Forfatter troede, hun skulle være psykisk syg resten af livet – i dag er hun rask
Få mennesker ved, at der er hjælp at hente – selv hvis man får en psykiatrisk diagnose som borderline, lyder det fra landsforeningen Sind.
Ud af det blå begyndte hun at fable om en portugisisk digter. Herefter smed hun sine mange bøger på gulvet og hev fat i en kniv.
Det er i hvert fald hvad den 51-årige forfatter Karen Fastrup har fået fortalt om den aften for tre år siden, hvor hun fik en pludselig psykose, der sendte hende på den psykiatriske akutmodtagelse.
Det eneste, hun kan huske, er, at nogen råbte, at hun var "fucking sindssyg".
Få dage forinden havde hun bare været en almindelig kvinde, der boede med en mand i et rækkehus nord for København. Men for mange år siden var hun et barn i en udfordret familie, og den fortid skulle betyde, at hun nu var en af dem med diagnosen borderline.
Tabet af en bror
Omkring 60.000 danskere har en borderline-diagnose, og blandt dem er der tre gange så mange kvinder som mænd.
For op mod 70 procent af dem, der har fået stillet diagnosen, er sygdommen udsprunget af traumer. Det var også tilfældet for Karen Fastrup.
Da hun var bare otte måneder gammel, blev hun og hendes storesøster sendt væk fra familien, fordi deres storebror blev alvorligt syg med leukæmi.
I den periode havde hendes mor travlt med at passe ham, mens hendes far passede sit arbejde for at få penge nok. Og derfor mente forældrene, at pigerne havde bedst af at bo hos deres bedsteforældre.
- De var gode mennesker, men jeg kendte dem ikke, da jeg kom op til dem, og da jeg så tre måneder senere skulle tilbage til mine forældre, var de jo også fremmede for mig. Det var meget voldsomt, siger hun i 'Go' morgen Danmark'.
Storebroren blev kun otte år, og pigerne vendte tilbage til en familie i sorg. Dødsfaldet og omstændighederne satte sig i hende som personlighedsforstyrelsen borderline, og gennem hele livet har hun ubevidst været særligt skrøbelig.
- Jeg har følt mig som et trækpapir. Alting gled ind i mig, og det er der jo også noget godt i – jeg bruger den tilstand som forfatter. Men det er klart, at det også er vanskeligt at være ekstra sårbar og ekstra følsom, siger hun.
En livslang dom?
Det blev et overvældende arbejdspres, der gjorde, at Karen Fastrup havnede på den psykiatriske akutmodtagelse den dag for tre år siden. En måned senere, i november 2015, fik hun stillet diagnosen borderline.
Hun begyndte at søge viden om sygdommen i sin egen verden. I litteraturen. Og her fik hun et chok. Personer med borderline blev frem til begyndelsen af 90'erne beskrevet med ordene: Manipulerende. Uden empati. Voldsomt udadreagerende. Utilregnelige.
Og så stod der, at borderline var uhelbredeligt.
- Jeg gik fuldstændig i panik og troede, det var en livslang dom over mig som menneske. Jeg kunne ikke genkende de skrækkelige ting hos mig selv, siger hun.
Men efter chokket kom lyspunktet. For jo mere viden hun fik om sygdommen, jo mere kampgejst fik hun også. Hun læste nemlig mod sin forventning også, at borderline kunne behandles.
- Og i øvrigt fandt jeg ud af, at mennesker med borderline ikke er de bæster, som jeg først troede. Det er simpelthen bare mennesker med lidt flere følelsesudsving end andre.Ting, man kan lære at håndtere, og det var jo helt fantastisk dejligt for mig, siger hun.
Fortidens forestillinger spøger stadig
Hos Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, kan man godt forstå, at mange kan have opfattelsen af, at en psykisk lidelse som borderline er noget, man ikke slipper af med igen, når man først har det.
Ifølge landsformand Knud Kristensen har fortidens forestillinger nemlig stadig stor betydning for den måde, mange opfatter psykiske sygdomme i dag.
- De opfattelser eksisterer i bedste velgående, og det gælder for alle psykiske sygdomme, at folk har svært ved at forstå dem, siger han.
En undersøgelse fra Danske Regioner viser da også, at 65 procent af danskerne mener, at de ikke ved nok om psykiske sygdomme.
- Det er også svært at forstå, hvorfor nogen for eksempel begynder at skære i sig selv, men når det så også kombineres med, at man bliver en lille smule bange for personer, som gør det, så bliver det kun værre. Vi ved ikke noget, vi bliver bange, og så bliver vi ved med at være dumme, siger han.
Vil gå forrest
Og det er netop det, Karen Fastrup vil gøre op med. I april 2017 blev hendes borderline-diagnose fjernet igen efter mange timers terapi, og i sin nye bog 'Hungerhjerte' fortæller hun sin personlige historie.
Forfatteren håber, at åbenheden kan fjerne nogle af de misforståelser, hun mener, der hersker omkring borderline.
- Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der oplever en stigmatisering, som jeg har været forskånet for, fordi jeg færdes i et kunstnermiljø, hvor man taler om følelser. Men det er jo ikke alle, der gør det. Og vi er nødt til at være nogen, der går forrest og får fjernet skammen og stigmaet, siger hun og tilføjer:
- Jeg er meget skeptisk og kritisk over, at man overhovedet får den følelse af, at man bliver stigmatiseret, når man får en psykiatrisk diagnose.
Faktisk mener hun også, der for hende er kommet gode ting ud af, at hun har haft borderline inde på livet.
- Man føler lidt mere intenst. Man kan hengive mere i relationer med andre mennesker. I kærlighedsforhold. Udtrykke sig kreativt. Skabe kunst for mit vedkommende. Det er jeg ikke sikker på, at jeg kunne, hvis ikke jeg havde haft borderline, siger hun.