Blogger i opgør med fatshaming – vil have lov at spise is i solen i Tivoli
Miriam Poulsen forsøger med et sarkastisk blogindlæg at få omverdenen til at blande sig udenom, hvad hun og andre overvægtige spiser og klæder sig i.
- Gå i løst tøj i neutrale farver.
- Hav aldrig lårkort på.
- Spis aldrig i offentligheden – og slet ikke en softice midt i Tivoli.
Dette er bare nogle af de råd, bloggeren Miriam Poulsen kommer med i et blogindlæg på bloggen Miriams Blok og i et debatindlæg hos Politiken.
Rådene henvender sig til overvægtige kvinder, eller andenrangsborgere, som Miriam Poulsen kalder dem.
Måske tænker man nu, at Miriam Poulsen er en fatshamende idiot, der kaster skam over de overvægtige, men det er ikke tilfældet.
I virkeligheden er hun selv en af de kvinder, hun skriver til. Og indlægget er et forsøg på at vise, hvordan nogle mennesker ser på dem, som har lidt ekstra kilo på kroppen.
Tør godt at bryde reglerne
Personligt overholder Miriam Poulsen slet ikke sine egne retningslinjer. For hun vil have lov at være stolt af den, hun er, ligegyldigt hvad andre tænker.
Hun går i farverigt, kropsnært tøj, viser ben og spiser chokolade og fastfood – og hun dokumenterer det lystigt på sin blog og de sociale medier.
Og så tør hun godt at stå midt i Tivoli og spise en stor gammeldags isvaffel – også selvom det kan fremtvinge skæve blikke fra de forbipasserende.
Det gjorde hun mandag aften, da TV 2 NEWS havde sat hende stævne i netop Tivoli.
- For nogle mennesker sender det et signal om, at man ikke er flov over sin vægt, siger Miriam Poulsen, inden hun tager en bid af den kølige flødeis og fortæller, at hun vil gerne have lov at være glad for sin krop – uanset hvad andre synes om hende.
- Så længe du er flov over din vægt, må du gerne være her, men så snart du viser skyggen af selvtillid, bliver det provokerende.
- Burde du ikke spise en salat?
Men selvom Miriam Poulsen har besluttet sig for ikke at tage sig af folks kommentarer og blikke, kan de være svære at overse og -høre.
- Det er frustrerende at få at vide, at det er noget, der bare foregår inde i mit hoved, for realiteten er, at folk ikke bare sender blikke. Der er rigtig mange mennesker, der siger det højt. De kan finde på at sige: ”Hvad har du den is i hånden for? Burde du ikke spise en salat?” Det har jeg oplevet adskillige gange.
Ifølge sundhedsdebattør Morten Elsøe, der er cand.scient. i ernæring, er Miriam ikke den eneste, der oplever at blive kigget skævt til.
- I vores samfund har vi en fedmestigmatisering, hvor samfundet stempler overvægtige som nogle, der er mindre værd og uden selvkontrol, siger han og fortæller, at selv den usagte fordømmelse kan have store konsekvenser.
- Fordi de har oplevet det før, er der mange, der hele tiden går rundt og frygter, at de igen får en grim kommentar med på vejen. Det kommer til at fylde ekstremt meget, for man føler, man skal overkompensere og være et bedre menneske, siger Morten Elsøe.
- Bland dig udenom
Det er primært kvinder, der er udsat for denne stigma, fortæller Morten Elsøe.
- Det er stadigvæk uligeligt fordelt, hvor stor en værdi ens udseende generelt og kropsstørrelse mere specifikt tilskrives. Som deter i dag, ligger kvinder ligger bare mere under for at skulle præstere på udseendesfronten, siger han.
Samtidig er det også kvinder, der er hurtigst til at dømme de overvægtige, oplever Miriam Poulsen. De pakker dog ofte deres kritik ind i en påtaget bekymring.
- De siger, at de er bekymrede på mine vegne, fordi det ikke er sundt at være overvægtig. Men det ved jeg selvfølgelig godt. Jeg vil bare gerne have lov at færdes ude i verden alligevel, siger Miriam Poulsen, der har et klart budskab til alle dem, der bliver provokerede af at se en overvægtig kvinde som hende sidde med en velvoksen vaffelis.
- Hvis et fremmed menneske gør noget, du ikke bryder dig om, men som ikke skader dig på nogen måde, så skal du blande dig udenom. Det motiverer ikke nogen, at du siger til dem, at de burde spise en salat i stedet for. Det gør dem kede af det, og det ødelægger deres dag. Det er det, du får ud af det – intet andet, siger hun.