GO'

Problemerne startede i efterskoletiden - kunne blive på toilettet i otte timer

Mange unge gør skade på sig selv eller overvejer at gøre det. Mette Guldager holdt det skjult i mange år.

Siden hun gik på efterskole, har 29-årige Mette Guldager båret rundt på en hemmelighed.

Hun er et eksempel på, hvordan mennesker kan gå rundt i mange år uden at blive opdaget, selvom de gør skade på sig selv.

For Mette Guldagers selvskade var anderledes. Den var usynlig for alle andre end hende selv.

I årevis gjorde hun skade på sig selv ved at pille sin egen afføring ud, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

- Det var så skamfuldt for mig, og jeg vidste godt, at det var forkert, men jeg kunne ikke lade være, siger Mette Guldager.

Hun har valgt at fortælle sin historie for at inspirere og gøre andre opmærksomme på problemet.

Mange unge har prøvet at skære i sig selv

Tilfælde som Mette Guldager, der har en selvskadende adfærd, er langt fra ualmindelige.

Det fortæller Lisbeth Zornig Andersen, der arbejder med udsatte mennesker.

De seneste opgørelser fra ’Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade’ og ’Center for Selvmordsforskning’ viser, at hver femte ung i niende klasse har prøvet at skære i sig selv, og at hver fjerde pige i niende klasse risikerer at udvikle en spiseforstyrrelse.

Så mange skader sig selv

  • 13,5 procent af eleverne i folkeskolens ældste klasser har skadet sig selv en eller flere gange.
  • 22 procent af de danske gymnasieelever har erfaringer med selvskade. 9 procent har skadet sig selv mere end 20 gange inden for det seneste år. 
  • 11 procent  af alle danskere har skadet sig selv med vilje mindst én gang i deres liv.

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Mette Guldager er et eksempel på, at selvskade kan have mange former.

- Når vi ser det, så ser vi det oftest som cutting, hvor der er skåret i armene, men jeg vil sige, at det lige så ofte er noget, der bliver holdt skjult, ligesom Mette gjorde, fortæller Lisbeth Zornig Andersen i ’Go’ morgen Danmark’.

- Det kan være rigtig svært at se, så det kan vare ved i årevis, fortsætter hun.

Nogle skader sig selv for at få opmærksomhed, mens andre skader sig selv fysisk for at aflede en psykisk smerte, og de gør det på mange forskelige måder, fortæller Lisbeth Zornig Andersen.

Hun har gennem sit arbejde mødt mange selvskadere, og hun er overrasket over de ting, de unge gør. Det kan være ret brutalt, lyder det.

Nogle skolder sig, andre trækker hår ud, strangulerer sig selv eller piller sig selv i kropsåbninger, så de bløder, og mange af dem, som Lisbeth Zornig Andersen har talt med, gør det i dyb hemmelighed.

Jeg blev siddende, til jeg var færdig

Mette Guldager, 29 år

- Det er måske en af de ting, vi skal være opmærksomme på. Det her handler ikke bare om, at man skærer sig i armene. Der er mange forskellige former, man skal være opmærksom på, siger hun.

For Mette Guldager begyndte hendes selvskade, da hun gik på efterskole.

SÅDAN KAN UNGE SKADE SIG SELV

  1. Skære i dele af sin krop, fx arme, håndled eller lår
  2. Brænde i huden med en cigaret eller lignende
  3. Trække hår ud forskellige steder på kroppen
  4. Slå sig selv eller slå sit hoved imod en væg eller gulv
  5. Kradse, bide eller nive i sig selv

Kilde: Headspace

Det begyndte med, at hun ville være tynd

Da Mette Guldager var 14 år gammel, satte hun sig for første gang ud på toilettet for at pille sin egen afføring ud.

- Det gjorde jeg, fordi jeg var overbevist om, at hvis jeg gjorde det, så blev jeg tynd, og jeg havde følelsen af, at jeg var tyndere, husker hun.

