Forskere udvikler ny teknik til at opdage hyppig kræftform blandt mænd
Udenlandske forskere har opfundet en teknik, der måske kan diagnosticere prostatakræft i fremtiden. Dansk overlæge er dog ikke så optimistisk.
Hver dag dør tre danske mænd af prostatakræft.
Og hvert år får flere end 4500 konstateret sygdommen i Danmark – hvilket gør det til den hyppigste kræftform for mænd.
I virkeligheden er antallet af tilfælde af kræft i blærehalskirtlen dog langt større, for diagnosen kan først stilles, når der er taget en vævsprøve fra knuden.
Det er en bekostelig affære, som også giver risiko for infektioner og impotens, og da overlevelsesprocenten er forholdsvis høj, opfordrer Kræftens Bekæmpelse derfor ikke alle mænd til at blive tjekket for sygdommen.
Men det kan måske ændre sig i fremtiden, for en gruppe forskere har udviklet en ny diagnosticeringsteknik, som ikke medfører risici. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Langt mere præcis
Det er en gruppe forskere fra Dundee University i Scotland, der står bag den nye teknik, som måske i fremtiden kan afløse en række nuværende diagnosticeringsmetoder, som alle er risikable.
- Den nuværende diagnosticering af prostatakræft er ekstremt ineffektiv, og det fører til unødvendig behandling af mange patienter, siger forskergruppens leder, professor Ghulam Nabi, til The Guardian.
- Vores nye metode er langt mere præcis, og den gør det muligt at se forskel på kræft og godartet væv i prostata uden at bruge invasiv kirurgi.
Løser ikke problemerne
Teknikken, som kaldes trykbølgeelastografi, er en form for ultralydsscanning. Rent teknisk måler den, hvor elastisk prostataen er, og det kan give en indikation af, om der er kræft eller ej.
- Det er egentlig også noget, man kan føle med fingeren, hvis man er trænet. Er den hård og knoldet, er der risiko for kræft, og er den blød, er det nok normalt væv, fortæller Michael Borre, som er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital og specialist i prostatakræft.
Derfor mener han ikke, at den nye teknik løser den problemstilling, man står i i forhold til prostatakræft.
- Vi er i forvejen ret gode til at finde ud af, om mænd har kræft eller ej. Spørgsmålet er, om det er en form, der skal gøres noget ved, og der er ikke noget, som tyder på, at den her teknik kan fortælle os det. Det, vi har behov for, er en metode til i et tidligt stadie at opdage de aggressive typer, siger han.
- Det vi gør, er ikke optimalt
Michael Borre fortæller, at mange tilfælde af prostatakræft ikke kræver behandling, og at det er en af årsagerne til, at man ikke screener alle mænd for sygdommen.
- Hvis vi screenede ved hjælp af blødprøver, ville hver anden mand over 60 år få konstateret sygdommen. På den måde ville vi sygeliggøre en masse mennesker, som i realiteten ikke er syge. Det kan være svært for patienterne at forstå, at vi ikke screener, men hvis vi gjorde det, ville vi komme til at overbehandle – og det går ud over de her mænds livskvalitet. Samtidig er det også psykisk hårdt at gå rundt med en kræftdiagnose, siger han.
Behandling mod prostatakræft giver blandt andet rejsningsproblemer, og da overlevelsesraten er så høj, som den trods alt er, har man i Danmark vurderet, at kun de aggressive tilfælde skal behandles.
- Det er ikke optimalt, det vi gør i dag, men hvis vi gør for meget, gør vi mere skade end gavn. Samtidig skal vi ikke negligere, at der er 1200 danske mænd, som dør af den her sygdom hvert år. Det er de tilfælde, vi skal finde hurtigere, så de kan behandles i tide. Vi mangler et redskab til at screene på en ordentlig måde, men som det ser ud nu, er den nye teknik desværre ikke det rette redskab, siger Michael Borre.
- Men jeg krydser fingre for, at de videre undersøgelser viser noget andet.