Kan man blive brun i skyggen? TV 2 tester 11 myter om solbeskyttelse

UV-indekset er lige nu højere end normalt, men danskerne er alt for dårlige til at beskytte sig mod solen.

Det skal være rødt, før det bliver brunt - og når du er blevet solskoldet, kan aftersun minimere skaderne. Eller hvad?

Mange nyder i disse dage den danske forårssol. Men med et UV-indeks på op mod 4,5 risikerer man at blive solskoldet på mindre end en time, hvis man ikke husker solbeskyttelse.

HVAD ER UV-INDEKSET

UV-indekset er et tal, der beskriver intensiteten af solens skadelige UV-stråler.

Under 3: Lav
3 til 6: Moderat
6 til 8: Høj
8 til 10: Meget høj
Over 10: Ekstrem

I middagssolen kan UV-indekset ved ækvator højst blive cirka 15, mens det i Danmark topper på cirka 7.

Du kan tjekke UV-indekset der, hvor du er, i TV 2s vejr-app. Få hjælp til at hente den her.

- Rigtig mange danskere kender solrådene om skygge, solhat og solcreme, men i praksis er det oftest solcreme, der bliver brugt som solbeskyttelse, forklarer Peter Dalum, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse.

Én solskoldning kan skade huden

Hos langt de fleste kan solcremen dog ikke stå alene, når UV-indekset er højt.

6 ud af 10 danskere har nemlig en meget lys hudtype, der let bliver solskoldet - og det kan få alvorlige følger.

- En solskoldning giver en skade på hudens celler. Ofte vil kroppen være i stand til at reparere skaden, men er man uheldig, vil skaderne kunne udvikle sig til hud- eller modermærkekræft. Jo flere solskoldninger, du får gennem livet, jo højere vil din risiko være for, at nogle af skaderne udvikler sig til kræft, forklarer Peter Dalum.

Skal man forberede huden før solferie?

Danmark er et af de lande i verden, hvor flest rammes af modermærkekræft. En del af forklaringen på det høje antal tilfælde er, at vi er for dårlige til at beskytte os mod solen, lyder konklusionen i en rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne fra 2017.

Sådan beskytter du dig mod solen

  • Søg skygge mellem klokken 12 og 15, hvis UV-indekset er tre eller derover.
  • Brug en håndfuld solcreme: 40 milliliter per indsmørring til en voksen - det halve til et barn.
  • Brug faktor 15 i Danmark og faktor 30 i udlandet.
  • Kig på din hudtype: Jo lysere, jo større er behovet for solbeskyttelse.
  • Vær opmærksom på dit barn: Solskader tidligt i livet øger risikoen for hudskader og kræft senere.
  • Undgå stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, ved at købe solcreme mærket med Svanen og Den Blå Krans.
  • Solhat, tøj og skygge beskytter bedst mod solens UV-stråler.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Udover at bruge alt for lidt solcreme er vi nemlig også dårlige til at søge skygge midt på dagen.

Men kan man overhovedet blive brun i skyggen? Og er det egentlig ikke meget godt at forberede huden på solbadning ved lige at svitse den kort før ferien?

Det har TV 2 spurgt to eksperter om. Få svaret her.

Sandt eller falsk: 11 myter om solbadning

Man kan ikke få sol i skyggen

FALSK: Skygge skærmer for cirka 50 procent af UV-strålingen. Det betyder, at du stadig udsættes for halvdelen at solens UV-stråling, når du opholder dig i skyggen. Solen bliver nemlig reflekteret fra overflader som for eksempel vand, sand og græs.

Det skal være rødt, før det bliver brunt

FALSK: Du kan godt blive brun uden at blive rød først. Hvis du sørger for at solbeskytte dig, kan du langsomt opbygge en solbrun kulør over sommeren. Solen vil stadig stimulere cellerne i huden til at lave pigment, som farver huden.

Jo højere solfaktor, jo bedre er du beskyttet

SANDT, MEN faktisk betyder mængden af solcreme endnu mere end faktoren. Det er vigtigt at bruge rigelige mængder af solcreme (en krop – en håndfuld = cirka 40 ml.), hvis du vil opnå den faktor, som står på flasken. Hvis du bruger solcreme korrekt, giver en solcreme med faktor 15 beskyttelse mod 93 procent af strålingen, mens en solcreme med faktor 30 giver beskyttelse mod 97 procent af strålingen. Danskerne smører typisk kun halvdelen af den anbefalede mængde, og det betyder, at faktor 15 bliver til faktor 4 og kun beskytter mod 75 procent af strålingen.

After Sun kan minimere skaderne, hvis du er blevet forbrændt

FALSK: Når først du er solskoldet, har din hud taget skade. Aftersun kan lindre smerterne, men det kan desværre ikke fjerne skaden. Det er derfor vigtigt, at du solbeskytter dig, så du undgår solskoldninger.

Man kan forberede huden på solbadning ved lige at blive svitset før en ferie

FALSK: Det er aldrig sundt at blive svitset. Faktisk øger det risikoen for afskalning. Derudover bør du heller ikke ligge og stege i solen. Hold en siesta i skyggen midt på dagen, når solen står højest på himlen, og sørg for at huske solhat, tøj og solcreme.

Man bliver mere solskoldet ved vandet

SANDT: Vandets overflade reflekterer solens stråling, og derfor udsættes du for endnu mere UV-stråling, når du befinder dig ved vandet.

Man kan ikke blive brun, hvis man bruger en solcreme med høj faktor

FALSK: Du kan stadig blive brun, selvom du bruger solcreme. Processen sker bare langsommere, og opbygningen af pigment i huden foregår således på en mere hensigtsmæssig måde.

Når huden skaller, har den taget skade

SANDT: Når du solskoldes, ender det ofte med, at huden skaller af. Dog behøver huden ikke at skalle for at have taget skade. Definitionen af en solskoldning er: Enhver form for rødme, ubehagelighed, smerte eller blære på huden, der varer længere end 12 timer efter ophold i solen.

Folk med meget solbrun hud behøver ikke beskytte sig mod UV-stråler og har ikke behov for at bruge solcreme

FALSK: Når folk er meget solbrune, har deres hud dannet en masse pigment, der giver en vis form for beskyttelse mod UV-stråling. Dog kan de stadig blive forbrændte, hvis de ikke beskytter sig. Derudover har den samlede udsættelse for UV-stråling gennem livet også betydning for risikoen for hud- og modermærkekræft. Jo mere udsættelse – jo højere risiko.

Man får ikke D-vitamin, hvis man har solcreme på

FALSK: Du kan godt danne D-vitamin, selvom du har solcreme på. Det tager bare lidt længere tid end uden solcreme. Der skal meget lidt sol til at danne D-vitamin.

Man kan ikke blive forbrændt igennem en bilrude

BÅDE SANDT OG FALSK: Teoretisk set kan du godt blive solskoldet gennem en rude. Det meste glas blokerer solens UVB-stråler, mens UVA-strålerne går gennem glasset. Almindeligt glas i person- og lastbiler filtrerer cirka 97 procent af UVB-stålingen og cirka 37 procent af UVA-strålingen fra. Forruderne i biler er laminerede og blokerer stort set 100 procent. Du bliver altså udsat for solens UV-stråling gennem vinduet - dog i små mængder.