Udlandet kopierer dansk metode - Holland har bygget 16 'Odensehuse'
I Odense mener man at have knækket koden til at hjælpe demente, der er på et tidligt stadie i deres sygdom.
- Hvis jeg ikke havde det her sted, ved jeg ikke, hvor jeg var i dag.
Sådan siger John Larsen i 'Go' morgen Danmark'.
Han har alzheimer og er fast gæst på rådgivnings- og mødestedet Kallerupvej.
Det ligger i Odense, og her arbejder man med demente på en helt særlig måde. De har udviklet en metode, som har fanget udlandets interesse.
Besøgende valfarter nemlig til fra blandt andet Tyskland, Japan, Færøerne og Holland for at samle inspiration. Det fortæller centerets leder, Anja Kajberg.
I Holland har man sågar kopieret den fynske model direkte og foreløbigt åbnet 16 centre magen til Kallerupvej rundt i landet.
De kalder dem 'Odensehuizen'. På dansk 'Odensehusene'.
Mere end et cpr-nummer
Det, der gør mødestedet anderledes, er den respekt, man behandler de tidligt diagnosticerede demensramte med.
Det mener i hvert fald Anja Kajberg.
- Selvom man har en demensdiagnose, har man stadig rigtig mange ressourcer. Her ser vi muligheder frem for begrænsninger. Vi kan noget særligt i måden, vi møder mennesker på, siger hun.
Kallerupvej har eksisteret i snart 20 år og henvender sig, som det eneste, til mennesker, der er tidligt i deres demensforløb. De kan stadig begå sig og har brug for noget andet, end de fleste kommuner kan tilbyde, siger Anja Kajberg.
På Kallerupvej ser de derfor det hele menneske og ikke bare et cpr-nummer med en diagnose.
- Det er en fin floskel. Men det er faktisk sådan, det er. Vi er et værested for alle og ikke et kommunalt tilbud. Vi har ikke noget, der skal måles og vejes. Her er det mennesket, det handler om, siger centerlederen.
Kallerupvej er enestående
Der er god grund til, at centeret på Kallerupvej er en inspirationskilde for udlandet.
Sådan lyder det fra Karen Tannebæk, der er uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.
- På det her stadie har de demensramte ikke brug for pleje og omsorg. De har brug for at komme ud og snakke med ligesindede og bruge deres ressourcer. Her møder de forståelse og accept af den situation, de er i, siger hun.
Og den tankegang har ikke alene gjort Kallerupvej til et foregangssted i udlandet.
I Danmark har rådgivnings- og mødestedet nemlig dannet grundlag for en en ny national handlingsplan på demensområdet, lyder det.
Ifølge handlingsplanen skal der etableres 13 nye mødesteder efter Kallerup-modellen, fortæller Karen Tannebæk.
- Kallerupvej har været helt enestående. De har været frontløbere på noget, vi generelt i Danmark ikke rigtig har været på forkant med. Men det er vi på vej mod nu, siger Karen Tannebæk.
I takt med at vi får stillet diagnoser tidligere i demensforløbet, er der flere og flere, der går rundt med masser af ressourcer og behov for andre ting end eksempelvis et ugentligt besøg på et plejehjem, forklarer uddannelseslederen.
- Og vi ved, at aktiviteter, fysisk træning i hverdagen og socialt samvær med andre kan være med til at forsinke sygdommens udvikling, siger Karen Tannebæk.
Demensramt: Her er det os, der bestemmer
Det er dét, man gør på Kallerupvej i Odense.
Her kan brugerne for eksempel gå til filtning, tage på udflugt, gå til kor, spille bowling eller noget helt andet. Det handler om at finde noget, man har lyst til at bruge sin tid på.
John Larsen er blandt andet med i redaktionen på netavisen, der skriver om tidligt diagnosticerede dementes livsvilkår.
For ham har det særligt stor betydning, at han selv har en indflydelse på stedet og de aktiviteter, der bliver lavet.
- Det er vi brugere af huset, der lægger retningslinjen for, hvad vi kunne tænke os at lave her. Det, synes jeg, er rigtig vigtigt, siger han i 'Go' morgen Danmark'.