GO'

Hver fjerde dansker bliver født med hul i hjertet

John Thomsen blev opereret, da lægerne mistænkte, at hans lille hul i hjertet var skyld i en blodprop i hjernen.

På skærmen foran sig så John Thomsen et hvidt omrids af en brystkasse.

Røntgenfotografiet viste en rygrad i midten med ribbenene omkring - og så kunne han se det, der lignede en lang, mørk spids bevæge sig opad på billedet.  

Jeg kunne pludselig ikke se og jeg fik spasmer. Fra det ene sekund til det andet

John Thomsen, hjertepatient

Billedet kunne lige så vel vise en tv-transmitteret operation i en lægedokumentar, tænkte han. Men sådan var det langt fra.

Det, han var vidne til, var sin egen operation.

John Thomsen husker den slange, der stak ud fra hans lyske, og de læger iført blå kitler og masker, der stod omkring ham.

- Jeg kunne slet ikke forstå, at det var mit hjerte og krop, de var inde at rode med, siger han i 'Go' morgen Danmark'.

John Thomsen kunne følge med i sin egen operation, fordi han kun var lokalbedøvet.

Årsagen til, at John Thomsen lå der på briksen, var et lille hul, han havde i sit hjerte - en revne, som Hjerteforeningen estimerer, at hver fjerde dansker fødes med.

Lidelsen blev aktuel, da det mandag kom frem, at elitesvømmeren Pernille Blume havde gennemgået den selvsamme operation efter en mindre blodprop. 

De fleste lever fint med hullet

Hullet, som egentlig er en lille revne i skillevæggen mellem hjertets to forkamre, er så hyppig, fordi vi faktisk alle har det, når vi som fostre ligger i vores mors mave.

Det forklarer Anne Kaltoft, der er hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen.

- Når vi bliver født, lukker den lille revne sig spontant, men hos cirka 25 procent lukker den sig ikke, siger hun.

John Thomsen kunne følge med i sin egen operation, fordi han kun var lokalbedøvet.

Langt de fleste mærker aldrig noget til det, og det bliver derfor aldrig opdaget. Oftest lukker revnen sig af sig selv med tiden eller er så lille, at det er ubetydeligt, og lægerne forbinder derfor ikke i sig selv hullet med en risiko for hjerteproblemer.  

Der var ikke en god forklaring på, hvorfor han skulle få en blodprop i hjernen

Anne Kaltoft, hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen

Det er kun, når patienter bliver indlagt med uforklarlige blodpropper, at den kan komme under mistanke. Nøjagtig som det skete for John Thomsen.

Fik blodprop ud af det blå

John Thomsen var da heller ikke selv klar over, at han var en del af statistikken, da han for to år siden lagde sig i sin seng.

- Jeg kunne pludselig ikke se, og jeg fik spasmer. Fra det ene sekund til det andet, fortæller han.

Inde i blodårerne kan man ikke føle noget, derfor er det kun nødvendigt at give bedøvelse i lysken, hvor lægerne indsætter et kateter under operationen.

Han havde haft en blodprop i hjernen, lød beskeden på hospitalet, og efter gennemgående undersøgelser kunne lægerne konstatere, at den sandsynligvis skyldtes et hul i hjertet. 

- Han havde ikke for højt blodtryk, han brugte ikke for meget tobak og havde ikke åreforkalkning. Der var ikke en god forklaring på, hvorfor han skulle få en blodprop i hjernen, siger Anne Kaltoft og understreger, at alt bliver undersøgt, inden man taler om at operere.

Hullet kan bevirke, at små klumper af blod, som helt naturligt er til stede i kroppens vener, ender det forkerte sted. Normalt bliver de nemlig renset ud, men med det lille hul mellem forkamrene kan det ende i blodbanerne - og dermed blive pumpet op mod hjernen og give en blodprop.

En lille succeshistorie

Oftest vil lægerne operere den lille revne for at forebygge flere blodpropper.

Hvert år kan mellem 200 og 300 patienter have gavn af operationen, vurderer Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, som foretager operationerne.

Den gode nyhed er dog, at det er helt smertefrit.  

Lægerne bruger en lille

- Jeg fik lavet en lokalbedøvelse i lysken, og det var det, siger John Thomsen. 

Lægerne førte et lille rør - den mørke spids, som John Thomsen kunne se på skærmen foran sig - med en "paraply" ind via lysken.

Det lille hjælpemiddel er så lille, at den kan føres gennem blodårene op til hjertet, og når den er på plads, kan den foldes ud, så den blokerer hullet, lyder det fra Anne Kaltoft.

Fordi vi ikke føler noget på indersiden af blodårene, kan patienten være lysvågen og følge med imens, fortæller hun.

- Man skal jo ikke sige, at noget er simpelt, når det er et levende menneske, man har med at gøre, og man opererer i deres hjerte, men det er meget mindre indgribende og mindre voldsomt, end hvis det var en åben operation, siger hun. 

Operationen var da også vellykket for John Thomsen, som nu har mindsket risikoen for at få en blodprop igen. Det har givet ham en stor ro, fordi den første har betydet, at han har fået nedsat syn.