Familiefar advarer om stress - til sidst føltes en joggetur som elektrisk stød
47-årige Kims Selsø har sat sig for at slå hul på et emne, mange mænd har svært ved at tale om: stress.
Alle advarselslamperne blinkede. Tankemylder, desorientering, synsbesvær og trykken for ørene.
Kims Selsø havde arbejdet som fysioterapeut i 11 måneder, da kroppen sendte ham et kraftigt signal om, at noget var helt galt.
- Jeg skal på arbejde, og jeg står på cyklen om morgenen. Jeg cykler 200-300 meter, og pludselig kan jeg mærke, det lukker til i øret. Det flimrer for mig, og jeg mister balancen. Jeg når at smide cyklen og går hen til husmuren. Jeg prøver ikke at besvime, og det virker. Jeg kommer så meget til hægterne, at jeg kan cykle de sidste 10 kilometer til arbejde, husker han.
Den dengang 44-årige far til to slog det hen som en virus - uvidende om, at det ville blive meget, meget værre.
- Jeg tænkte ikke over, at det var stress, siger Kim Selsø.
Ikke desto mindre var det præcis det, der havde ramt ham, og efterfølgende fik det hele hans tilværelse til at styrte i grus, fortæller han i 'Go' aften Danmark'.
De er vildt presset
Havde Kim Selsø været bedre til at tale om og indse, at han havde fået stress, var han aldrig kørt ud over kanten.
Det mener han selv.
Derfor har Kim Selsø nu skrevet en blog om emnet. Han vil bryde tabuet og advare andre mænd, der overser kroppens stress-signaler, ligesom han selv gjorde.
- Nu har jeg selv prøvet det, og det er en helt forfærdelig og meget langvarig oplevelse, som jeg ikke har lyst til, at andre skal igennem i 'Go' aften Danmark'.
- Jeg har jo kunnet se, hvordan mændene i min egen omgangskreds og familie har det, og de render jo rundt med tungen ude af halsen og er vildt pressede. Især fædrene og børnefamilierne, lyder det fra Kim Selsø.
Og ser man på tallene, er Kim Selsø langtfra et enestående tilfælde.
Professor: - Mænd mærker ikke efter
Ifølge den seneste opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed har hver femte mand i Danmark et for højt stressniveau, men med stor sandsynlighed er det kun toppen af isbjerget.
Ifølge professor Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Forum for mænds sundhed, har danske mænd nemlig svært ved at tale om stress.
- Mænd har ofte svært ved at søge hjælp, når de får stress, fordi de tit ikke får formuleret over for sig selv, at de har det psykisk dårligt. De mærker måske, at de har det dårligt, men de har ikke ord for, hvordan de har det, og det er jo forudsætningen for at søge hjælp, siger han.
Derudover spørger man i de stresstest, man bruger i dag, hvad mændene føler, og her vil mænd altid score lavt, lyder det.
Det kan Kim Selsø nikke genkendende til.
Kunne ikke samle en reol fra Ikea
Da stress-symptomerne meldte sig, var Kim Selsøs første reaktion, at det var noget, han selv måtte håndtere og fikse.
Der gik omkring en uge, inden han gik til lægen for at blive undersøgt, og først efter flere scanninger fik han diagnosen stress - en diagnose, han modtog med mistro, men som passede meget godt.
Arbejdsbyrden på jobbet var blevet nærmest uoverkommelig, og Kim Selsø havde i lang tid følt sig træt og havde sågar overvejet at sige op.
Episoden på cyklen var bare kroppens måde at sige stop på og begyndelsen på en lang sygemelding.
Til sidst var Kim Selsø i så dårlig en forfatning, at han kunne få angstanfald af at se en episode af 'Barnaby', og han kunne ikke overskue at lægge puslespil med børnene og havde store problemer med at følge en arbejdstegning, når han skulle samle en Ikea-seng.
Kim Selsø beskriver selv sin helbredsstatus således:
- En simpel fodboldkamp i fjernsynet gav mig kraftig hjertebanken og svedeture, ofte i timevis bagefter. Jeg fik et chok, hvis nogen lavede en uventet lyd, for eksempel åbnede en dør. Jeg var angst for at være sammen med mennesker og kunne ikke fastholde fokus i en samtale i mere end få minutter. Jeg kunne ikke dyrke motion. En stille joggetur rundt om boligblokken føltes som at røre ved et elektrisk hegn, skriver han på sin blog.
Kommer aldrig til at arbejde fuldtid igen
I dag, omkring to år efter at Kim Selsø fik sit ildebefindende på vej til arbejde, er han raskmeldt, men han er langtfra at være helt rask, mener han selv.
Han mærker stadig konsekvenserne af sin nedtur.
I alt var den 47-årige far fuldtidssygemeldt i 10 måneder og på dagpenge i 9 måneder.
Kim Selsø var langtfra klar, da han blev raskmeldt, og det bliver han måske heller aldrig helt. Selv tror han ikke, at han nogensinde når dertil, at han kan overskue et fuldtidsjob igen.
- Jeg skal passe mere på mit hoved, end jeg skulle før. Jeg bliver mere træt, og jeg mister hurtigere overblikket. Det er, som om det sander til, fortæller han.
Kim Selsø fortryder, at han ikke lyttede til de signaler, kroppen sendte ham. Set i bakspejlet kom de nemlig lang tid inden, han fik et ildebefindende på cyklen.
- Faktisk kom der allerede signaler to uger efter, jeg fik jobbet, men jeg havde besluttet mig på forhånd for, at jeg ville blive der mindst et år af hensyn til cv, lyder det fra Kim Selsø, som er ikke er i tvivl om, hvad der fik kæden til at knække.
- Jeg var i et job, som ikke passede til mig, og jeg sagde ikke fra. Der var for meget kaos og for mange bolde i luften, og jeg følte et stort ansvar over for borgerne. Jeg kom fra arbejde som journalist, men det her var noget andet. Jeg skulle vurdere borgerne og stod med forskellige borgere, hvor jeg ikke følte, jeg havde tid nok til at hjælpe dem. Så jeg prøvede at hjælpe dem ved at løbe hurtigere, siger han.
Som så mange før ham, gik det bare ikke.