Det var sådan, det startede. Dengang troede hun, at hun kunne tabe sig, uden andre opdagede det.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare lod være. Det skulle føles rigtigt. Jeg skulle føle mig tom

Mette Guldager, 29 år

Inden det blev opdaget, og Mette Guldager fik hjælp, var det for sent, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Mette Guldager lider af Obsessive Compulsive Disorder, OCD, der en psykisk sygdom, som gør, at hun udvikler tvangstanker og tvangshandlinger, og med tiden blev det, der startede som en metode til at tabe sig, til et dagligt ritual.

Det blev et dagligt ritual

På et tidspunkt pillede Mette Guldager sin afføring ud både morgen og aften, og ved hvert toiletbesøg brugte hun næsten to ruller toiletpapir.

- Det var en blanding af OCD og selvskade. Jeg blev siddende, til jeg var færdig, siger hun.

Nogle gange tog det otte timer.

Når Mette Guldager skadede sig selv, gav det en form for tilfredsstillelse og fred, og til sidst var hun fanget, fordi hendes OCD gjorde, at det blev en tvangshandling.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare lod være. Det skulle føles rigtigt. Jeg skulle føle mig tom, prøver Mette Guldager at forklare.

Ville ønske, at hun havde fået hjælp

Det lykkedes Mette Guldager at holde sin selvskade hemmelig i al den tid, hun gik på efterskole.

Jeg kunne godt have brugt en voksen

Mette Guldager, 29 år

Først mange år efter fortalte hun sin læge, sin mor og en kollega om sin hemmelighed.

I dag ville Mette Guldager ønske, at nogen havde set, at hun havde brug for hjælp, da hun var barn. For hun kunne ikke selv bede om den. Hun skammede sig.

- Jeg kunne godt have brugt noget hjælp dengang. Jeg kunne godt have brugt en voksen, som havde set mig, fortæller Mette Guldager.

Jeg har sorte dage

I dag har hun været i behandling for at få sin adfærd og sine tanker under kontrol.

Efter 13 år med en selvskadende adfærd kæmper Mette Guldager dog stadig mod tanken, der melder sig nu og da.

- Jeg har det godt, men jeg har selvfølgelig sorte dage, ligesom alle andre også har, og jeg har ikke pillet, hvis man kan sige det sådan, i over et år, slutter hun.

Det er ikke unormalt, at det er svært at give slip på sin selvskadende adfærd, når man først er startet på den.

Det fortæller Lisbeth Zornig Andersen.

- De får en afhængighed af den, og hvis man for eksempel siger: "Så spis dog noget" til en anorektiker, eller man tager redskaberne væk fra en person, som cutter, risikerer man at skubbe ham eller hende endnu længere ud i selvskaden, lyder det.

De er ligesom narkomaner. De kan ikke bare holde op fra den ene dag til den anden, forklarer hun.

"Har du brug for hjælp?"

Faktisk er det muligt at spotte en begyndende selvskadende adfærd.

Hvis et barn, man kender godt, pludseligt ændrer adfærd, får en underlig hårgrænse eller bliver hulkindet og skjuler sin krop med stort tøj, er det tegn på, at der kan være noget galt, og så bør man reagere og tage kontakt, er Lisbeth Zornig Andersens råd.

Man skal ikke holde sig tilbage.

Sig, at du kan se, at der er noget galt - også selvom barnet afviser dig

Lisbeth Zornig Andersen

For mange af de unge, som udvikler en selvskadende adfærd, vil faktisk gerne fortælle om det, hvis de bliver opfordret til det af en, de kender, er hendes erfaring.

- Hav modet til at spørge, giv dig tid, og interesser dig for det, opfordrer Lisbeth Zornig Andersen.

- Sig, at du kan se, at der er noget galt - også selvom barnet afviser dig. For det er vigtigt at sige: "Jeg har set dig”. Det sætter tanker i gang hos barnet. Man sår et frø, og det er vigtigt, slutter hun.