Kan man spise sig rask?

De skiftede medicinen ud med sund mad på tv - et år efter holder virkningen stadig

Flere end halvdelen af deltagerne i tv-eksperiment har opnået en varig effekt af kostændringerne. Mange livsstilssygdomme kan imødegås med sund kost.

For to år siden indtog Ernst Brandstrup hver dag et mindre apotek.

Med to slags insulin og tabletter fra otte forskellige medikamenter holdt han sin sukkersyge stangen. Men prognosen for et langt liv med sit nye barnebarn så ikke god ud.

Lægerne vurderede, at risikoen for fatale følgesygdomme var stor, hvis Ernst Brandstrup fortsatte i samme spor som hidtil.

I dag er billedet markant anderledes.

58-årige Ernst Brandstrups blodsukkertal er nu som hos en rask person. Det samme er hans blodtryk og kolesterol. Antallet af medikamenter er skåret ned til tre enkelte tabletter samt en sjettedel af hans oprindelige dosis insulin.

Ernst Brandstrup med sin oprindelige daglige medicin fra før den nye livsstil. I dag tager han kun tre tabletter og en sjettedel af sin oprindelige mængde insulin.
Ernst Brandstrups medicin, som den ser ud i dag. Mængden er løbende blevet reduceret, siden han begyndte på sin nye livsstil for snart et par år siden.

Og han er ikke alene. Sidste år var Ernst Brandstrup en af otte deltagere med kroniske sygdomme i TV 2-programmet ’Kan man spise sig rask?’. Nu vender programmet tilbage med en ny sæson med ti nye deltagere.

I programmet gennemgår alle deltagere en 12 ugers livsstilsændring, skræddersyet til netop deres behov. Sidste år opnåede seks ud af otte deltagere en markant forbedring.

Sådan har deltagerne fra første sæson det i dag

  • Brian Clemmensen, kroniske mavesmerter, har ikke mærket effekt på symptomer
  • Ernst Brandstrup, diabetes 2, markant fremgang og ny livsstil
  • Jesper Vejle Krog, rygsøjlegigt, har valgt igen at tage medicin
  • Jill Larsen, PCOS, var fejldiagnosticeret og er i dag raskmeldt
  • Lene Tetzlaff, psoriasis, lidt færre symptomer og arbejder på at fastholde ny livsstil
  • Nina Frandsen, akne, markant fremgang og ny livsstil
  • Signe Platz, kronisk tarmbetændelse og rygsøjlegigt, beskriver sig selv som medicin- og symptomfri
  • Susanne Abildgaard, kronisk migræne, færre symptomer og arbejder på at fastholde ny livsstil

Fem af dem har i mere eller mindre grad fastholdt deres nye vaner og føler sig stadig mere raske end inden programmet. En enkelt af dem beskriver i dag sig selv som helt medicin- og symptomfri.

29-årige Signe Platz led tidligere af kronisk tarmbetændelse og rygsøjlegigt. Hun har efter første sæson af 'Kan man spise sig rask?' selv eksperimenteret videre med sin nye livsstil fra programmet og beskriver i dag sig selv som

Tre deltagere har omvendt valgt at give afkald på den nye livsstil. To af dem, fordi det ikke havde nogen effekt. Den sidste, fordi ændringen var for svær at fastholde i dagligdagen, selvom det virkede.

Sundere liv

Siden første sæson af ’Kan man spise sig rask?’ har Ernst Brandstrup skridt for skridt fortsat og udbygget de gode vaner.

I programmet fik han besked på at motionere og droppe kulhydrater. Derudover skulle han ikke bare spise Sundhedsstyrelsens anbefalede 600 gram grønt om dagen, men hele 900 gram.

- Der har ikke været problemer med kosten. Der er så mange lækre opskrifter, at man tror, det er løgn, siger han.

Også motionen går med små skridt stadig fremad. Blandt andet med støtte fra familien og strategier som at spadsere i sine arbejdspauser.

Man kan spise sig syg

På Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet er professor Henning Langberg imponeret over resultaterne hos Ernst Brandstrup og resten af deltagerne fra ’Kan man spise sig rask?’.

- Det er en meget høj procentdel, som har holdt fast, bedre end forventet. Det er faktisk et rigtig flot resultat, siger han.

Samtidig kommer gevinsterne på helbredet ikke helt uventet. En del tyder nemlig på, at en sund kost kan afhjælpe mange livsstilssygdomme.

- Vi er i hvert fald sikre på, at man kan spise sig syg, siger Henning Langberg og nævner eksempelvis skørbug som en konsekvens af mangel på C-vitamin.

