Spiegelhauer blev ramt af ulykke under tv-optagelse
Tv-værten var sygemeldt i tre måneder efter hjernerystelse – selv små ting blev en udfordring.
De grå løbesko er snøret. Pulsuret tjekkes en sidste gang, og de limegrønne såler sætter af mod indkørslens perlegrus.
Det er i begyndelsen af maj 2016, og TV 2-vært Morten Spiegelhauer har sat sig selv et vildt mål: Han vil opfylde en drøm om at klatre på en næsten 190 meter høj amerikansk klippevæg. Et tv-hold følger ham undervejs, og målet kræver, at han træner ni gange om ugen.
På ryggen af den tætsiddende, sorte t-shirt vidner påskriften om et tidligere overstået halvmaraton da også om en mand i fysisk overskud. Men forude venter ulykken.
Ramt af racercykel
20 minutter inde i sin løbetur langs den nordsjællandske strandvej ved Klampenborg bliver Morten Spiegelhauer ramt af en racercykel.
- Jeg slår en halv ’baglænder’ og lander med hovedet ned i en betonblok. Der sker heldigvis ikke noget med rytteren. Han ryger ud på noget græs, fortæller han.
Selv slipper Morten Spiegelhauer ikke helt så heldigt. Med en flænge i baghovedet bliver han sendt til Herlev Hospital for at blive syet. Og her modtager han en nedslående besked fra personalet:
Han har fået en hjernerystelse – og der kommer til at gå tid, før træningsprogrammet kan genoptages. Hvor længe tør lægerne ikke love.
Fælden klapper
En uge efter ulykken tager Morten Spiegelhauer igen på arbejde som journalist. Trods lægernes advarsler regner han med, at hjernerystelsen må være forsvundet som en del af sårets heling.
Det sker der ved en hjernerystelse
Hjernerystelse opstår ofte, når hovedet udsættes for kraftig påvirkning. Fx slag, ryk eller rotation, hvor man bliver utilpas, forvirret eller desorienteret.
Nogle gange mister man bevidstheden, men ikke altid. Ligeledes kan selv relativt små slag eller ryk fremprovokere hjernerystelse.
Når hjernen rystes, kan det give mikroskopiske skader på blodkar og nerverbaner. Det skaber ubalance i hjernens kemiske og hormonelle system.
Påvirkningen kan være umulig at se ved almindelig skanning. Derfor er symptomerne ofte svære at forstå for fagpersoner og patientens omgivelser.
Kilde: Center for Hjerneskade
- Set i bakspejlet kan jeg godt se, det var helt galt. Jeg måtte have noget at støtte mig til, mens jeg interviewede folk, siger Morten Spiegelhauer, der flere gange måtte forlade optagelserne for at sidde ned.
- Jeg måtte hele tiden lade som om, jeg skulle på toilettet. For lige at få fem minutter til dybe vejrtrækninger og til at få styr på svimmelheden og kvalmen.
I to dage holder han ud, inden kollegerne, med Morten Spiegelhauers ord, under ”moderat og kærligt pres” sender ham hjem igen.
Her får han af sin egen læge at vide, at han skal tage symptomerne alvorligt. Det konstante pres risikerer nemlig at gøre skaderne permanente.
Samme advarsel lyder fra lektor og neuropsykolog Hana Malá Rytter fra Københavns Universitet og Bispebjerg-Frederiksberg hospital:
- Folk kan få en katastrofal reaktion, hvor de pludselig ingenting kan. For eksempel når nogle går på arbejde efter en uge i sengen og tænker: ”Nu har jeg styr på det hele”. Men så klapper fælden efter to-tre dage.
I stedet gælder det ved hjernerystelse om kun gradvist at vende tilbage til det liv, man havde før, forklarer hun.
Gode råd ved hjernerystelse
Hold hyppige pauser og få masser af søvn. Du må gerne sove umiddelbart efter en hjernerystelse.
Lig dog ikke i sengen hele dagen, men skift mellem hvile og let aktivitet.
Du må gerne være fysisk aktiv, læse bøger eller se på skærme – så længe det ikke forværrer dine symptomer. Undgå dog aktiviteter med risiko for fald eller stød mod hovedet.
Brug eventuelt ørepropper eller solbriller ved følsomhed over for lys eller lyd.
Pas på med alkohol. Undgå det gerne helt.
Vær tålmodig med din bedring. Giv dig god tid til gradvist at vende tilbage til din tidligere tilværelse.
