GO'

Dit barns angst skal behandles som et monster, mener psykolog

af Julie Bülow

Alle kan opleve bekymringer og frygt. Men for nogle - også børn - kan frygten tage over og blive til angst.

- Mor, jeg er bange...

Det er en sætning, mange forældre måske genkender.

Men begynder bekymringer at hæmme dit barn i hverdagen, så er der grund til at skride ind.

Sådan lyder det fra psykolog Stine Hæk i ‘Go’ morgen Danmark’.

- Når bekymringen gang på gang stjæler oplevelser fra dit barn, fordi der er helt normale ting, det ikke tør, så er der noget at være opmærksom på, lyder det.

Sammen med forfatter Gitte Graugaard står hun bag ‘Monstermanualen’, en bog skrevet til børn med angst og bekymringstanker og deres forældre.

Den er et nyt bud på, hvordan man som forældre kan håndtere et desværre udbredt fænomen i Danmark, lyder det.

Tal om angsten som et monster

Man skal tale om angsten som et monster, lyder det fra Stine Hæk.

For når man gør det, isolerer man angstproblemet fra barnet, og på den måde kan barn og forældre arbejde sammen mod 'monsteret'.

- Så kan man rette irritationen mod ‘bekymringsmonsteret’ og stå på hold sammen med barnet og sige: “Vi vil ikke have, at det slemme monster skal stjæle flere oplevelser fra dig”, forklarer Stine Hæk.

Dermed undgår man også, at barnet oplever, at det får skældud, fordi det er bange for noget, det ikke kan kontrollere, lyder det.

Så mange børn har angst

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange børn der lider af angst i Danmark.

Sådan lyder det fra Mikael Thastum, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker i angstlidelser.

- Man anslår, at mellem 5 og 10 procent af de danske børn lider af angst. Men det er et estimat, der bygger på international forskning, lyder det.

Han peger på, at der med al sandsynlighed findes et stort mørketal, da der kan være mange børn, som har udiagnosticeret angst ved siden af en anden allerede udredt psykiatrisk diagnose.

Mikael Thastum kan se fornuften i at omtale angsten som et monster.

- Det kalder vi i fagsproget for “eksternalisering”. Det er her, vi forsøger at gøre problemerne til noget ydre, i stedet for at det er noget, man har eller er. Det er en udmærket metode, siger han.

Tal på angst i Danmark

  • Hver femte dansker rammes af angst.
  • Omkring 3000 børn henvendte sig i 2016 til BørneTelefonen, fordi de var angste og bange.
  • Det anslås, at 5-10 procent af danske børn lider af angst.
  • Danskere, der er sygemeldte på grund af angst, koster hvert år samfundet 8,6 millioner kroner i tabt produktion.
  • Angst er den hyppigste årssag til førtidspension i Danmark.

Kilder: PsykiatriFonden, Sundhedssstyrelsens rapport om 'Sygdomsbyrden i Danmark' fra 2015, dokumentaren 'Mor, jeg er bange'.

Normal mekanisme kammer over

Ifølge Stine Hæk og Gitte Graugaard er det vigtigt at huske, at alle mennesker oplever frygt og bekymringer.

Det er en normal mekanisme. Men for nogle børn og voksne tager frygten over og bliver til angst, og den kan opstå af mange årsager.

- Man ved med sikkerhed, at der er en betydelig arvelig komponent i ængstelighed og angst, og hvordan vi møder den ængstelighed. Forældreadfærd betyder noget, i forhold til om det udvikler sig til et reelt problem, lyder det fra Stine Hæk.

- Kommer man i bedste mening til at fjerne udfordringer for barnet, så gør man det en bjørnetjeneste og kommer ufrivilligt til at signalere, at: “Jeg tror heller ikke, du kan klare det”, siger psykologen.

Her giver hun sine bud på, hvordan man tackler bekymringstanker og angst med sit barn.

Sådan taler du med dit barn om angst

  1. Søg viden

    Som det allerførste er det en god idé at sætte sig ind i, hvad overbekymring og angst er. Der findes blandt andet en angstforening for børn.

  2. Tanker er bare tanker

    Lær dit barn, at tanker bare er tanker. Man behøver ikke tro på alt, hvad man tænker.

    Det gør man blandt andet ved at tale om alle de gange, bekymringsmonsteret har bildt barnet ind, at der vil ske noget farligt eller dårligt - uden at det skete.

    Det er dårlige tanker, som monsteret giver.

    Brug billedet af et monster, der får lov at stjæle glæde og oplevelser fra barnet.

     

  3. Træn opmærksomhedsskift

    Træn opmærksomhedsskift og nærvær med dit barn.

    Hvis I sidder i bilen, og barnet er meget optaget af, om I kører galt, om det bliver en dårlig dag i skolen eller en helt anden bekymring, så bed barnet om at lade monsteret passe sig selv.

    Prøv i stedet, om I kan finde røde biler eller sjove nummerplader sammen eller tal om noget, I har lavet i går.

    Alt kan bruges, men barnet skal ikke afledes af de voksne uden at vide det. Det skal være bevidst med i arbejdet om ikke at give bekymringerne al fokus.

  4. Læg et kærligt pres

    Stil krav til barnets selvstændighed, og understøt modig adfærd.

    Stil krav, der udfordrer barnet, men som ikke overvælder.

    Lad eksempelvis barnet betale for isen ved kassen.

    Det er bare vigtigt, at kravene er tilpasset barnets alder og kompetencer.

  5. Beløn modig adfærd

    Ros og beløn barnet for modig adfærd. Det er vigtigt at belønne barnet for at prøve.

    Ikke kun når de gennemfører det, I har sat jer for. Eksempelvis er det en succes, at barnet har sagt ja til at prøve at sove ved sin moster.

    Selvom det ender med, at I må hente til midnat, så anerkend indsatsen.

  6. Gør fælles front mod monsteret

    Vær tålmodig, og stå sammen med barnet mod bekymringsmonsteret.

    Så undgår I konflikter, hvor barnet oplever, at det gør noget forkert. Det er monsterets skyld.

  7. I skal også have det godt

    Som forældre er det vigtigt, at I husker at nære jeres egen energi og få pauser.

Listen er udarbejdet efter interview med psykolog og forfatter Stine Hæk.