GO'

Gymnasieelev indså, at den var helt gal, da lægerne sagde, at flyrejse kunne slå hende ihjel

Vi skal blive bedre til at tale med vores børn om kroppe og mad, mener Luna Worm, der har haft anoreksi. Overlæge er helt enig.

Luna Worm husker kurven på sundhedsplejerskens kontor.

Hun var 12 år gammel, og sundhedsplejersken havde netop peget på skemaet, hun havde præsenteret for Luna Worm og hendes mor.

Luna Worm lå over normalkurven. Det betød, at hun var lettere overvægtig.

- Det ville være godt, hvis hun tabte sig et par kilo, husker Luna Worm, at sundhedsplejersken sagde henvendt til hendes mor.

Dengang havde Luna Worm lidt hvalpefedt på sidebenene og blev mobbet af en dreng fra klassen på grund af hendes vægt, så det blev sagt i den bedste mening.

Men i dag, 11 år senere, kan Luna Worm se, at det var den samtale, der blev kimen til den spiseforstyrrelse, der var tæt på at koste hende livet.

- Det satte nogle dybe spor i mig og fik mig til at føle mig endnu mere forkert, end jeg gjorde i forvejen dengang, siger Luna Worm i 'Go' morgen Danmark'.

Hendes historie er et eksempel på, hvorfor forældre og professionelle skal tænke sig godt om, når de taler om mad og vægt, lyder det.

Overlæge: Det er en klassisk historie

Desværre er Luna Worms langtfra ualmindelig.

Fra 2006 til 2016 er antallet af børn og unge i alderen 0 til 18 år, der er blevet diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, fordoblet, viser de seneste tal på området.

Og Sundhedsstyrelsen skønner, at op mod 29 procent af alle unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Ofte starter de unges problemer med en snak som den, Luna Worm beskriver.

Sådan lyder det fra Ulla Moslet, der er overlæge på ambulatoriet for spiseforstyrrelser hos børn og unge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Hun kalder Luna Worms oplevelse for "en nærmisk klassisk historie".

Jeg kan tydeligt huske, da jeg pludselig kunne passe et par skinny jeans

Luna Worm, kommunikationsassistent

- Det kan være en sundhedsplejerske eller hvem som helst, der får sagt et eller andet. Det betyder ikke, at man får en spiseforstyrrelse, fordi der er nogen der kommer og siger, at man er til den runde side, men det kan udløse en spiseforstyrrelse, siger Ulla Moslet, der også er formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser.

De polerede billeder og videoer, der deles på sociale medier, gør nemlig de unge ekstra sårbare, mener hun.

- Hvis man lægger det sammen med det store fokus på krop og træning, der er i samfundet lige nu, hjælper man de unge piger og drenge på vej til at få en spiseforstyrrelse, siger Ulla Moslet.

Det var det, der skete for Luna Worm.

Så mange børn og unge lider af en spiseforstyrrelse

I 2016 blev 2.551 børn og unge i alderen 0-18 år diagnosticeret med en spiseforstyrrelse.

Det er en fordobling siden år 2006, hvor det tilsvarende tal var 1.118.

Antallet af børn og unge med spiseforstyrrelser har været støt stigende hvert eneste år siden 2006.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen / Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Sygdommen tog over

Efter samtalen med sundhedsplejersken begyndte Luna Worm at tænke over sin vægt, og hun begyndte at tabe sig.

Pludseligt fik hun komplimenter for sit udseende og vægttab, fortæller hun.

- Og jeg kan tydeligt huske, da jeg pludselig kunne passe et par skinny jeans, ligesom dem mine veninder gik med. Det var følelsen af at passe ind og være god nok, siger Luna Worm.

Da hun fyldte 13 år, havde anoreksien taget over.

- Til sidst var det ikke længere mig, der tog imod komplimenterne. Det var anoreksien, husker hun.

Hun fik flere kommentarer fra flere i sin omgangskreds. De var bekymrede for hende, men Luna Worm ignorerede dem alle.

