Sundhed

Danskere deler deres psykiske lidelser: - Det er en folkesygdom, men den er stadig ikke folkelig

Det er rart at se, at man ikke er den eneste i verden, der er syg indeni, fortæller flere Twitter-brugere.

En enkelt mand startede hashtagget #Brydtabuet, som hundredvis af danskere har brugt de seneste dage.

- Hej, jeg hedder Steffen. Jeg kæmper med ensomhed og depression. #brydtabuet #ensomhed #depression

Sådan skrev en mand fra Aarhus for et par dage siden på Twitter.

Siden har hundredvis af danskere fulgt trop og vist, at Steffen bestemt ikke er den eneste, der har en psykisk sygdom.

Under hashtagget #Brydtabuet deler folk deres historier om angst, depression, OCD, misbrug og selvmordstanker på det sociale medie.

Alle følger de samme form og begynder med ordene ”Hej, jeg hedder”.

- Rart at se, at jeg ikke er den eneste

En af dem, der har taget del i hashtagget, er 44-årige Jakob Nordestgaard.

For ham var det et svært skridt at dele sin historie, da han normalt ikke fortæller folk om sin depression og PTSD.

Derfor overvejede han ikke engang at fortælle sin historie, da han første gang faldt over #Brydtabuet på Twitter.

- Men da jeg så, hvor hurtigt det spredte sig, tøede jeg lidt op. Jeg tænkte ikke så meget over, hvad jeg skrev. Jeg skrev bare fra hoften, fortæller han.

Men allerede inden Jakob Nordestgaard nåede så langt, havde #Brydtabuet hjulpet ham.

- Selvom jeg har nogle omkring mig, kan jeg godt føle mig lidt alene i verden. Det var rart at se, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.

Det er nok vor tids største folkesygdom, men den er stadig ikke folkelig

Trine Hammershøy, direktør, Det Sociale Netværk og Headspace

En ufolkelig folkesygdom

Jakob Nordestgaard er bestemt ikke den eneste, og det kan en kampagne, som den, #Brydtabuet er blevet til, være med til at gøre opmærksom på.

Det fortæller Trine Hammershøy, der er direktør i både foreningen Det Sociale Netværk, der arbejder for, at alle med psykiske sårbarheder har en at tale med, og Headspace, der er et landsdækkende rådgivningstilbud til unge.

- Sådan et hashtag kan være medvirkende til at rykke ved tabuet. Når så mange mennesker ser det og reflekterer over det, kan det være med til at nedbryde stigmatiseringen.

Derfor har Trine Hammershøy også valgt at dele sin egen historie om en barndom med druk og skilsmisse.

Fra sit arbejde kender Trine Hammershøy godt til, at det kan være svært for personer med psykiske diagnoser at tale om, hvordan de har det – på trods af at psykiske lidelser i hendes øjne er et samfundsproblem.

- Det er nok vor tids største folkesygdom, men den er stadig ikke folkelig. Vi er mange, der arbejder for at gøre det legitimt at fortælle, at man har en psykisk sårbarhed. Det er nødvendigt at vise, at alle kan have bump på vejen. Men det er stadig tabu. Det ville være løgn at sige andet, siger hun.

- Det er jo faktisk forkert

Lige netop det faktum, at psykiske sygdomme ikke er noget, der normalt bliver talt om, var det, der fik en anden Twitter-bruger ved navn Martin Arendtsen til at skrive et tweet med hashtagget.

- Jeg valgte at dele min historie for at være med til at vise, hvor mange forskellige mennesker, der er ramt. Samtidig giver det også dem, der skammer sig over deres psykiske problemer, mulighed for at se, at de ikke er alene, og at det ikke er noget, man skal skamme sig over, siger han.

Det budskab er nået ind til Jakob Nordestgaard.

- For mig har det egentlig også været et tabu i forhold til mig selv. Min sygdom er ikke noget, jeg går og snakker om normalt. Men det er jo faktisk forkert, at man ikke kan det, siger han.

Twitter føles som en lukket klub

For Jakob Nordestgaard var hans ærlighed på Twitter det første spæde skridt på vejen til at begynde at tale åbent om sine diagnoser.

- Jeg kender ikke ret mange på Twitter. Kun min ene fætter. Derfor virkede det på en måde lidt anonymt, siger østjyden, som i mellemtiden har taget sig mod til at medvirke i denne artikel.

Den tankegang er ikke unormal at have, fortæller Jacob Holst Mouritzen, der er ekspert i sociale medier og business partner hos mediebureauet Mindshare.

- Twitter kan føles som et stort internetchatrum. Mange Twitter-brugeres venner, familier og arbejdspladser er ikke på Twitter, og derfor er det et andet fællesskab, der er der, hvor folk kan være mere private, siger han.

Jacob Holst Mouritzen fortæller, at #Brydtabuet bestemt ikke er det første hashtag, der har fået folk til at dele noget sårbart. Han kommer med eksempler som #Metoo og #Makeupfrimandag, hvor kvinder deler billeder uden makeup på.

- Lige nu er det en trend at træde ud af det perfekte billede, der ellers kan være på sociale medier. I et landskab, hvor folk ellers viser den bedste side af sig selv, skiller #Brydtabuet sig markant ud, fordi folk pludselig risikerer at sætte negativ opmærksomhed på dem selv. Det kræver mod, må man sige.

Er blevet til satire

#Brydtabuet er faktisk ikke et nyt hashtag, men det er ikke ualmindeligt, at den slags får renæssancer, fortæller Jacob Holst Mouritzen.

- Det kræver egentlig bare, at der er en, der starter det igen, siger han og vurderer, at #Brydtabuet godt kunne blive en græsrodskampagne, som rent faktisk kommer til at få betydning i brede kredse.

- Den har potentiale til at være agendasættende. ’Den Korte Radioavis’ har taget kampagnen op og gjort grin med den, og selvom nogen ikke synes, det er i orden, kan det faktisk betyde, at budskabet når bredere ud og starter en generel debat, lyder det.

På den anden side kan det også blive #Brydtabuets endeligt, at Radio24syv-programmets fiktive seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og stationens programredaktører begyndte at gøre grin med det.

- At lade folk føle sig latterliggjort er den bedste måde at lukke munden på dem, lyder det fra Jacob Holst Mouritzen.

TV 2 har uden held forsøgt at få fat i manden, der startede det hele, Steffen fra Aarhus.

I et nyt tweet gør han det dog klart, at han ikke havde regnet med, at han ville starte en hel kampagne med sit tweet.