Parkinson-plaget landmand kunne ikke skrive sit eget navn – i dag er han som forvandlet
Idet den 55-årige Parkinson-patient Henrik Nielsen lægger sig på briksen hos en alternativ behandler, forsvinder mange af hans symptomer.
Han er nødt til at bruge den ene hånd til at stabilisere den anden, som skal gøre arbejdet.
Henrik Nielsen er i gang med at skrue på en af sine traktorer med en svensknøgle, da TV 2 møder ham første gang for et år siden på hans gård lidt udenfor Horsens.
Et kvarter går der, før han har fået sat tre skruer på plads på traktorens motor. Han bruger mange forsøg på at få svensknøglen til at tage fat om skruerne.
Henrik Nielsen lider nemlig af svær Parkinson og har gjort det i 15 år. Det hæmmer ham i hans hverdag på gården.
- Jeg får medicin hver fjerde time. Det værste er sådan set, at jeg lige pludselig får krampe i venstre fod, og det kan være frygtelig smertefuldt, forklarer Henrik Nielsen.
Derfor valgte Henrik at melde sig til programmet 'Helbrederne', hvor han kom i hænderne på den alternative behandler Michael Ærø, der er bevidsthedsterapeut.
- Jeg troede ikke på alternativ behandling inden. Jeg er vokset op på landet, og i de kredse er det ikke det, vi har lært at tro på, fordi man ikke kan måle og se det, siger Henrik Nielsen.
I dag - et år efter første behandling hos Michael Ærø - er det en helt anden udgave af Henrik, der byder velkommen på gården, end det var for et år siden. Han trækker knap så meget på benet, som han gjorde dengang. Når han rækker hånden frem til en hilsen, er det næsten ikke til at se, at han ryster.
For et år siden rystede han ellers så meget, at han havde problemer med at skrive sit eget navn på et stykke papir.
Rører ikke patienten
Den behandlingsmetode, som Michael Ærø benytter sig af på Henrik, er en kombination af neuroimmun bevidsthedsterapi og kvantefysisk afbalancering af kropsfeltet.
I behandlingen dykker han ned i nogle af de traumatiske oplevelser, patienterne har haft. Han mener nemlig, at sygdomme stammer fra traumer, der sætter sig i kroppen.
- Parkinson udløses af traumer og voldsom stress, som lukker cellerne så meget til, at de ikke længere kan optage ilt og næringsstoffer optimalt. Derved opstår de fysiologiske ubalancer, mener Michael Ærø.
I Michael Ærøs behandling arbejder han med at forløse traumerne. Det gør han ved at holde sine hænder over patientens hoved og krop, hvor der findes nogle såkaldte neurozoner. Med tankens kraft sender han med sine fingre nogle varmebølger ind over kroppen og patientens hoved, som aktiverer hjernens kredsløb.
Imens han aktiverer hjernens kredsløb, får han patienterne til at genkalde sig deres værste oplevelser og traumer fra livet, hvilket gør det muligt gradvist at gendanne ubalancerne i hjernen og kroppen.
Henrik husker tydeligt, hvordan det var, da han første gang lå på briksen hos Michael Ærø.
- Jeg tænkte, at det var virkelig skørt, hvis det kunne gøre mig rask, at han fægtede med sine hænder oven over mig. Det giver ikke mening i mit hoved. Men inde i kroppen kunne jeg mærke, hvordan smerten flyttede sig rundt i kroppen, fortæller Henrik Nielsen.
Sammen med Michael Ærø finder han ud af, at det traume, der - ifølge behandleren - har udløst hans Parkinson, stammer fra en tragisk hændelse, der skete i hans liv kort tid inden, han fik diagnosen.
Lad os derfor spole tilbage til år 2002.
Laden står i lys lue
En efterårsdag er Henrik på vej i byen. Han er ved at klæde om, da en nabo kommer løbende og fortæller, at der står en vogn ved laden, som er gået i brand. Det er nogle halmbundter på vognen, som har startet branden.
Henrik løber over mod vognen for at få flyttet halmen, så der ikke går ild i laden, mens han beder en nabo om at ringe 112. Mens Henrik står og sikrer laden mod flammerne, kan han høre brandbilerne i det fjerne. Men der kommer til at gå lang tid, inden brandfolkene når frem.
På vej hen til gården kører den første brandbil i grøften. Den næste brandbil løber tør for diesel. Og da den tredje brandbil når frem, har branden nået at få spredt sig til laden, hvor den får fat. Der går ikke længe, inden laden står i lys lue.
Brandfolkene og forsikringsfolkene vurderer, at laden ikke står til at redde, og man vælger derfor at lave en kontrolleret nedbrænding.
I otte dage står laden og brænder, til alt er forsvundet, og kun resterne af sod er tilbage.
- Det var en grim oplevelse. Jeg havde det ikke godt. Det var frygteligt at stå og se ens livsværk gå op i flammer, fortæller Henrik om oplevelsen, der stadig hjemsøger ham.
Når han taler om det, får han tårer i øjenkrogene, og hans kæbe bævrer.
- Jeg vågner tit lige pludselig, fordi jeg drømmer, at det brænder. Det gør jeg stadigvæk.
En økonomi i sænk
Efter branden kom der et stort økonomisk efterslæb for Henrik. Fordi han i laden havde køer og halm uden at have skilt det ad med brandvægge, kunne han ikke få dækket skaden af forsikringen. Det var på det tidspunkt netop blevet vedtaget ved lov.
Henrik stod derfor tilbage med en nedbrændt lade, der skulle genopbygges fra bunden, og en milliongæld.
- Det var chok nummer to. Det var voldsomt stressende, fortæller Henrik.
