Ny bog undersøger myter om allergi – her er ti af dem

16x9
Allergi kan vise sig på mange måder. Her om foråret mærker mange danskere den på sin løbende næse. Foto: Shutterstock

Kan man have hund, selvom man har allergi? Kan man være allergisk overfor myggestik? Og kan man have glutenallergi, som lægen ikke kan se?

I supermarkederne bugner hylderne med glutenfrie produkter og kølediskene med laktosefrie mælkeprodukter.

Men kan det virkelig passe, at der er så mange af os, der ikke kan tåle gluten og laktose?

Umiddelbart er svaret nej.

Sådan lyder det i en ny bog med titlen ’100 myter om allergi’. Her forsøger speciallæge i børnesygdomme Jesper Brandt Andersen at give svar på, hvad der egentlig er op og ned, når det drejer sig om alt fra høfeber og el-allergi til vacciner og kæledyr.

Ikke længere et speciale

Hos Astma-Allergi Danmark er de glade for, at der bliver sat fokus på allergier. I deres rådgivning får de mange tusind henvendelser hvert eneste år, og danskernes spørgsmål viser tydeligt, at der florerer meget misinformation, fortæller vicedirektør Anne Holm Hansen.

- Mange af de her myter er opstået på grund af uvidenhed. Man aner simpelthen ikke nok om allergi, og det gælder ikke kun hr. og fru Hansen. Også læger, sygeplejersker og andet fagpersonale mangler viden på det her område, siger hun.

Vicedirektøren fortæller også, at hun ikke er i tvivl om, hvorfor forkerte informationer er begyndt at sprede sig.

- Det hænger helt sikkert sammen med, at specialet i allergi blev nedlagt i 2004. Derfor er der nu få allergilæger i landet, og når viden og kompetencer siver ud, opstår myterne.

Kødallergi stormer frem

De seneste år er antallet af gluten- og laktosefrie produkter på markedet steget voldsomt, men faktisk udvikler antallet af danskere med fødevareallergi sig ikke nævneværdigt, fortæller Anne Holm Hansen.

- Til gengæld kommer der nye allergier som kødallergi. Her oplever vi en kraftig stigning, men vi ved ikke hvorfor, siger hun.

Også høfeber rammer flere og flere, mens der i den anden ende af skalaen er færre børn, der bliver indlagt med astma.

Generelt opfordrer Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark til, at man rådfører sig med en læge, inden man konkluderer, at man lider af allergi.

Find ud af, om der er hold i ti myter om allergi fra bogen ’100 myter om allergi’ herunder:

Sandt eller falsk? Her er ti myter om allergi

Allergisygdomme er først opstået i nyere tid

Foto: Maria Hedegaard / Scanpix
Myten er falsk.
Vi har kun kendt til allergi og brugt ordet de sidste 100 år, og derfor kan det være nærliggende at tro, at det er et fænomen, der er kommet i kølvandet på vores moderne vestlige levevis.
Men ældgamle tekster – helt tilbage fra det gamle Egypten – viser, at man også dengang havde symptomer på forskellige allergier.

Man kan sagtens have glutenintolerans, uden at det kan påvises ved testning

Foto: Shutterstock
Myten er falsk.
De seneste år er glutenfrie produkter blevet et modefænomen, og mange har selv konkluderet, at de lider af glutenintolerans, selvom det ikke kan påvises i en blodprøve.
Men medmindre man hører til den ene procent af befolkningen, der har fået konstateret cøliaki hos lægen, er der ingen videnskabelig dokumentation for, at gluten skulle være skadeligt.

Der findes allergivenlige hunde- og katteracer, som pelsdyrallergikere godt kan tåle

Foto: Brian Rasmussen / Scanpix Danmark
Myten er falsk.
Selvom blandt andet bomuldshunde sælges som ”allergivenlige”, findes der hverken hunde- eller katteracer, som hunde- og katteallergikere kan tåle. Selv hvis dyrene er helt hårløse, vil deres skæl, spyt, urin og afføring stadig udløse allergiske reaktioner. Forskning har vist, at hjem med ”allergivenlige” hunde har ligeså mange allergener, som hjem med almindelige hunde.

