Silas Holsts far fik diagnosticeret Alzheimers: - Jeg synes, samfundet mangler forståelse
Danseren og skuespilleren håber, at vi som samfund kan blive bedre til at give plads til de demensramte.
Der skulle kun gå tre måneder, fra Silas Holst meldte sig som ambassadør for Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark, til han selv fik sygdommen helt tæt ind på livet.
For knap et år siden blev hans far, Benny, nemlig diagnosticeret med Alzheimers.
I 'Go’ Aften Danmark' fortæller danseren og skuespilleren om tiden frem til diagnosen. Hvordan hans far begyndte at glemme ting og gentage sig selv.
Først skød familien skylden på hans alder, men efter en langsommelig proces med masser af tests og undersøgelser fik familien endelig svar.
- Hvor mærkeligt det end lyder, var det lidt befriende at vide, at det var det. Så havde vi noget at gå ud fra og noget at handle på i stedet for bare at famle lidt i blinde, fortæller Silas Holst.
"Jeg er jo lige her"
Når man får at vide, at ens nærmeste har Alzheimers, frygter man den dag, hvor de pludseligt ikke kan kende én mere – eller ved, hvem man er, fortæller Silas Holst.
For et par uger siden blev den frygt til virkelighed.
Familien var ude for at fejre Bennys 75-årsfødselsdag, da han pludseligt spurgte, hvor sønnen var.
- ”Jeg er jo lige her”, sagde jeg. Så sagde han: ”Jamen, hvad med ham, der altid er ude og optræde – hvor er han?”. Så tænkte jeg: ”Nå, så er vi her i dag”. Dagen efter, da jeg ringede til ham, vidste han udmærket, hvem jeg var, fortæller Silas Holst og uddyber, at det går meget op og ned.
Nogle dage er Benny skarp og klar i hovedet. Andre dage er han vred og frustreret.
Silas Holst prøver at fokusere på det positive, og det er, at familieforholdet har ændret sig i en god retning.
- Vi er kommet rigtig tæt på hinanden som familie, for vi snakker rigtig meget. Jeg har et behov for at italesætte sygdommen – også overfor min far – for hvis jeg ikke gør det, ville jeg få en følelse af, at vi ville få et patient/plejerforhold, og det ville føles upersonligt.
Rollerne er byttet - og det er fint
Det seneste år har søn og far fået et mere nært forhold. Samtalerne er blevet dybere, fortæller Silas Holst, der også erkender, at rollerne med tiden har ændret sig.
- Da jeg var lille, var det jo mig, der blev passet på af min mor og far, men nu er vi nået den alder, hvor det er mig, der passer på ham. Det, synes jeg, er ret naturligt og fint, og jeg kan faktisk godt lide det.
Nogle gange kan det dog være svært for Silas Holst at være der. Han er nemlig bosat i København, mens hans far residerer på Møn. Derfor har det da også været på tale, at Benny skal rykke pløkkerne op og flytte tættere på.
- Vi er lige stædige, min far og jeg, og han har ikke lyst til at flytte. Han er glad og trives i sit hus, og jeg tror også, det føles trygt og hjemligt.
Og det er bestemt en hårfin balance at finde ud af, hvad der skal ske, fortæller Silas Holst.
- Han er jo stadig et voksent menneske, så vi skal heller ikke tage ting fra ham og beslutte ting henover hovedet på ham.
Lad os huske at hjælpe hinanden
I denne uge kører ’Demensuge – Husk livet’ på alle TV 2s platforme, og Silas Holst håber og tror på, at det fokus kan være med til at skabe forståelse for de vanskeligheder og udfordringer, demensramte møder i hverdagen.
- Det, jeg synes, der mangler i vores samfund fra tid til anden, er forståelsen for, at det for eksempel tager lidt ekstra tid for en dement i Brugsen at finde ud af, hvad en 20'er er, siger han og fortsætter:
- Fokus på demens kan måske sprede et budskab om, at man skal huske at hjælpe vedkommende med at finde den 20'er. Det ville være dejligt, hvis vi kunne begynde at hjælpe hinanden. Det håber jeg, vi kan.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, når du møder en dement person, kan du få råd og vejledning her.