GO'

Familiefar advarer om stress - til sidst føltes en joggetur som elektrisk stød

47-årige Kims Selsø har sat sig for at slå hul på et emne, mange mænd har svært ved at tale om: stress.

Alle advarselslamperne blinkede. Tankemylder, desorientering, synsbesvær og trykken for ørene.

Kims Selsø havde arbejdet som fysioterapeut i 11 måneder, da kroppen sendte ham et kraftigt signal om, at noget var helt galt.

- Jeg skal på arbejde, og jeg står på cyklen om morgenen. Jeg cykler 200-300 meter, og pludselig kan jeg mærke, det lukker til i øret. Det flimrer for mig, og jeg mister balancen. Jeg når at smide cyklen og går hen til husmuren. Jeg prøver ikke at besvime, og det virker. Jeg kommer så meget til hægterne, at jeg kan cykle de sidste 10 kilometer til arbejde, husker han.

Den dengang 44-årige far til to slog det hen som en virus - uvidende om, at det ville blive meget, meget værre.

- Jeg tænkte ikke over, at det var stress, siger Kim Selsø.

Ikke desto mindre var det præcis det, der havde ramt ham, og efterfølgende fik det hele hans tilværelse til at styrte i grus, fortæller han i 'Go' aften Danmark'.

De er vildt presset

Havde Kim Selsø været bedre til at tale om og indse, at han havde fået stress, var han aldrig kørt ud over kanten.

Det mener han selv.

Derfor har Kim Selsø nu skrevet en blog om emnet. Han vil bryde tabuet og advare andre mænd, der overser kroppens stress-signaler, ligesom han selv gjorde.

- Nu har jeg selv prøvet det, og det er en helt forfærdelig og meget langvarig oplevelse, som jeg ikke har lyst til, at andre skal igennem i 'Go' aften Danmark'.

- Jeg har jo kunnet se, hvordan mændene i min egen omgangskreds og familie har det, og de render jo rundt med tungen ude af halsen og er vildt pressede. Især fædrene og børnefamilierne, lyder det fra Kim Selsø.

Og ser man på tallene, er Kim Selsø langtfra et enestående tilfælde.

Professor: - Mænd mærker ikke efter

Ifølge den seneste opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed har hver femte mand i Danmark et for højt stressniveau, men med stor sandsynlighed er det kun toppen af isbjerget.

Ifølge professor Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for mænds sundhed, har danske mænd nemlig svært ved at tale om stress.

- Mænd har ofte svært ved at søge hjælp, når de får stress, fordi de tit ikke får formuleret over for sig selv, at de har det psykisk dårligt. De mærker måske, at de har det dårligt, men de har ikke ord for, hvordan de har det, og det er jo forudsætningen for at søge hjælp, siger han.

Derudover spørger man i de stresstest, man bruger i dag, hvad mændene føler, og her vil mænd altid score lavt, lyder det.

Det kan Kim Selsø nikke genkendende til.

Mand, tjek dig selv: Er du stresset?

Typiske fysiske symptomer:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertebanken og høj puls
  • Rysten på hænder
  • Trykken og smerter i brystregionen
  • Kort åndedræt
  • Spændinger i kroppen - f.eks. nakke- og kæbespændinger
  • Uro og summen i kroppen
  • Søvnforstyrrelser
  • Uro i solar plexus
  • Mave- og fordøjelsesproblemer
  • Nedsat sexlyst og rejsning
  • Hyppige infektioner
  • Lægger dig syg op til eller under ferie
  • Udbrud af eller forværring af kronisk sygdom
  • Ændret appetit med enten overspisning eller manglende madlyst

Typiske adfærdsmæssige symptomer:

  • Overspisning
  • At glemme at spise
  • Øget indtagelse af alkohol eller medicin
  • Humørsvingninger
  • Irritabilitet
  • Impulsivitet
  • Rastløshed
  • Nedsat humoristisk sans
  • Social tilbagetrækning
  • Ustabil arbejdsindsats
  • Øget tendens til fejl og sjusk
  • Flere konflikter
  • Øget sygefravær

Kunne ikke samle en reol fra Ikea

Da stress-symptomerne meldte sig, var Kim Selsøs første reaktion, at det var noget, han selv måtte håndtere og fikse.