Først da hun så en dokumentar om netop anoreksi, gik det op for hende, at hun var syg.

Dagen efter gik Luna Worm selv til sundhedsplejersken og blev tilknyttet børnepsykiatrien. Hun begyndte at få Snickers-chokolade med hver dag for at tage kilo på, og i lang tid holdt hun og familien sygdommen stangen, lyder det.

Læge: Jeres datter dør, hvis det fortsætter

Da Luna Worm begyndte på gymnasiet blussede spiseforstyrrelsen dog op igen.

Denne gang med fornyet styrke.

- 1.g gik fint, men jeg syntes, at jeg igen havde fået lidt for meget fedt på maven og lidt for store kinder, så jeg meldte mig ind i et fitnesscenter i sommeren inden 2.g, og der startede det for alvor igen, fortæller Luna Worm.

Lægernes dom var, at den var helt gal. Mit hjerte slog kun 42 slag i minuttet

Luna Worm, kommunikationsassistent

Hun begyndte at isolere sig derhjemme for på den måde at kunne kontrollere, hvad hun spiste.

- Denne gang var jeg meget mere syg - også oppe i hovedet. Nytårsaften i 2.g var jeg bare hjemme med min far, fordi sociale arrangementer var lig med kalorier, og det ville jeg gerne holde mig fra.

En screening i marts 2013 på et hospital blev skelsættende for hende.

Centerlederen i det fitnesscenter, hvor Luna Worm kom hele tiden, havde ringet til hendes mor for at sige, at der var noget galt med hendes datter. Det var det, der fik alarmklokkerne til at ringe igen, og Luna Worm blev indlagt, lyder det.

På hospitalet viste en sundhedsundersøgelse, at Luna Worm havde presset sit helbred og ikke mindst sit hjerte til det yderste.

- Lægernes dom var, at den var helt gal. Mit hjerte slog kun 42 slag i minuttet, hvilket er meget, meget lidt. Hvilepulsen skal helst være på 60. Min normale puls lå 18 slag under.

- Hvis ikke der sker noget nu, kommer Luna til at dø, husker Luna Worm, at lægerne sagde.

For hendes forældre kom det som et chok, men for hende var det bare ubelejligt og irriterende, fordi det betød, at hun måtte aflyse en planlagt studietur til New York.

Flyrejsen kunne slå hende ihjel. Så syg var hun, lød lægernes advarsel.

Jeg var ligesom en lille baby

Luna Worm, kommunikationsassistent

Blev behandlet som en baby

Selvom hun ikke satte pris på det dengang, er Luna Worm i dag taknemlig for, at hendes forældre tog advarslen alvorligt.

De tog begge fri fra arbejdet for at passe hende og gik med deres datter i familieterapi.

- Jeg blev sygemeldt, meldt ud af gymnasiet og måtte ikke lave noget. Jeg skulle ligge på sofaen hele dagen, og mine forældre blev dem, der bestemt alt over mig. De lavede alt min mad, de serverede den for mig, og jeg sov med dem om natten, fortæller Luna Worm.

På den måde kunne hun sige til sig selv og sin anoreksi, at det ikke længere var hende selv, der styrede maden.

- Det var det, der gjorde udslaget for mig, at mine forældre gik ind og tog kontrollen med hele mit liv. Altså, jeg var ligesom en lille baby, siger Luna Worm, der i dag betegner sig selv som rask.

Selvom anoreksien skulle banke på igen, har hun i dag redskaberne til at afvise den.

Dog ville Luna Worm ønske, at den aldrig havde udviklet sig i første omgang.

Det er derfor, hun fortæller sin historie, lyder det.

Overlæge: Spis sammen i skolen

Luna Worm tror, at hun og andre som hende, ville kunne være sygdommen foruden, hvis danskerne var bedre til at tale om mad og kroppe med deres børn.

Hun bebrejder hverken sundhedsplejersken eller sine forældre noget.

