Forfatter troede, hun skulle v√¶re psykisk syg resten af livet ‚Äď i dag er hun rask

F√• mennesker ved, at der er hj√¶lp at hente ‚Äď selv hvis man f√•r en psykiatrisk diagnose som borderline, lyder det fra landsforeningen Sind.

Ud af det bl√• begyndte hun at fable om en portugisisk digter. Herefter smed hun sine mange b√łger p√• gulvet og hev fat i en kniv.¬†

Det er i hvert fald hvad den 51-årige forfatter Karen Fastrup har fået fortalt om den aften for tre år siden, hvor hun fik en pludselig psykose, der sendte hende på den psykiatriske akutmodtagelse. 

Det eneste, hun kan huske, er, at nogen råbte, at hun var "fucking sindssyg". 

F√• dage forinden havde hun bare v√¶ret¬†en almindelig kvinde, der boede med en mand i et r√¶kkehus nord for K√łbenhavn. Men for mange √•r¬†siden var hun et barn i en udfordret familie, og den fortid skulle betyde, at hun¬†nu var¬†en af dem¬†med diagnosen borderline.

Hvad er borderline?

Borderline er en personlighedsforstyrrelse, der har den fulde diagnose: Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetypen. 

Der findes mange grader af borderline ‚Äď fra meget voldsomme symptomer, der kr√¶ver behandling, til milde former, der er til at leve med. 

Borderline udspringer ofte af traumer efter omsorgssvigt, d√łdsfald eller seksuelle overgreb. Unders√łgelser viser, at det g√¶lder for op mod 70 procent, der har f√•et stillet diagnosen.

Man regner med, at der cirka er 60.000 mennesker med en borderline-diagnose i Danmark. Tre gange s√• mange kvinder som m√¶nd har diagnosen. 

Kilde: SIND

Tabet af en bror

Omkring 60.000 danskere har en borderline-diagnose, og blandt dem er der tre gange så mange kvinder som mænd.

For op mod 70 procent af dem, der har fået stillet diagnosen, er sygdommen udsprunget af traumer. Det var også tilfældet for Karen Fastrup. 

Da hun var bare otte m√•neder gammel, blev hun og hendes¬†stores√łster sendt v√¶k fra familien, fordi deres storebror blev alvorligt syg med leuk√¶mi.

Karen Fastrup som lille pige.
Karen Fastrup som lille pige. Foto: Paul Schmidt

I den periode havde hendes mor travlt med at passe ham, mens hendes far passede sit arbejde for at få penge nok. Og derfor mente forældrene, at pigerne havde bedst af at bo hos deres bedsteforældre. 

- De var gode mennesker, men jeg kendte dem ikke, da jeg kom op til dem, og da jeg så tre måneder senere skulle tilbage til mine forældre, var de jo også fremmede for mig. Det var meget voldsomt, siger hun i 'Go' morgen Danmark'.

Storebroren blev kun otte √•r, og pigerne vendte tilbage til en familie i sorg. D√łdsfaldet og omst√¶ndighederne satte sig i hende som personlighedsforstyrelsen borderline, og gennem hele livet har hun ubevidst v√¶ret s√¶rligt skr√łbelig.¬†

-¬†Jeg har f√łlt mig som et tr√¶kpapir. Alting gled ind i mig, og det er der jo ogs√• noget godt i ‚Äď jeg bruger den tilstand som forfatter. Men det¬†er klart, at det ogs√• er vanskeligt at v√¶re ekstra s√•rbar og ekstra f√łlsom, siger hun.

En livslang dom?

Det blev et overvældende arbejdspres, der gjorde, at Karen Fastrup havnede på den psykiatriske akutmodtagelse den dag for tre år siden. En måned senere, i november 2015, fik hun stillet diagnosen borderline.

Hun begyndte at s√łge viden om sygdommen i sin egen verden. I¬†litteraturen.¬†Og her fik hun et chok.¬†Personer med borderline blev frem til begyndelsen af 90'erne beskrevet med ordene:¬†Manipulerende. Uden empati. Voldsomt udadreagerende. Utilregnelige.