Der gik omkring en uge, inden han gik til lægen for at blive undersøgt, og først efter flere scanninger fik han diagnosen stress - en diagnose, han modtog med mistro, men som passede meget godt. 

Arbejdsbyrden på jobbet var blevet nærmest uoverkommelig, og Kim Selsø havde i lang tid følt sig træt og havde sågar overvejet at sige op.

Episoden på cyklen var bare kroppens måde at sige stop på og begyndelsen på en lang sygemelding.

Til sidst var Kim Selsø i så dårlig en forfatning, at han kunne få angstanfald af at se en episode af 'Barnaby', og han kunne ikke overskue at lægge puslespil med børnene og havde store problemer med at følge en arbejdstegning, når han skulle samle en Ikea-seng.

Kim Selsø beskriver selv sin helbredsstatus således:

- En simpel fodboldkamp i fjernsynet gav mig kraftig hjertebanken og svedeture, ofte i timevis bagefter. Jeg fik et chok, hvis nogen lavede en uventet lyd, for eksempel åbnede en dør. Jeg var angst for at være sammen med mennesker og kunne ikke fastholde fokus i en samtale i mere end få minutter. Jeg kunne ikke dyrke motion. En stille joggetur rundt om boligblokken føltes som at røre ved et elektrisk hegn, skriver han på sin blog.

Kommer aldrig til at arbejde fuldtid igen

I dag, omkring to år efter at Kim Selsø fik sit ildebefindende på vej til arbejde, er han raskmeldt, men han er langtfra at være helt rask, mener han selv.

Han mærker stadig konsekvenserne af sin nedtur.

I alt var den 47-årige far fuldtidssygemeldt i 10 måneder og på dagpenge i 9 måneder.

Kim Selsø var langtfra klar, da han blev raskmeldt, og det bliver han måske heller aldrig helt. Selv tror han ikke, at han nogensinde når dertil, at han kan overskue et fuldtidsjob igen.

- Jeg skal passe mere på mit hoved, end jeg skulle før. Jeg bliver mere træt, og jeg mister hurtigere overblikket. Det er, som om det sander til, fortæller han.

Kim Selsø fortryder, at han ikke lyttede til de signaler, kroppen sendte ham. Set i bakspejlet kom de nemlig lang tid inden, han fik et ildebefindende på cyklen.

- Faktisk kom der allerede signaler to uger efter, jeg fik jobbet, men jeg havde besluttet mig på forhånd for, at jeg ville blive der mindst et år af hensyn til cv, lyder det fra Kim Selsø, som er ikke er i tvivl om, hvad der fik kæden til at knække.

- Jeg var i et job, som ikke passede til mig, og jeg sagde ikke fra. Der var for meget kaos og for mange bolde i luften, og jeg følte et stort ansvar over for borgerne. Jeg kom fra arbejde som journalist, men det her var noget andet. Jeg skulle vurdere borgerne og stod med forskellige borgere, hvor jeg ikke følte, jeg havde tid nok til at hjælpe dem. Så jeg prøvede at hjælpe dem ved at løbe hurtigere, siger han.

Som så mange før ham, gik det bare ikke.

10 råd til at forebygge stress

  1. Lyt til kroppen

    - Når du mærker hverdags-stress, så noter, hvordan det mærkes, hvad der stresser dig, og hvordan det føles. På den måde får du en kropsbevidsthed, der gør, at du opdager langtidsvarig stress i tide, forklarer Bjarne Toftegård, ph.d. og stresscoach.

    Han anbefaler, at du engang imellem stopper op og spørger dig selv om, hvordan du har det - både fysisk og psykisk. Hvis du ikke har det godt, bør du gå ind og se på, om du kan sortere nogle af dine mindre vigtige aktiviteter fra. 

  2. Sig fra

    Bjarne Toftegård nævner tre ord, der er vigtige at lære, hvis du vil forebygge stress. Lær at sige: nej, hjælp og pyt.

    - Hvis du ikke får sagt nej, bliver du overbelastet. Hvis du ikke får bedt om hjælp, får du brugt for mange af dine egne ressourcer. Og hvis du ikke får sagt pyt, kommer du aldrig videre og får lagt de ting fra dig, som måske ikke er lykkedes så godt.