Opvækst i et hjem med pelsdyr mindsker risikoen for udvikling af astma og allergi

Foto: Scanpix
Myten er falsk.
Tidligere troede man, at børn, der blev udsat for skidt, snavs og husdyr i deres barndom, sjældnere udviklede allergi end børn, der voksede op i renere hjem uden husdyr.
I 00’erne pegede flere undersøgelser imidlertid på det modsatte: At man var i større risiko for at udvikle eksempelvis pelsdyrallergi, hvis man havde daglig kontakt med dyr i det første leveår. Derfor frarådede Sundhedsstyrelsen det i en periode.
Siden har en enorm undersøgelse med 22.000 børn vist, at hjemmets renhed og tilstedeværelsen af husdyr ikke har betydning for risikoen for at udvikle hverken astma eller allergi.

Når man først har fået en allergi, slipper man aldrig af med den igen

Foto: Shutterstock
Myten er falsk. Man kan både få og slippe af med allergi hele livet igennem.
Sandsynligheden er dog størst i barndommen. For eksempel topper allergi for komælk og hønseæg i etårsalderen, mens det næsten altid forsvinder af sig selv igen, når man er mellem tre og fem år. Igen i puberteten forsvinder en hel del allergier også, ligesom det samme er tilfældet i forbindelse med den første graviditet.
Hvad der får allergierne til at forsvinde naturligt, ved man ikke.

Man kan være allergisk over for sin partner

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark
Myten er sand.
Det ses kun i ekstremt sjældne tilfælde, men det er set herhjemme, at en multiallergisk kvinde ikke kunne tåle sin kærestes hår, spyt, sæd og sved.

Komælksallergi og laktoseintolerans er det samme

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark
Nej, det er to forskellige sygdomme, som har hver deres årsag og symptomer.
Komælksallergi rammer næsten udelukkende børn under tre år og topper ved etårsalderen. I den alder kan næsten to procent af alle danske børn ikke tåle komælk. Allergien forsvinder dog igen ved treårsalderen for stort set alle børn, og komælksallergi er meget sjælden hos voksne.
Laktoseintolerans viser sig som regel først efter tiårsalderen. Laktoseintolerans er, som navnet antyder, ikke en allergi, men en intolerance. Her er det ikke komælksproteinet, der er problemet, men mælkesukkeret laktose. Hvis man mangler enzymet laktase, kan laktosen ikke nedbrydes i tyndtarmen, og man vil få diarré, luft i maven og mavesmerter. Andre tarmsygdomme kan give samme symptomer, fordi de kan føre til en periode med lavere laktaseproduktion.

Personer med kraftige reaktioner på myggestik bør testes for myggegiftallergi

Foto: Scanpix Denmark
Myten er falsk. Der findes slet ikke myggegift.
Modsat bier og hvepse stikker myg ikke i selvforsvar med en giftbrod. I stedet stikker de hul på huden med deres snabel for at suge blod. Det, der efterfølgende kan give lokal kløe, er myggens spyt. Selv hvis kløen er værre og hævelsen større end normalt, er der ikke tale om en reel allergi, og derfor er der heller ikke noget at teste for.

En pelsdyrallergiker, der behandler sine symptomer med allergimedicin, kan beholde sine pelsdyr

Foto: Nils Meilvang / Scanpix Denmark
Denne myte er forkert.
Allergier har tendens til at blive værre og værre, jo længere tid man udsætter sig selv for det, man ikke kan tåle. Derfor vil man få flere og flere symptomer og få brug for mere allergimedicin.

Skovbørnehaver beskytter børn mod udvikling af allergi

Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark
Der er ikke noget videnskabeligt belæg for myten.
Lægefagligt kan denne tankegang give god mening, da allergisygdomme er hyppigere i byerne end på landet.
Der er dog endnu ikke nogen videnskabelige resultater, der be- eller afkræfter denne myte.