For at gøre det billigst muligt begyndte han selv at bygge en ny lade den efterfølgende vinter. Og det var under genopbygningen, at han blev klar over, at noget var galt med hans krop. Han begyndte at tabe tingene på byggepladsen og fik problemer med finmotorikken. Henrik gik derfor til en neurolog, der efter undersøgelser konstaterede: "Du har Parkinson".
Kan et traume virkelig slå celler ihjel?
Ifølge den etablerede lægevidenskab opstår Parkinson, fordi der er nogle celler, der dør i hjernen, som har til opgave at producere signalstoffet dopamin. Når dopaminen mangler, påvirker det nervecellerne således, at man eksempelvis begynder at ryste, som mange Parkinson-patienter oplever.
Ifølge lægevidenskaben kan døde celler ikke genskabes. Men Michael Ærø mener at kunne aktivere systemer i hjernen, hjertet og kroppen, der kan kompensere for de manglende dopaminproducerende celler.
- Jeg kan godt forstå, at de fleste er skeptiske, for jeg rører jo slet ikke ved patienten. Henrik var også meget skeptisk, da han kom til mig, men han begynder at tro på det, da han ser virkningen, fortæller Michael Ærø, der fortsat behandler Henrik Nielsen en gang om måneden.
Selvom Henrik mærker bedringer, er TV 2-programmets eksperter skeptiske. En af dem er Arne Møller, der er forskningslæge og lektor i neurovidenskab. Han er skeptisk over for metoden, fordi den tager udgangspunkt i traumer. I Henriks tilfælde er han kritisk, fordi gårdbranden skete relativt kort tid inden diagnosen.
- Jeg får simpelthen ondt i maven, når jeg hører det med gårdbranden. Når man får de første symptomer på Parkinson, har man allerede mistet et meget stort antal celler, der producerer dopamin - det kan man se på en scanning, fortæller Arne Møller, der derfor mener, at Henrik allerede lang tid inden gårdbranden er begyndt at miste sine celler.
Forskningslægen mener altså ikke, at det kan være traumet, der har sat gang i Parkinson-sygdommen. Men han anerkender, at behandlingen hos Michael Ærø alligevel kan være skyld i forbedringer af Henriks helbred.
- Når man stoler på et andet menneske i den grad, som Henrik gør, kan det menneske godt få nogle af de andre signalstoffer i hjernen til at gå ind og kompensere for den manglende dopamin, fortæller Arne Møller.
Pludselig kan Henrik løbe
Efter den første behandling hos Michael Ærø kan Henrik ikke mærke den store forskel, udover at han er enormt træt efter at have dykket ned i sit traume om gårdbranden. Men efter nogle behandlinger sker der noget.
Udover gårdbranden viser det sig nemlig også, at Henrik har været voldsomt påvirket af sin fars død, som fandt sted kort tid efter Parkinson-diagnosen. Farens død har - ifølge Michael Ærø - forværret Henriks tilstand yderligere. Derfor arbejder de med begge traumer i behandlingen, og så sker der noget.
Henrik kan pludselig begynde at skrive igen, hans kramper bliver færre, og han kan skrue på sine mange Ferguson-traktorer. En dag for nogle måneder siden opdagede han ved et tilfælde, at han faktisk var så meget i bedring, at han kunne løbe over gårdspladsen.
- Det giver så meget glæde og overskud, at man pludselig kan det dobbelte af, hvad man ellers kunne. Det er et mirakel, fortæller Henrik.
Henrik fandt ud af, at han kunne løbe igen, da tv-holdet fra TV 2 var på besøg. En af Henriks traktorer var løbet tør for benzin, så han skulle derfor tværs over gårdspladsen for at hente en fyldt benzindunk.
Turen over gårdspladsen er noget, der normalt har voldt Henrik store problemer, fordi hans venstre ben har slæbt efter ham, men den dag, hvor TV-holdet var der, kunne Henrik igen løbe over gårdspladsen.
- Førhen har jeg altid løbet over gårdspladsen for at spare tid, men jeg har ikke kunnet løbe de seneste fem år. Det er jo helt fantastisk, siger Henrik.
Ekspert tror ikke på helbredelse
Henriks markante bedring har fået ham til at fortsætte med at blive behandlet hos Michael Ærø en gang om måneden, og behandleren er positiv.
- Jeg hverken påstår og ej heller lover, at Henrik vil kunne blive rask. Men det er min livsopgave at tilvejebringe mulighederne for fortsatte bedringer, så længe Henrik selv ønsker min hjælp, udtaler Michael Ærø.
Endnu er der dog ingen danskere, der er blevet helbredt for Parkinson. Og forskningslæge Arne Møller mener heller ikke, at der er tale om, at Henrik kan blive helbredt, eftersom der stadig ikke produceres nok dopamin, fordi cellerne er døde.
Selvom der - ifølge ham - ikke er tale om helbredelse, så kan alternativ behandling sagtens være et godt supplement for Parkinson-patienter.
- Jeg går ind for enhver form for alternativ behandling, der gavner vedkommende, under to forudsætninger: For det første skal man være sikker på, at der hos patienten ikke er overset noget sygdomsmæssigt, som kan behandles. Og for det andet skal man ikke ruinere en familie med betalingen for den alternative behandling. Hvis de to ting er udelukket, går jeg ind for enhver form for alternativ behandling, siger Arne Møller.
Henrik Nielsen er i dag ikke længere afhængig af sin smerte- og sovemedicin, som han tidligere har taget. Både fysisk og psykisk har han det markant bedre end for et år siden. Hans kramper er reduceret fra at være en hverdagsting til cirka at komme en gang om ugen.
- Jeg har stadig Parkinson, men jeg føler mig ikke syg, siger Henrik Nielsen.