GO'

6 ting du skal vide, hvis du vil ruste dit barn til livet

af Christian Kjær

Flere børn mistrives mentalt. Herunder får du en række råd, der ruster dit barn til at vokse op i et samfund med større ydre pres, end da du var barn.

Ondt i maven, hovedpine eller et nervøst eller dalende humør. Alt sammen kan det være tegn på, at et barn trives dårligt mentalt.

Børn og unges mentale helbred

  • Tre gange så mange unge mellem 0 og 18 år får diagnosen angst eller depression som for ti år siden.
  • Hver fjerde unge pige har dårligt mentalt helbred, mens det var 17 procent i 2013.
  • 9 procent af børn og unge modtog en psykiatrisk diagnose i 2017, mens tallet var 4 procent i 2010.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Og det er desværre situationen for flere og flere børn i Danmark. Således ringede et barn flere end 12.200 gange til Børnetelefonen hos Børns Vilkår med et psykisk problem mod 5300 gange for fem år siden. Samtidig bliver flere diagnosticeret med angst og depression.

Heldigvis er der meget, du som forælder kan gøre, for at dit barn bliver i stand til at komme godt igennem ungdommen og livet. Det fortæller stifter af magasinet Nordic Parenting Sofie Münster i 'Go' morgen Danmark'.

.- Børnene vokser op i et samfund, hvor der i en tidlig alder er et ydre pres for anerkendelse. De skal se godt ud, og de skal klare sig godt. Derfor kan børnene godt blive i tvivl om, om de også er gode nok, siger Sofie Münster.

Hun har til gengæld en række råd til, hvordan du gør dit barn robust, så det kan håndtere nederlag og sejre i livet.

Se Sofie Münsters råd herunder.

6 ting, der ruster dit barn til livet

Skab en stærk indre kerne

Det er vigtigt, at du allerede fra børnene er små og op gennem barndommen er tydelig omkring, hvilke værdier der gælder. Hvad er rigtigt og forkert. Gør det eksempelvis klart, hvad der er en god kammerat, og hvad der gør barnet særligt som menneske.
Det giver barnet en indre kerne, hvor barnet ved, hvad det selv står for i livet. Et bolværk mod det store ydre pres.
Hvis barnet ikke får denne indre kerne med sig hjemmefra, får du børn, der går efter, hvad andre tænker, eller hvad andre vil have dem til.
Des stærkere det står for børnene, hvem de er, og hvilke værdier de kommer fra, des lettere er det for børnene at være sig selv.

Vær ikke overbeskyttende

Det er karakterdannende for et barn, at det får lov at lege frit og gå på opdagelse. Når børn leger, sætter de nemlig voksnes regler på stand by. På den måde finder de ud af, hvordan de har det, når de for eksempel gynger højt.
På egen hånd finder de ud af, hvad de er klar til, hvad de er bange for, og hvad de ikke er bange for. De er dermed drevet af deres egen motivation og finder deres egne grænser. Noget ingen voksne kan trække ned over børnene.
Det kan derfor være en god ide at lade børnene være lidt ude af syne, så de får lov at komme lidt på spil i deres egen leg. De skal have mulighed for at lege lidt ’farligt’.
De skal naturligvis ikke have mulighed for at løbe ud på vejen, da det er decideret farligt. Til gengæld kan du lade dem kravle i et klatrestativ, der måske ser farligt ud i dine øjne, men som i virkeligheden er bygget til børn. Selvom du tænker, det kan gå galt, og barnet kan få en skramme, er det noget, barnet kan trøstes fra.
Det handler om, at dit barn får lov at søge grænser, for det er legens natur. Men det går de voksne ind og begrænser, hvis vi hele tiden går ind og er over børnene.

Fortrolige samtaler – vær nysgerrig

Det er vigtigt, at du tager barnets problemer seriøst. Ofte har barnet nogle problemer, du som voksen synes er ligegyldige.
Eksempelvis kan det betyde enormt meget for et barn, hvor mange likes barnet har fået på de sociale medier. Det kan betyde noget i forhold til følelsen af at have venner, og følelsen af om andre kan lide barnet. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare siger, at ”likes er ligegyldige”.
Spørg i stedet ind til, hvad det betyder for barnet at få likes. Spørg eventuelt også, hvad det betyder, når han eller hun ikke får likes.
Pointen er, at du skal gå nysgerrigt og interesseret til barnets problemer i stedet for at fordømme problemerne som ligegyldige.

Lad dit barn blive skuffet

Det er mere krævende at være barn i dag end tidligere, fordi der bliver stillet så høje krav. Det betyder dog ikke, at du bare skal møde den krævende virkelighed med yderligere beskyttelse af dine børn. For meget beskyttelse kan skabe en unødvendig og ubrugelig skrøbelighed hos barnet.
Barnet skal til gengæld have lov at opleve nederlag og blive skuffet. Det er nemlig den slags oplevelser, der, sideløbende med sejrene, giver en fornemmelse af, at de kan klare og overvinde nederlag og skuffelser.
Med andre ord lærer børn at begå sig i verden af at være i den. Hvis du synes, det i en given oplevelse er synd for dine børn, vil de også selv synes, det er synd for dem, og så vil de holde sig fra sådanne situationer igen.
Er du omvendt nøgtern og lærer børnene, hvad de kan lære af skuffelsen, har de det med sig i bagagen næste gang, de står i en tilsvarende situation.

Fokuser på processen og ikke på resultatet

Som voksne har vi tit fokus på det, der er gået godt for vores børn. Men hvad skal børnene så tænke, når det ikke gik så godt?
Det er derfor en bedre ide at fokusere på processen. Ros barnet for at have gjort sig umage eller for at være god til at spørge om hjælp, når hun eller han går i stå.
Nogle voksne kan have en tendens til at sige ”pyt med det”, hvis barnet eksempelvis har lavet en dårlig dansk stil. Men tal i stedet med barnet om det.
Det er i disse små situationer i hverdagen, at barnet lærer, at du som voksen kan håndtere det, der går lidt skævt. Lige der oplever barnet, at du tør betragte en skuffelse som en fuldstændig naturlig del af livet, som vi tager erfaringen med fra.

Sæt ord på små børns følelser

Du kan skabe en god relation til dine børn, hvis du sætter ord på barnets følelser, inden barnet egentlig har et rigtigt sprog. Hvis du siger: ”Det er altså ikke noget at blive så ked af”, afviser du barnets følelser.
Det er bedre for barnet, at du accepterer følelserne ved at sætte ord på, hvordan du tolker, at barnet føler det i situationen. På den måde lærer barnet selv, hvordan han eller hun har det.

Se også