To ud af tre danskere undgår andres toiletter - 39-årig kvinde holdt sig i dagevis

Tjek nederst i artiklen, om din afføring er normal.

Følelsen kender vi alle sammen, for kroppen sender et tydeligt signal.

Det trykker i de nedre regioner, og der er behov for et toiletbesøg.

Det er dog langt fra alle danskere, der reagerer på denne følelse. Det viser en undersøgelse, Megafon har udført for TV 2 og Politiken.

Her svarer 65 procent af de adspurgte danskere, at der er steder, hvor de undgår at gå på toilettet, selvom trangen melder sig.

Samtidig svarer tre ud af ti, at de stort set aldrig går på toilettet andre steder end hjemme hos dem selv.

Det skyldes blandt andet, at toiletter kan være ulækre.

Der er dog også en kønsforskel. Mænd synes for eksempel i højere grad, at det er uhøfligt at gå på toilettet uden for hjemmet, mens kvinder i højere grad oplever frygten for, at andre kan høre og lugte deres toiletbesøg.

”Vil ikke høres, ses og lugtes”

39-årige Sara Maria Dyrberg er en af de kvinder, der tidligere har skjult, at hun har behov for at gå på toilettet og lave stort.

- Jeg tror i virkeligheden, at det handler meget om ikke at skulle opdages. At man ikke vil høres, ses og lugtes, siger hun i 'Go' aften LIVE'.

Derfor går hun ikke på toilettet i nærheden af andre, og på et tidspunkt var hendes afføringsskam så stor, at hun også havde problemer med at gå på toilettet i det hjem, hun delte med sin daværende kæreste.

- Når vi havde været hjemme i flere dage, var jeg helt desperat for, at han skulle tage på arbejde, så jeg kunne komme på toilettet, siger hun.

”Følg reflekserne”

Ifølge Michael Sørensen, der er overlæge hos Gastroenheden på Hvidovre Hospital, kan det få konsekvenser, hvis man ikke går på toilettet, når trangen melder sig.

- Fordi man holder sig en enkelt gang, sker der nok ikke noget. Men hvis det er noget, man bliver ved med, kan det udvikle sig til kronisk forstoppelse, siger han.

Hvis man får forstoppelse, vil man ofte have afføring færre gange om ugen, og selvom det måske kan føles som en fordel, hvis man helst vil undgå de store toiletbesøg, er det ikke en holdbar løsning.

- I stedet vil man føle sig oppustet, og den refleks, der signalerer, at man skal på toilettet, kan blive dårligere, så man ikke har samme fornemmelse af, hvornår der sker noget, lyder det fra Michael Sørensen.

Derfor opfordrer han til, at man følger sine reflekser, når man mærker en trang. For det er simpelthen det sundeste.

Afstemning
Afstemning

Ferieforstoppelse

For Sara Maria Dyrberg var det dog ikke altid sådan lige til at følge reflekserne.

Især, når hun var ude at rejse, oplevede hun nemlig, at maven gik i stå.

- Det var ikke noget, jeg planlagde, men jeg blev forstoppet eller blokeret, fortæller hun.

Jeg har svært ved at se, hvordan det skal ændre sig så meget, at jeg for eksempel tør slå en prut i et selskab

Sara Maria Dyrberg

Sara Maria Dyrberg er ikke den eneste, der har oplevet, at det ikke er lysten men trangen til at gå på toilettet, der forsvinder, når man er væk hjemmefra.

Hver fjerde af de kvinder, der ifølge Megafon-undersøgelsen undgår at gå på toilettet uden for deres hjem, oplever, at de simpelthen ikke kan komme af med deres afføring.

Den statistik kommer ikke bag på overlæge Michael Sørensen. Han møder jævnligt kvinder, der fortæller, at de ikke går på toilettet, når de ikke er hjemme.

- Der er nogle, der giver udtryk for, at selvom de har eget badeværelse, så kan dem inde ved siden af høre, om der bliver lavet nummer et eller nummer to. Det får maven til at gå i stå, og hvis man er på Mallorca i en uge, betyder det så, at man ikke har afføring i en uge.

For langt de fleste vil denne forstoppelse høre op, når man kommer hjem til sit eget toilet.

Men bliver man selv og ferien påvirket af forstoppelsen, kan man sagtens tage afføringsmiddel for at gøre noget ved det, lyder rådet.

- Men det giver kun mening, hvis man oplever oppustethed og ubehag. Man skal ikke behandle noget, der ikke er et problem, siger Michael Sørensen.

Gjorde noget ved det

For Sara Maria Dyrberg blev afføringsskammen for år tilbage så stort et problem, at hun besluttede sig for at gøre noget ved det.

Hun startede med at fortælle sin kæreste om det, hun hidtil aldrig havde ladet komme på tale.

- I begyndelsen af vores forhold var jeg hele tiden forstoppet, men det hjalp at sige højt, hvordan jeg har det med at gå på toilettet, fortæller hun.

Derfor har hun i dag fået et lidt mere afslappet forhold til sine toiletbesøg, og det skræmmer hende ikke, at andre ved, hvad hun laver bag den låste dør.

- Jeg skal bare ikke forstyrres imens, siger Sara Maria Dyrberg.

Er din afføring normal?

Sådan skal pølsen se ud

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
En sund afføring bør som udgangspunkt være pølseformet.
Størrelsen på den enkelte lort er ikke så afgørende, da det kan variere fra person til person.
Det, man i stedet bør se på, er, om udskillelsesprocessen fungerer optimalt, og om man kommer af med det hele.
 

Se på, hvor ofte du går på toilettet

Foto: Ishara S. Kodikara / Scanpix Denmark
Gennemsnitsdanskeren har afføring cirka en gang i døgnet. Men det er stadig indenfor normalen, hvis det sker mellem hver sjette time og hver tredje dag.
Det, man skal se på, er, om man har gener ved afføringsmønsteret. Oplever du oppustethed, kvalme eller andre negative effekter på kroppen, skal der gøres noget ved det.

Vær opmærksom på naturlige årsager

Foto: Malene Anthony Nielsen / Scanpix Denmark
Er du pludselig enten forstoppet eller har diarré, så start med at stille dig selv et afklarende spørgsmål: Kan det have en naturlig årsag? 
Kan det skyldes livsstilsændringer?
Madvaner?
Er der ændringer i min kost?
Får jeg nok væske? 
Rører jeg mig for lidt?
Rører jeg mig mere, end jeg plejer?
Er min siddestilling på toilettet optimal?
Lytter jeg til, når kroppen vil på toilettet?
Sidstnævnte er en ofte overset faktor. Mange holder nemlig på pølsen og ‘klemmer sammen’, så den ryger ind igen. Hos en del mennesker kan der godt gå 24 timer, før afføringen kommer ned igen. Sidder afføringen længe i tarmen, bliver den mere tør og hård at komme af med.
Kan du ikke umiddelbart se en klar årsag, så skal du søge læge for at udelukke sygdom. 
 

Tjek passagetid med majstesten

Foto: Uffe Weng / Scanpix Denmark
Hvis du spekulerer over, om du måske har afføringsproblemer, kan det være en god idé at se på, hvor hurtig din ‘passage’ er. I fagsproget kalder man det ‘transittid’ – altså fra man spiser noget, til det lander i toilettet. Det er vigtigt at lære sig selv at kende, for vi er ikke ens. Har man en sløv tarm, kan passagetiden vare tre til fem døgn.
Du kan finde ud af, hvor lang din passagetid er, ved hjælp af den såkaldte majstest:
  1. Slug to skefulde dåsemajs uden at tygge dem.
  2. Sæt en pose i toilettet de næste dage, når du skal lave stort. Så kan du let lige løfte den op og se efter.
  3. Bliv ved med at tjekke afføringen, til der ikke er flere majs.
  4. Den viden, du får fra at kende din passagetid, er vigtig, når der skal vælges behandling.

Sid rigtigt og tøm tarmen på seks sekunder

Foto: Illustration venligst udlånt fra bogen 'Fra ende til anden'
Den optimale stilling er en halv ‘hug-stilling’. Det er menneskets naturstilling – gengivet på toilettet.
Forudsat at man ikke døjer med forstoppelse eller diarré, så vil denne stilling tømme tarmen på seks sekunder. 
  • Du skal sætte dig midt på hullet i brættet.
  • Dine hofteled skal kunne bøje, og lårene være hævet.
  • Brug eventuelt en skammel for at opnå stillingen.
  • Ret dig op, og svaj i ryggen.
  • Strit med halebenet, tag en dyb indånding og udstød afføringen.

Masser din tarm

Foto: Shutterstock
I fagsprog kalder man det bio-feedback, når man gør noget ved kroppen, som får den til at tale tilbage.
Når du masserer tarmen, vækker du det autonome nervesystem. Det er det, der kører uden din bevidsthed. Og det kan sætte gang i tarmsystemet.
Sidder du på toilettet og oplever, at der er ‘lidt tilbage’, eller det ikke vil ud, så forsøg at massere maven i en halvcirkel fra højre side over bækkenet, op omkring navlen og ned i venstre side.
Det må ikke gøre ondt.
Har man, for eksempel på grund af sygdom, ikke kræfter til at trykke med hænderne, så kan man også bruge en tennisbold.
 

Se hele indslaget om kvinders afføringstabu i 'Go' aften Danmark' på TV 2 PLAY.