I Danmark lider en tredjedel af befolkningen af en kronisk sygdom som eksempelvis sukkersyge, søvnapnø, leddegigt og migræne. Sygdomme, der som regel bliver behandlet med medicin.

Men ifølge eksperterne i 'Kan man spise sig rask?' er der også stor effekt at hente med en bedre livsstil. Selv hvis der blot er tale om nogle flere grøntsager og en daglig gåtur.

- Mange mennesker vil kunne spise sig til færre symptomer og en bedre livskvalitet. Især kombineret med mere motion, siger læge Pia Norup.

Hun understreger dog, at der ikke er nogen facitliste, og at det er meget individuelt, hvad den enkelte patient præcis kan have brug for.

Har det fantastisk

For Ernst Brandstrup er vejen til et bedre liv især gået igennem store mængder grøntsager og små skridt fremad, når det kommer til motion.

Han er ikke kureret. Men han har mindsket sine symptomer, fået bedre livskvalitet og ikke mindst fået udsigt til ti år længere at leve i. Og dermed også større sandsynlighed for at se sit barnebarn vokse op.

Den belønning har givet ham mod til at fortsætte med sin nye livsstil.

Ernst Brandstrup har i dag udsigt til flere gode leveår sammen med sin familie end tidligere. Det er en af de belønninger, der hjælper ham til at fastholde sine nye, sunde vaner.

Selv siger Ernst Brandstrup, at han nødig vil lyde frelst, men at han har det fantastisk. Og at han er overbevist om, at andre vil kunne følge hans eksempel.

- Det kommer jo snigende. Det kan nemt gå lidt dårligere for hver dag, uden man opdager det. Men med de rette tiltag kan det også gå lidt bedre for hver dag, siger han.

- Og man behøver ikke have det skidt for at få det bedre.

Anden sæson af ’Kan man spise sig rask?’ sendes onsdag klokken 20.55 på TV 2 og på TV 2 PLAY.

10 ting, som folk med succesfuld livsstilsændring gør

  1. De tager ejerskab over projektet

    Det handler i høj grad om at gøre det til sit eget projekt. For de fleste er det først, når et projekt går fra at være andres dagsorden til at være deres eget projekt, at der sker en varig og succesfuld ændring.

    Flere af de tidligere deltagere i 'Kan man spise sig rask?' fortæller, at det har virket godt at tage livstilsændringen i egen hånd. For eksempel ved selv at finde opskrifter, træningsplaner eller hjælpere.

    - Efter programmet eksperimenterede jeg selv videre med kosten. Det betyder, at jeg nu har levet som vegetar i et år, hvoraf det sidste halve år har været som veganer. Jeg har i al den tid været fuldstændig medicin- og symptomfri, siger tidligere deltager Signe Platz.

  2. De finder den ægte motivation

    Et vægttab kan i sig selv være svært at have som motivation. Det bliver straks mere håndgribeligt, hvis der er noget mere konkret på spil. Folk med succes har derfor undersøgt, hvad der motiverer lige netop dem på længere sigt.

    - Mit bedste råd er: Find en god grund. Det, der fik mig i gang i det hele taget, var at få lettet blikket fra navlen og se på mit barnebarn. Hvis jeg skulle se ham vokse op, skulle jeg gøre noget for det, siger tidligere deltager Ernst Brandstrup.

  3. ​De gør det konkret og bryder det ned i små ændringer

    Især i starten kan det virke uoverskueligt at skulle ændre og fastholde en sundere livsstil. Overvej derfor at støtte dig til en kost- eller træningsplan det første stykke tid. Det gør det lettere at komme i gang.

    - Efter en 14 dages fast kostplan er der måske mere overskud til at finde mere materiale selv – eller om ikke andet at gå tilbage til den første ret igen, siger tidligere deltager Brian Clemmesen.

  4. De sikrer, at nogen hjælper og opmuntrer dem undervejs

    For mange har familien og omgangskredsens opbakning stor betydning for en succesfuld livsstilsomlægning. Især når man rammer en krise, er der brug for støtte.

    - Jeg har været så heldig at få en løbemakker i den andelsforening, hvor jeg bor – det hjælper på at komme afsted en kold regnvejrsaften, siger tidligere deltager Lene Tetzlaff.

    - Min søn og jeg går i fitnesscenter sammen henover vinteren. Så styrketræner vi lidt samtidig. Jeg har også fået en spinningscykel af familien i julegave. Så kan jeg stadig cykle, når det regner, siger tidligere deltager Ernst Brandstrup.

    Han opfordrer også kollegaer, naboer eller andre personer længere ude i omgangskredsen til at rose fremgang hos andre.

  5. De fokuserer på det, som ændringen giver, i stedet for afsavnet

    Hjernen er udviklet til at drages mod hurtige belønninger og at undgå straf. Derfor gør det vejen til succes lettere, når der fokuseres på den positive effekt.

