Blodprøve kan opdage Alzheimers 16 år før første symptomer, viser nyt studie
Dansk forsker kalder resultaterne for interessante, men at de ikke vil ændre alting på området.
En simpel blodprøve kan forudsige, om en patient vil udvikle Alzheimers helt op til 16 år før, de første tegn på sygdommen begynder at vise sig.
Det fortæller nye forskningsresultater, som er publiceret i tidsskriftet Nature Medicine.
Ved at måle ændringer i niveauet af et protein i blodet kaldet neurofilament (NfL) tror forskerne, at en stigning i proteinniveauet kan være en tidlig indikator for Alzheimers.
NfL er en biomarkør i blodet, som giver en indikation af nervecelletab i hjernen. Jo mere neurofilament du har i blodet, desto større hjerneskade har du.
Forskerne bag håber, at de nye resultater vil give muligheden for at overvåge effektiviteten af nye behandlinger, før folk er begyndt at opleve symptomer ved at måle, hvorledes proteinindholdet påvirkes.
En billigere og mere behagelig løsning
Danske Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens, har kigget på det nye studie.
Han er en smule skeptisk for resultaterne, da alle de patienter, man har undersøgt i det nye studie, er patienter med arvelig Alzheimers, selvom det kun er to-tre procent af alle, der får Alzheimers, som har den arvelige form. Det store flertal har en anden type sygdom, og dem har man ikke undersøgt.
Han kalder dog stadig studiet interessant, da det er nyt, at man kan påvise NfL i en blodprøve.
- I årevis har vi kunnet påvise det i rygmarvsvæsken, hvilket er noget mere besværligt og ubehageligt for en patient. Hvis man kan gå over til at påvise det i en blodprøve i stedet for, så er det fremskridt, da det er billigere og mere patientvenligt, siger han til TV 2.
Da en blodprøve samtidig er mere uskyldig end et indgreb i ryggen, som kan give bivirkninger med infektion og hovedpine, tror Kasper Jørgensen godt, at proceduren kan blive en rutineundersøgelse, man vil bruge i fremtiden til at påvise Alzheimers.
Han siger dog, at de nye forskningsresultater ikke vil ændre alting, da hjernescanninger og kognitive tests også tæller, når man stiller en demensdiagnose.
- NfL er bare en markør for, at hjerneceller dør eller henfalder, så det er ikke specifikt koblet til Alzheimers. Hvis man får en kraftig hjernerystelse, vil der også ske en niveauændring i NfL. Det er en markør for, at der er noget hjernepåvirkning, men man kan ikke vide, hvad det er for en hjernesygdom, siger han.
Andet protein stærkere markør
Der findes på nuværende tidspunkt ingen test, som læger kan bruge til definitivt at afgøre, om en person vil få Alzheimers. En bredt antaget teori er, at sygdommen er drevet af produktion og deponering af proteinet beta-amyloid mellem neuroner i hjernen.
- Det er et protein, som er en meget mere specifik biomarkør for Alzheimers, hvis niveau kun ændrer sig ved netop Alzheimers, siger Kasper Jørgensen.
Beta-amyloid kan i dag ligeledes påvises i rygmarvsvæsken, men også her er der håb for en blodprøve, som japanske og australske forskere de seneste år er kommet godt i gang med at udvikle, fortæller den neuropsykologiske fagkonsulent.
I Danmark lever 50.000 danskere med Alzheimers, der overordnet betegnes som en demenssygdom, som 8000 mennesker hvert år rammes af i Danmark.