Hendes spiseforstyrrelse skyldtes mange ting, men hvis den samtale, hun havde haft på sundhedsplejerskens kontor, havde taget en anden retning, var hun måske aldrig blevet syg, lyder det fra Luna Worm.

- Jeg tror, det er bedre at starte dialogen end at sige til børn, at de er tykke. Hvis jeg var blevet spurgt om, hvordan jeg havde det dengang, var jeg nok blevet ked af det, men jeg havde åbnet op for mine følelser, siger hun.

- Det, der skete for mig, var, at jeg lukkede mig inde, og så udviklede det sig til en spiseforstyrrelse.

I dag er det vigtigere end nogensinde før, at man får gang i den gode snak med sine børn - på grund af de redigerede billeder, mange deler via sociale medier, mener Luna Worm.

- Anden gang jeg blev syg, havde man en smartphone, og man var på Instagram, og det har helt sikkert haft en megastor indflydelse, fordi det er bare en redigeret virkelighed, siger Luna Worm.

Overlæge Ulla Moslet er enig.

- Jeg tror, der er en overoptagethed i samfundet af, at man skal være slank og veltrænet og sund. Jeg har nogle gang undret mig over, at det virker til, at det er normalt at gennemføre en ironman. I mine øjne er det stadig en form for ekstremsport, siger hun.

- Det er som om normalitetsbegrebet har rykket sig, tilføjer Ulla Moslet.

Hun ser mange piger, og i en stigende grad også drenge, som har et forvredet billede af, hvordan en krop bør ser ud.

De tror, de skal se ud på en bestemt måde for at være rigtige, siger Ulla Moslet.

I skolerne kunne man derfor godt slå et slag for at spise frokost sammen og gå i bad sammen efter idræt

Ulla Moslet, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden

Langt de fleste bliver raske igen, men når de kommer i behandling er de meget, meget syge, lyder det.

Derfor opfordrer hun til, at man tager problemet alvorligt - både derhjemme og i skolen.

- Udgangspunktet skal jo være, at kroppen er noget, man har det sjovt i. Den skal være sund og velfungerende, så man skal spise helt normalt og varieret. Man skal nyde at spise. I skolerne kunne man derfor godt slå et slag for at spise frokost sammen og gå i bad sammen efter idræt, siger Ulla Moslet.

Se hele indslaget med Luna Worm i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Symptomer på spiseforstyrrelse

  1. Ekstremt fokus på mad

    Personen begynder at undgå spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

  2. Ekstrem sportsudøvelse

    Personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang og uden at det synes at være forbundet med lyst på nogen måde. Sportsudøvelsen kan få en nærmest tvangsagtig karakter for personen.

     

  3. Fysiske signaler

    Blandt de mange fysiske tegn ses bl.a. forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed. Du kan læse mere om de fysiske tegn under de enkelte spiseforstyrrelser, som du finder i venstre side.

  4. Skjuler kroppen

    Personen vil som regel altid have en undskyldning for ikke at deltage i gymnastik, svømning, strandture eller andet, hvor kroppens fysiske tilstand afsløres.

  5. Isolation

    Personen synes ikke at trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men trækker sig derimod tilbage, undgår sociale arrangementer og isolerer sig i sin egen verden.

  6. Dårlig koncentration og rastløshed

    Personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet på grund af manglende koncentration og rastløshed. Han eller hun kan samtidig have svært ved at blive i en situation længere tid ad gangen og opleve søvnforstyrrelser.

  7. Humørsvingninger

    Personen virker til at opleve store og hyppige humørsvingninger, hvor humøret kan svinge fra det nærmest depressive til uforbeholden glæde.

  8. Lavt selvværd

    Personen virker til at have et meget lavt selvværd, hvilket for eksempel kan komme til udtryk ved, at hun eller han ikke ser sig selv som vigtig eller værdifuld som menneske, og ved at hun eller han konstant søger at gøre andre mennesker tilpas frem for sig selv.

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade