GO'

Anders Langballe blev ramt af et slagtilfælde – mange kender ikke symptomerne

Tiden er afgørende, når man bliver ramt af et slagtilfælde, og derfor vil en ny kampagne oplyse danskerne om de første tegn.

En samtale, der bliver til vrøvlesnak, den ene side af kroppen, der bliver ubevægelig, og en del af ansigtet, der pludselig hænger.

Det er de tre typiske tegn på, at man har fået et stroke – eller et slagtilfælde, som det tidligere blev kaldt.

På trods af at stroke er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, er der en tredjedel af danskerne, der ikke kender disse tegn. Det viser en ny undersøgelse, Dansk Råd for Genoplivning står bag.

Stroke

  • Er en samlebetegnelse for blodpropper og blødninger i hjernen og blev tidligere kaldt slagtilfælde.
  • Giver begyndende skader på hjernevævet, som kan give permanent tab af eksempelvis evnen til at tale.
  • Rammer 12.000 danskere om året, hvilket svarer til, at hver syvende får et stroke i løbet af deres liv.
  • Er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark og den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap.
  • Rammer mest personer over 65 år, men personer i alle aldre kan blive ramt.
  • Rammer oftere folk, der ryger og drikker meget, eller som har forhøjet kolesteroltal eller diabetes.

Kilde: Redhjernen.dk

Og det er noget, der kan få store konsekvenser, fortæller Christina Rostrup Kruuse, der er overlæge og professor på Herlev og Gentofte Hospital og ekspert i blodpropper og blødninger i hjernen.

- Det er vigtigt, at man reagerer så hurtigt som muligt. Vi taber hjerneceller hvert minut, hvis de ikke får ilt nok, siger hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Kunne ikke huske sine børns navne

En af dem, der har oplevet vigtigheden af, at omverdenen reagerede prompte, er TV 2s sygemeldte politiske redaktør Anders Langballe.

Anders Langballe er stadigvæk sygemeldt, men han har gjort store fremskridt i løbet af de seneste ti måneder.

19. november sidste år faldt han pludselig om under en frokost. Han havde fået en blodprop i hjernen.

- Jeg kan huske, at det hele svimlede for mig. Jeg forsøgte at tage fat i kaffekoppen foran mig, men det så ud, som om min arm gik lige igennem den. Jeg kunne ikke koordinere mine bevægelser, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

Derefter blev han bevidstløs.

Da han vågnede op igen, havde dem omkring ham ringet 112. Han vidste godt, at der var noget helt galt, men alvoren gik først op for ham, da han lå på båren, og hospitalspersonalet spurgte til hans børn.

- Jeg blev en smule irriteret og sagde: ”Selvfølgelig kender jeg mine børn. De hedder Kirstine og Kirstine.” Jeg vidste jo godt, hvad de hed, men jeg kunne ikke sige det. Det var noget mærkeligt noget, der kom ud af min mund, husker han.

Typiske tegn

At et stroke går ud over talecentret er ikke usædvanligt. Det er faktisk et af de tre mest typiske tegn på, at man har fået en blodprop eller en blødning i hjernen.

De andre er, at man ikke kan bevæge den ene side af kroppen, og at den ene side af ansigtet begynder at hænge.

Derudover kan man også opleve at miste noget af synsfeltet, få kraftig hovedpine og kvalme og få problemer med at synke og koordinere sine bevægelser.

Er man opmærksom på disse symptomer i tide, kan det få afgørende betydning for personen, der er blevet ramt af et stroke.

- Hvis man har fået en blodprop i hjernen, skal man have medicin inden for 4,5 time, ellers taber man hjernevæv. Hurtig behandling gør skaderne mindre og kan betyde, at man på sigt bliver selvhjulpen, siger overlæge Christina Rostrup Kruuse og understreger, at man skal ringe 112, så snart man har mistanke om et stroke.

- Det kan betyde forskellen på, om man skal have hjælp til at gå på toilettet, eller om man selv kan det i fremtiden.

Tre typiske tegn på et stroke

  1. Stræk

    Et af de typiske symptomer på et stroke er, at man pludselig ikke kan bevæge den ene side af kroppen.

    TEST: Hvis du har mistanke om, at en person har fået et stroke, så bed ham eller hende om at strække begge arme. Ved et stroke vil den ene arm ofte hænge ned, selvom personen forsøger at løfte den.

  2. Snak

    Ved et stroke kan man få problemer med at tale. Det kan både komme til udtryk ved, at man ikke kan sammensætte sammenhængende sætninger, eller ved at man taler, som om man har en kartoffel i munden.

    TEST: Bed personen om at gentage en sætning eller at svare på et simpelt spørgsmål. Ved et stroke vil det ofte være en umulig opgave.

  3. Smil

    Et stroke vil ofte føre til, at den ene side af ansigtet begynder at hænge.

    TEST: Bed personen om at smile. I et smil er det meget tydeligt, om mundvigene følges ad eller ej.

Kilde: Christina Rostrup Kruuse, overlæge og professor på Herlev og Gentofte Hospital, og Redhjernen.dk

Kunne hverken tale eller læse

Det var en mindre blodprop, Anders Langballe havde fået på restauranten, men på hospitalet blev han ramt af en større, som kunne have haft fatale konsekvenser, hvis han ikke havde været i trygge hænder.

Allerede dagen efter begyndte hans genoptræning, som i første omgang foregik ved hjælp af et Danmarkskort, fordi han ikke kunne tale.

- Jeg var så privilegeret at blive behandlet af nogle af landets bedste læger og psykologer, så jeg i dag kan snakke, siger han.

Scanning af Anders Langballes hjerne. Den hvide plet til venstre viser det område, hvor hans hjernevæv er dødt.

Han er dog stadig ikke helt tilbage, hvor han var før sit stroke, og især læsningen har voldt ham problemer.

- I de første måneder kunne jeg ikke læse. Når jeg fik en sms, kunne jeg se navnet, men jeg kunne ikke læse den.

I dag kan han både læse og forstå en avis, men det tog mere end et halvt år at nå dertil.

- For tre måneder siden kunne jeg ikke forstå det, der stod mellem linjerne, husker han.

Anders Langballe har stadig svært ved at finde de rigtige ord en gang i mellem, men han er langt bedre stillet, end han havde været, hvis ikke hjælpen var kommet så hurtigt.

Alligevel bliver han ikke den Anders, han var før stroket. Det har han lovet sig selv.

- Jeg har haft et vildt spændende liv, men det havde også en pris. Jeg arbejdede 24/7, og det var ved at koste mig livet, siger han.

- Jeg skal aldrig nogensinde derud igen, hvor bøvl på arbejdet gør, at det er det eneste, jeg kan tænke på. Der må jeg ikke komme hen igen, siger han.

Hør hele Anders Langballes historie i ’Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.