Sundhed

Stor forskel: Er du typen, der rammes hårdest af vintertid?

A-mennesker kan have svært ved at omstille sig til vintertid. Og børn lider især, når urene sættes tilbage - som de blev i nat.

Hvis du er A-menneske, vågner du tidligt om morgenen og bliver træt om aftenen, fordi dit søvnmønster er meget fastlagt. Det kan være en stor fordel i et samfund som det danske, men når vi skifter mellem sommer- og vintertid, er det en ulempe at være A-menneske.

Derfor vil det typisk være A-menneskerne, som vil ligge søvnløse på hovedpuden i denne weekend, hvor urene skal stilles en time tilbage

- B-mennesker er mere fleksible i deres døgnrytme, fordi de har et indre døgnur på 25 timer. Er man A-menneske, er ens indre døgnur derimod kun på 23 timer, så der har man sværere ved at flytte rundt på sin søvn, forklarer Mikael Rasmussen, søvnekspert.

Børn kan også have en rytme, hvor de enten står meget tidligt op, eller går sent i seng. Hos børn kalder vi det lærker og ugler

Helen Lyng Hansen, netsundhedsplejerske

Om du er A- eller B-menneske, er genetisk bestemt. Helt konkret er forskellen, at B-menneskers såkaldte midtpunkt på natten ligger senere end A-menneskers. 

B-mennesker bliver derfor senere trætte om aftenen end A-mennesker. B-mennesker ligger ofte lysvågne, selvom de går i seng i ordentlig tid, og har derfor svært ved at opnå en regelmæssig søvn. A-mennesker flyver derimod ud af sengen om morgenen og går hurtigt kolde om aftenen.

Døgnrytmen påvirker helbreddet

Når vi får lavet rod i vores døgnrytme, kan det mærkes på helbreddet.

- For at vores fysiologi fungerer bedst, skal vi have styr på døgnrytmen, for det er den, der styrer alle de fysiologiske ting i kroppen. Det er også derfor, det bedste søvnråd er at have regelmæssige sengetider, siger Mikael Rasmussen.

Han påpeger, at A-mennesker ofte har et godt helbred, fordi de har regelmæssige sengetider. Men når vi går over til vintertid, er de ofte plaget af humørsvingninger og stresslignende symptomer, fordi de har svært ved at justere deres indre ur.

Fakta om sommertid

  • Ordningen med sommer- og vintertid blev indført i Danmark første gang i 1916, men blev først permanent i 1980.
  • Vintertid kaldes normaltid. Det skyldes, at sommertid er den tid, hvor uret går forkert i forhold til, hvis vi ikke brugte ordningen.
  • I 1996 blev tiden ens i alle EU-lande, så den i alle lande begynder den sidste søndag i oktober og varer frem til den sidste søndag i marts.
  • 70 lande kloden over har ordningen med sommer- og vintertid.

Har du et lærkebarn eller et uglebarn?

Når vi skifter fra sommertid til vintertid, påvirker det især også mange børn.

- Nogle børn reagerer ikke på skiftet - de sover, leger, er vågne og aktive, som de plejer at være og har ingen problemer med at skifte hverken til sommertid eller vintertid. For andre børn er det dog sværere og kræver lidt ekstra hjælp og tålmodighed fra forældrenes side, fortæller forfatter og netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Og der er et mønster i, hvilke børn der reagerer på den ændrede døgnrytme.

- Ligesom voksne kan være A- eller B-mennesker, så kan børn også have en rytme, hvor de enten står meget tidligt op, eller går sent i seng. Hos børn kalder vi det lærker og ugler, siger netsundhedsplejersken.

Sådan kører du dit barn ind i vintertiden

De såkaldte uglebørn lægger knapt nok mærke til skiftet til vintertid, fordi de trives godt med at kunne snue en time længere om morgenen.

- Nogle af dem plejer måske at blive vækket, hvilket kan være med stort besvær, men nu vil de kunne vågne af sig selv og have det rigtig godt. Derfor vil de ofte komme hurtigt ind i en hverdag og rytme, som de plejer at have, forklarer Helen Lyng Hansen.

Lærkebørnene har det derimod svært, da de i forvejen vågner tidligt. Så hvis de normalt vågner klokken 5, så vil de vågne klokken 4, når vi skifter til vintertid.

Søvnekspert Mikael Rasmussen anbefaler, at man derfor begynder at køre sit lærkebarn ind i den nye rytme før selve skiftet til vintertid.

- Som forælder skal du justere barnets søvnrytme ved at forsøge at flytte barnets søvnrytme et kvarter frem hver dag, siger Mikael Rasmussen.

Voksne kan også have gavn af denne metode, hvis man er meget afhængig af at have faste sengetider.

Afstemning

Hvordan påvirkes du af overgangen til vintertid?