Sundhed

Din tarmflora påvirker dig hele livet

Dine tarmbakterier har større betydning for dit liv end tidligere antaget. Steffen Ortmann / Scanpix

En rask tarmflora er det nye sort inden for sundhed. Også spædbørn præges af mavens mikrober.

Tarmens bakterier er blevet et hit i medicinsk forskning og får stadigt større fokus. Fra at have været anset som kroppens skraldespand kaster den menneskelige bug og dens beboere nu buzzwords og bestsellere af sig.

Med ny viden om tarmsystemets bakterier står vi ifølge danske forskere foran et regulært paradigmeskift indenfor sundhed.

- Den nye viden betyder, at vi skal se på vores tarmflora som en ressource, siger Hans Jørn Kolmos, overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til TV2 News.

For eksempel har det vist sig effektivt at transplantere afføring fra sunde donorer til personer med syge eller mangelfulde bakteriekulturer. Og de gavnlige virkninger stopper ikke nødvendigvis ved det fysiske helbred. Også psykiske lidelser som angst og autisme formodes at være tæt forbundet med signalstoffer, der blandt andet påvirkes af maveregionen.

- Det gælder om at sikre, at man har en tarmflora, som er i balance og er sund. Har et menneske en sund tarmflora, er mennesket også sundt, siger Hans Jørn Kolmos og anbefaler derfor at spise sundt og begrænse brugen af antibiotika.

Spæde bakterier

Sammenhængen mellem en velfungerende tarmfunktion og hjerne ses måske allerede fra barnsben. I et videnskabeligt studie fra University of North Carolina, USA, peger forskere på, at sammensætningen af mavens tarmflora - mikrobiota - endda kan afgøre spædbørns mentale udvikling.

I forsøget undersøgte forskerne med et års mellemrum ble-indholdet og den mentale udvikling hos 89 ét-årige babyer.

Men selvom forskerne fandt en sammenhæng mellem de skarpeste småbørn og en bestemt bakteriekultur, kender de endnu ikke den præcise forbindelse, siger forskningsleder Rebecca Knickmeyer til ScienceDaily.

På Hvidovre Hospitals børneafdeling mener også overlæge Gitte Leth Møller, at der endnu er langt til et entydigt svar om optimal bakteriesammensætning.

- Det ville være dejligt at kunne give børn en kapsel med en bestemt gruppe mælkesyrebakterier, og så var det bare det. Men sådan forholder det sig desværre ikke, siger hun.

Hun påpeger, at forsøgets resultater udelukkende ser på tyktarmens bakterier, og at resultaterne også kan skyldes andre, ukendte faktorer.

- Selvom øget salg af solcreme og antallet af folk, der drukner ved strandene, hænger signifikant sammen, betyder det jo ikke, at man kan forhindre folk i at drukne ved at forbyde solcreme. Men begge dele påvirkes af antallet af solskinstimer, siger Gitte Leth Møller.

- På samme måde kan der være noget, der påvirker barnets mikrobiota og dets mentale udvikling på samme tid. Og det er alt for tidligt at sige noget præcist om, hvad det er, og hvordan det hænger sammen.

Koldt vand i blodet

Foruden en myriade af forskellige bakterietyper er der således mange andre ting at tage højde for, når det kommer til børns tarmflora, understreger Gitte Leth Møller.

Blandt andet påvirkes barnets mikrobiota af, hvordan det bliver født, ernæret, dets første mad, den senere kostsammensætning samt det miljø, det vokser op i. Desuden påvirkes barnet allerede i fosterstadiet af sin mors mikrobiota. Og hvad der kan kaldes en sund bakteriesammensætning, varierer tilmed fra krop til krop.

Ganske vist anvender blandt andre Hvidovre Hospital probiotika, det vil sige bakteriekulturer, til en række patienter. For eksempel til for tidligt fødte børn eller personer med maveinfektioner og antibiotikakure.

Alligevel anbefaler Gitte Leth Møller forældre at slå koldt vand i blodet og ikke bekymre sig over deres børns mavebakterier. Hun minder om, at der i tidens snak om tarmflora også er økonomiske interesser på spil med virksomheder, som prøver at sælge deres probiotiske produkter.

- Almindelig sund fornuft. Almindelig varieret kost. Sundhedsstyrelsens almindelige anbefalinger. Så er småbørnsforældre godt på vej, siger hun.