    I stedet for at knytte sundhed til afsavn og alt det, du ikke må, bør du i stedet fokusere på, hvad du opnår.

    - Det kan godt være, at jeg skal spise på en bestemt måde resten af livet for at være rask – men jeg springer så også glad og frisk ud af sengen efter syv timers søvn hver nat, siger tidligere deltager Ernst Brandstrup.

  6. De accepterer, at man kan fejle undervejs – og kommer hurtigt tilbage på hesten

    At fejle undervejs er uundgåeligt. I stedet for at ærgre sig lægger folk med succes en plan for, hvordan de kommer op på hesten igen. Hvor længe du bliver liggende, betyder nemlig mere, end hvor mange gange du falder af hesten.

    - Nogle gange falder jeg selvfølgelig i. En skefuld sovs til jul, kransekage til nytår eller en kage til mit barnebarns barnedåb. Men der sker jo ikke noget ved at gøre det en enkelt dag. Der sker noget, hvis det er den ene dag hver dag, siger tidligere deltager Ernst Brandstrup.

    - Når jeg kommer tilbage på sporet og følger min nye livsstil tættere på de 100 procent, mærker jeg med det samme, at jeg får det bedre. Det er god motivation for at gå ned ad den vej igen, siger tidligere deltager Susanne Abildgaard.

  7. De laver en personlig strategi

    Folk med en succesfuld ny livsstil er opmærksomme på, hvordan de fejler, i stedet for om de fejler. Derfor er det vigtigt at lægge en strategi, som passer til lige netop dig og dine behov. Hvis du er B-menneske og altid haster ud ad døren, så er det nok usandsynligt, at du også vil kunne nå at smøre madpakke om morgenen. Find derfor en anden måde at gøre dine sunde vaner til en del af din hverdag.

    - Jeg er doven og bruger gerne mikroovnen på arbejde. Derfor tilbereder jeg eksempelvis fem-seks slags supper eller grønsagsretter, jeg let kan genopvarme. Det tager ikke ret meget længere tid at lave en kæmpe portion end et par små, siger tidligere deltager Ernst Brandstrup.

    Han går også ture i skoven eller omkring arbejdspladsen, når han afleverer sin søn til spejder eller har pause på jobbet.

  8. De vælger én ting ad gangen – og bygger på

    Folk med succes vælger oftest ét fokusområde ad gangen. Det gør det lettere at se fremskridt. Start for eksempel med enten rygestop, øget motion eller sundere kost i stedet for at gøre det hele på én gang.

    - Jeg startede helt lavpraktisk med at lave min morgenmad om. Så begyndte jeg at gå nogle små ture, og lige så stille derfra koblede jeg flere og flere ting på, siger tidligere deltager Nina Frandsen.

  9. De sikrer sig, at målene er opnåelige

    For at få succes skal man have et mål, som er ambitiøst, men også opnåeligt. På den måde kan du hele tiden bygge videre på det, der virker, samtidig med, at du har en succesoplevelse i banken at falde tilbage på.

    - Jeg meldte mig til at gå 1 mile (1,6 km, red.) til Royal Run, men konstaterede undervejs i træningen, at jeg ville kunne gennemføre 10 km. Siden har jeg stille og roligt bygget på og blandt andet gået Copenhagen Half Marathon (21,1 km, red.), siger tidligere deltager Ernst Brandstrup.

  10. De husker at fejre sejrene, når det lykkes

    Selvom de ændrer livet, så husker dem med succes at nyde det undervejs. En ny livsstil skulle gerne være forbundet med positive oplevelser, så husk at fejre dig selv.

    - Jeg vil anbefale, at man roser sig selv undervejs og taler pænt til sig selv inde i sit hoved – som man ville tale til og opmuntre en ven eller veninde. Og at man giver sig selv (sunde) belønninger undervejs, siger tidligere deltager Susanne Abildgaard.

    Mind også dig selv om, hvorfor du egentlig arbejder på at ændre din livsstil – og om du vil gøre det for enhver pris.

    - Det handler om livskvalitet. Man vil også gerne leve, få en rød bøf, nogle drinks med vennerne og så videre, siger tidligere deltager Jesper Vejle Krog.

Kilder: Professor i folkesundhedsvidenskab Henning Langberg, læge Pia Norup, ernæringsekspert Umahro Cadogan, tidligere deltagere fra første sæson af ’Kan man spise sig rask?’: Brian Clemmensen, Ernst Brandstrup, Jesper Vejle Krog, Jill Larsen, Lene Tetzlaff, Nina Frandsen, Signe Platz, Susanne Abildgaard.