39-årig var bundet til rollator - da han fik en vest på, kunne han pludselig løbe
- Det var lidt for hokus-pokus for mig, og jeg tvivlede på, at det kunne være så nemt.
De fleste kan nok ikke huske, hvad de lavede den 28. august 2007, men det kan Thomas Pedersen.
For ham var dagen nemlig et vendepunkt - og ikke til det bedre.
Han var 29 år gammel i 2007, og efter fem ugers indlæggelse fik han på denne sensommerdag at vide, at hans liv aldrig ville blive det samme. Lægerne fortalte ham, at han havde sklerose.
- Jeg gik rundt og troede, at jeg havde en virus på balancenerven, fordi jeg faldt hele tiden, fortæller Thomas Pedersen.
I starten var sygdommens realiteter svære for den unge mand at begribe.
Da lægerne hentede en rollator, troede han, at det var til nogle af de gamle mennesker på afdelingen.
- Men det var til mig. Jeg tænkte: "Det kan ikke passe", husker han.
Men efter en tid var Thomas nødt til at bruge både stok, rollator og kørestol. Det har han gjort i ti år, men nu har ét særligt hjælpemiddel ændret hans liv.
Flere kvinder end mænd
Thomas Pedersen er ikke alene om at få den livsændrende diagnose. I dag lever cirka 15.000 danskere med sygdommen sklerose.
Sklerose er en kronisk sygdom, der rammer og angriber centralnervesystemet. Det viser sig ved muskelsvækkelser, der over tid bare bliver værre og værre.
600 danskere får hvert år konstateret sklerose, og to ud af tre af dem er kvinder. Danmark er et af de lande i verden med den hyppigste forekomst af sklerose i befolkningen.
Rollator med i byen
For Thomas Pedersen har diagnosen været hård. Når han skulle i byen med vennerne, var han nødt til at have sin rollator med, og når han gik på gaden, gik det ham på, at folk kunne se, at han var syg.
- Jeg prøvede at være stærk - men jeg faldt ned i et mørkt hul, fortæller han.
Men et besøg i Skodsborg ændrede hverdagen for den i dag 39-årige mand.
Hans fysioterapeut præsenterede ham nemlig for en vest med vægtlodder i. Vægtlodderne har velcro på, så de kan rykkes rundt på vesten.
- Det var lidt for hokus-pokus for mig, og jeg tvivlede på, at det kunne være så nemt - jeg kunne jo dårligt gå, siger Thomas Pedersen.
Efter lidt overtalelse, fik Thomas dog vesten på, og han blev blæst bagover.
Pludselig kunne han gå uden hjælpemidler, og fysioterapeuten bad ham endda om at løbe.
- Jeg tænkte bare, det kan jeg da ikke, jeg har ikke løbet i ni år på det her tidspunkt. Men de pressede mig, og jeg blev et helt andet menneske. Det gik jo. Jeg var så glad, siger Thomas Pedersen.
Thomas havde gode oplevelser med at bruge vesten, men Københavns Kommune ville ikke hjælpe ham med at få den som et fast redskab. De mente, at vesten var et behandlingsredskab og ikke et hjælpemiddel.
Thomas gik ind i en kamp med kommunen, som skulle vise sig at blive en lang affære med en livsvigtigt resultat.
Kæmp for det
Efter at have anket København Kommunes beslutning, fik Thomas Pedersen dog endelig sin sag igennem. Nu kan han bruge vesten til at forbedre sin livskvalitet.
- Det har jo ændret mit liv. Jeg behøver ikke længere at tænke over, om jeg falder, når jeg går. Og det betyder da også meget, at folk ikke længere umiddelbart kan se, at jeg er syg, når jeg går på gaden, siger han.
Til andre, som har brug for hjælpemidler i forbindelse med sygdom, har Thomas et klart råd:
- Det tog næsten et år for mig at få den bevilget, men det er dét værd. Jeg synes bare, at folk skal kæmpe for det, siger han.
Thomas er ansat på Carlsberg i en 12,5 timers fleksjobstilling, som han er i stand til at varetage, fordi han bærer balancevesten.