Og så stod der, at borderline var uhelbredeligt. 

Jeg troede, det var en livslang dom over mig som menneske

Karen Fastrup, forfatter

- Jeg gik fuldstændig i panik og troede, det var en livslang dom over mig som menneske. Jeg kunne ikke genkende de skrækkelige ting hos mig selv, siger hun. 

Men efter chokket kom lyspunktet. For jo mere viden hun fik om sygdommen, jo mere kampgejst fik hun også. Hun læste nemlig mod sin forventning også, at borderline kunne behandles. 

- Og i¬†√łvrigt fandt jeg ud af, at mennesker med borderline ikke er de¬†b√¶ster, som jeg f√łrst troede. Det er simpelthen bare mennesker med lidt flere f√łlelsesudsving end andre.Ting, man kan l√¶re at h√•ndtere, og det var jo helt fantastisk dejligt for mig, siger hun.¬†

Sådan kan borderline behandles

Der findes i dag flere forskellige former for evidensbaseret psykoterapi til specifik behandling af borderline personlighedsstruktur.

Det drejer sig om mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT), dialektisk adf√¶rdsterapi (DAT) og overf√łringsfokuseret og skemafokuseret terapi. 

Læs mere om det hos Landsforeningen for Borderline personlighedsforstyrrelse.

Fortidens forestillinger sp√łger stadig

Hos Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, kan man godt forst√•, at mange kan have opfattelsen af, at en psykisk lidelse som borderline er noget, man ikke slipper af med igen, n√•r man f√łrst har det.¬†

If√łlge landsformand¬†Knud Kristensen¬†har¬†fortidens forestillinger nemlig stadig stor betydning for den m√•de, mange¬†opfatter psykiske sygdomme i dag.¬†

- De opfattelser eksisterer i bedste velgående, og det gælder for alle psykiske sygdomme, at folk har svært ved at forstå dem, siger han. 

Afstemning

En unders√łgelse fra Danske Regioner viser da ogs√•, at¬†65 procent af danskerne mener, at de ikke ved nok om psykiske sygdomme.¬†

-¬†Det er ogs√• sv√¶rt at forst√•, hvorfor nogen for eksempel begynder at sk√¶re i sig selv,¬†men n√•r det s√• ogs√• kombineres med, at man¬†bliver en lille smule bange for personer, som g√łr det, s√• bliver det kun v√¶rre. Vi ved ikke noget, vi bliver bange, og s√• bliver vi ved med at v√¶re dumme, siger han.

Vil gå forrest

Og det er netop det, Karen Fastrup vil g√łre op med. I¬†april 2017 blev hendes borderline-diagnose¬†fjernet igen efter mange timers terapi, og i¬†sin nye bog 'Hungerhjerte' fort√¶ller hun sin personlige historie.

Forfatteren håber, at åbenheden kan fjerne nogle af de misforståelser, hun mener, der hersker omkring borderline. 

- Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der oplever en stigmatisering, som jeg har v√¶ret forsk√•net for, fordi jeg f√¶rdes i et kunstnermilj√ł, hvor man taler om f√łlelser. Men det er jo ikke alle, der g√łr det. Og vi er n√łdt til at v√¶re nogen, der g√•r forrest og f√•r fjernet skammen og stigmaet,¬†siger hun og tilf√łjer:¬†

-¬†Jeg er meget skeptisk og kritisk over, at man overhovedet f√•r den f√łlelse af, at man bliver stigmatiseret, n√•r man f√•r en psykiatrisk diagnose.

Faktisk mener hun også, der for hende er kommet gode ting ud af, at hun har haft borderline inde på livet. 

-¬†Man f√łler lidt mere intenst. Man kan hengive mere¬†i relationer med andre mennesker. I k√¶rlighedsforhold. Udtrykke sig kreativt. Skabe kunst for mit vedkommende. Det er jeg ikke sikker p√•, at jeg¬†kunne, hvis ikke jeg havde haft borderline, siger hun.¬†

Se hele interviewet med Karen Fastrup på TV 2 PLAY