Kilde: Center for Hjerneskade
Dødemandssøvn
I tre måneder levede Morten Spiegelhauer en omtåget tilværelse. Hjernen fulgte konstant et skridt bagefter hans krop, og det var umuligt for ham at overskue selv de mindste gøremål.
At bestille en juice blev en beslutning mellem uendelige valgmuligheder. At købe ind i supermarkedet var nu en næsten uoverstigelig opgave, der krævede en udførlig liste og nøje planlagt rute gennem varehylderne. Blev en madvare alligevel glemt, var der intet at gøre.
- Det var umuligt for mig at overskue. Så droppede jeg hellere bare den agurk, fortæller Morten Spiegelhauer.
- Derhjemme sov jeg skræmmende tungt. Jeg lagde mig på puden og var bare væk i 10 timer. I en dødemandssøvn. Det var uhyggeligt.
Ude af balance
På trods af trætheden fortsatte Morten Spiegelhauer i det skjulte med at træne.
- Jeg holdt det lidt hemmeligt, for jeg vidste godt, at jeg måske pressede mig selv lidt for hårdt, fortæller han.
Nogle gange gik han over stregen og måtte stoppe op med kvalme. Men ved at undgå løb og i stedet styrketræne overkroppen kunne han alligevel holde noget af træningen kørende og få pulsen en smule op.
Og med bevægelsen følte Morten Spiegelhauer lidt af tågen forsvinde:
- Med hjernerystelse føles det hele tiden, som om man er træt. Men kroppen er det overhovedet ikke. Så når jeg trænede eller tog mig sammen til på en eller anden måde at bevæge mig, følte jeg det som ekstremt behageligt. At der både var et signal og en følelse af træthed. Det var en lettelse.
Et skridt frem og to tilbage
I tre måneder sloges Morten Spiegelhauer med symptomerne fra sin hjernerystelse. Undervejs begyndte motivationen og troen på projektet om at bestige klippen i USA at forsvinde.
For at få vished om sine fremskridt skrev han dagbog og lavede videoopdateringer med sig selv. Det var nødvendigt, følte han, for at få bekræftet, at han var i bedring – noget, der til tider var vanskeligt at mærke.
Symptomer ved hjernerystelse
De hyppigste symptomer efter hjernerystelse er hovedpine, kvalme og svimmelhed. Man behøver ikke at have været bevidstløs.
Mange oplever efterfølgende markant træthed, mental udmattelse, langsom tænkning og problemer med at huske og koncentrere sig.
Hertil kommer irritabilitet, følsomhed over for lys og lyd samt ændringer i søvnbehov og -kvalitet. Mange bliver også triste og bekymrede.
Kontakt akutlæge ved usammenhængende tale eller handling, kramper, lammelser, opkast, konstant hovedpine eller tabt bevidsthed.
Generelt kan man også kontakte Hjernerystelseslinjen.
Kilde: Center for Hjerneskade
- Der går en uge, to uger og så tre. Så har man en god dag, og man tænker: ”Nu går det fremad”. Men dagen efter har man det lige så ringe. Det er et skridt frem og to tilbage, to skridt frem og et tilbage, siger Morten Spiegelhauer.
Men en morgen i august 2016 er det pludselig, som om noget er ændret. Morten Spiegelhauer kan mærke, hvordan hans hoved langsomt begynder at komme sig.
Sammen med bedringen vender drømmen om at bestige bjerget tilbage.
Raskmeldt og heldig
De fleste personer kommer sig ifølge Center for Hjerneskade over en hjernerystelse indenfor et par uger til seks måneder. For nogle kan symptomerne dog være længerevarende og i værste fald blive kroniske.
I dag er Morten Spiegelhauer raskmeldt og føler, at han har sluppet de sidste symptomer fra lidelsen. Sandsynligvis i hvert fald.
- Jeg tror ikke, jeg mærker det mere. Måske ændrer jeg mening, når jeg ser tilbage igen om et halvt år, siger Morten Spiegelhauer.
- Lige nu ser det dog ud til, at jeg er sluppet med tre måneder. Så jeg har været en af de heldige.
Se hvordan det går Morten Spiegelhauer med at nå klippetoppen i ’Spiegelhauers kamp mod frygten’. Første del af programmet bliver sendt onsdag den 31. januar klokken 21.10 på TV 2 og på TV 2 Play.