker på, at fostrene reagerede på sproget frem for stemmeleje, lod forskerne den samme person tale til maven på både engelsk og japansk – i stedet for at benytte to forskellige personer som i hidtidige eksperimenter.

I livmoderen lytter fosteret i forvejen med på alt fra moderens tarmlyde og hjerteslag til hendes stemme og den musik, hun lytter til. Uden en sådan påvirkning ville barnets hjerne ikke blive stimuleret nok til at udvikle sig korrekt. Og med de nye resultater er der bevis for, at en del af den udvikling knytter sig til sprog, mener forskerne.

Ifølge forsøgets forskningsleder, Utako Minai, kan resultaterne derfor øge fokus på at starte børns sprogudvikling allerede inden fødslen. Særligt ved at udnytte ”modersmålets rytmiske egenskaber” som de ”allerførste byggesten til at lære sprog”.

Sagt på en anden måde, kan det at tale til den gravide mave, ifølge forskerne, sandsynligvis forbedre barnets fremtidige taleevne.

Rytme, sang og fortælling

Den påstand er der imidlertid ikke noget umiddelbart banebrydende eller odiøst i. Det mener lektor i sprogtilegnelse Laila Kjærbæk fra Center for Sprog og Læring ved Syddansk Universitet, som endnu ikke har haft lejlighed til at dykke dybere ned i undersøgelsens resultater.

- Vi har i mange år vidst, at nyfødte på en eller anden måde tuner ind på sproglyde. At de lytter mere til og bedre kan lide sproglyde end andre lyde. Når nyfødte kan det her, er spørgsmålet jo så, hvornår det starter. Og her tyder det på fostertilværelsen, siger hun.

Blandt andet fremhæver hun, hvordan nyfødte kan genkende sange, de har fået sunget under graviditeten.

Samtidig understreger Laila Kjærbæk, at der ikke er tale om selve lydene i sproget, men snarere rytmen. For selv om småbørn kan genkende deres modersmål, har de sværere ved det, jo tættere to sprog ligger på hinanden rent rytmisk.

- Mange af sprogets lyde og karakteristika forsvinder for børnene, mens de er i maven. Så det er i høj grad rytmen, der er tilbage. Samtidig tilegner man sig også sproget ved at sætte indhold på ordene, og det kan man jo ikke, før man for eksempel kan se den bus, der larmer, og som man snakker om, siger Laila Kjærbæk.

Hun anbefaler dog stadig forældrene at snakke med deres kommende barn:

- Det er altid en god idé at synge for sit barn, fortælle historier og så videre for at udvikle børnenes sprog. Det kan man også godt gøre i fostertilstanden, bare man ikke forventer de helt store ændringer af netop den grund.

Afstemning