  3. Sov godt, og kobl af

    - Fysisk aktivitet er med til at give os overskud, fordi det hjælper på søvnen, som har tæt forbindelse til stress. Men det er også vigtigt bare at koble af mentalt. Det kan gøres med mindfulness, forklarer Bjarne Toftegård.

    Desuden er han fortaler for fast sengetid, der sikrer en god søvnrytme. En time inden sengetid skal du sørge for at have ro. Der skal ikke være for meget lys og elektronik, som forstyrrer hovedet.

  4. Pak den dårlige samvittighed væk

    - Vi skal det ene og det andet, og det får vi dårlig samvittighed over. I stedet for at bruge ord som skal og bør, skal du bruge ordet vælge. Du skal for eksempel ikke være på arbejde, men du vælger at være der. Disse ord kan være med til at ændre ved din dårlige samvittighed, siger Bjarne Toftegård.

  5. Spis rigtigt

    Per Brændgaard, der er leder af Center for Bevidst Sundhed, beskæftiger sig med madens terapeutiske forbindelse til vores stressniveau.

    - Vores spisning er drevet af at holde stress nede, så når man tager på, er det ofte et udtryk for stress. Det er den fundamentale årsag, forklarer Per Brændgaard.

    Derfor anbefaler han, at man bliver mere bevidst om sine spisevaner.

    - Når vi spiser, foregår det ofte på autopilot foran fjernsynet for eksempel. Men det er vigtigt at mærke efter, om du rent faktisk er fysisk sulten, eller om du spiser for at få ro, forklarer han.

    Generelt virker det afstressende at spise mad med et højt indhold af kulhydrater og fedt. Men det er ikke en hensigtsmæssig måde at reducere stress på.

    - Du skal i stedet lære at nyde maden og have opmærksomheden på, hvordan det smager og mærkes. Sluk fjernsynet, og koncentrer dig om at spise og nyde det. Det giver en oplevelse af behag. Men det kræver, at du giver slip på lysten, som er begæret efter den næste mundfuld, siger Per Brændgaard.

  6. Dyrk motion

    En gåtur eller løbetur kan hjælpe med at holde stress fra døren.

    - Det får stressen ud af kroppen, så spænd løbeskoene på, når du kommer hjem fra arbejde. Du må endelig ikke motionere, lige før du går i seng, for kroppen skal slappe af inden sengetid, forklarer Bjarne Toftegård.

  7. Vær bevidst om stress

    Jeanette Selvig Sørensen er stresskonsulent og har fokus på arbejdspladserne. Her ser hun ofte, at der bliver talt om tid, når man taler om stress, men det kan være en forkert retorik at bruge.

    - Der er ofte en dybereliggende grund til vores stress, så vær nysgerrig omkring stress. Det kan for eksempel handle om, at vi har for mange grænser, som andre sætter, eller at vi ikke selv får sat de grænser, der er behov for. Find ud af, hvorfor din stress opstår, så du kan gøre noget ved det, siger Jeanette Selvig Sørensen.

  8. Tag ansvar på jobbet

    På en arbejdsplads er det både medarbejderen og lederen, der har et ansvar for, at opgaverne bliver løst uden stress, mener Jeanette Selvig Sørensen.

    - Vi skal have kontrol over den situation, vi sidder i. Er de rette midler og rammer afsat til opgaven, der skal løses? Hvis ikke, er det medarbejderens ansvar at gøre opmærksom på det over for lederen. Men lederen har ansvaret for, at der er rum til dialog. Der skal være en god kultur på arbejdspladsen.

  9. Accept på arbejdspladsen

    - Stress er for mange tabubelagt. Derfor er det vigtigt, at der på arbejdspladserne bliver talt om det, for det er så stor en del af vores samfund. Kun på den måde kommer vi det til livs, siger Jeanette Selvig Sørensen.

  10. Dyrk mindfulness

    En ting, der går igen hos mange stress-eksperter, er mindfulness - bevidstheden om det, vi gør, og vores krop.

    - Du behøver ikke at tage på kursus for at lære det. Du kan også bare downloade apps eller podcasts, som guider dig igennem det. Mindfulness er vigtigt, fordi det er med til at gøre dig helt skarp og i stand til at se løsninger, forklarer Bjarne Toftegård.

Listen er udarbejdet efter interview med Bjarne Toftegård, ph.d. og stresscoach, og stresskonsulent Jeanette Selvig Sørensen.