Sundhed

24-årige kvinde fik stomi efter uheldig undersøgelse: - Det er noget af det bedste, der er sket for mig

Efter operationen kan Louise Guling nu langt om længe leve et mere normalt liv. Privatfoto

Et uheld under en kikkertundersøgelse ændrede Louise Gulings liv. Men uheldet har betydet, at hun nu kan blive en endnu sejere version af sig selv.

I 2011 begyndte hun at få voldsomme mavesmerter.

Toiletbesøgene blev hyppige, og den dengang 15-årig Louise Guling tabte sig på kort tid ti kilo.

Indtil nu havde hun levet et normalt liv. Hun var netop flyttet på idrætsefterskole, og et spændende år med nye venner og bekendtskaber lå forude.

Men Louise Guling havde ændret sig. Hun var ikke længere en glad og venlig pige. Hun gik på toilettet mange gange i løbet af en undervisningstime, hun var træt hele tiden, og det var svært for hende at håndtere smerterne.

- Jeg følte mig som et svagt menneske. Det gjorde mig vred, og jeg kunne ikke finde ud af at udtrykke, hvordan jeg havde det. Jeg smilte ikke, jeg grinte ikke, og jeg havde ikke noget positivt at sige, fortæller Louise Guling.

Inden Louise Guling vidste, hvad hun fejlede, tabte hun sig rigtig meget på kort tid.

Der blev talt i krogene på efterskolen, fik hun at vide af en veninde. Folk troede, hun fejlede noget psykisk. Hun prøvede nok bare at få opmærksomhed.

- Det var svært. Det gjorde rigtig ondt. Jeg ville jo bare gerne være som de andre. Ligeså sej og ligeså sjov at være sammen med som alle andre. Folk troede, jeg tog afføringsmiddel eller stak to fingre i halsen for at tabe mig.

- Men de vidste jo ikke bedre. Det er svært at forholde sig til noget, man ikke kan se. Jeg kunne jo ikke løfte op i blusen og vise, at jeg havde ondt i maven, ligesom man kan vise, at man har brækket et ben, fortæller Louise Guling.

Kunne ikke helbredes

Efter flere undersøgelser viste det sig, at Louise Guling havde en tarmsygdom ved navn Morbus Crohn. Det er en kronisk sygdom, så Louise Guling kunne ikke blive helbredt.

Men hun kunne leve med sygdommen, så længe hun var under medicinsk behandling. Medicinen hjalp med at dæmpe betændelsestilstanden i tarmen, som sygdommen medfører.

Hun beskriver tilstanden i tarmen på følgende måde:

- Prøv at køre din tunge imod din kind inde i munden. Den føles glat ikke? Forestil dig så, at hele kinden er et stort sår. Sådan har min tarm været.

Louise Guling har levet med sin kroniske lidelse i ni år, og den har gjort livet rigtigt svært for hende.

Invalideret hverdag

Behandlingen hjalp hende rigtigt meget, fortæller Louise Guling. Hun vendte tilbage til efterskolen og gennemførte sin 10. klasse.

I cirka ni år levede hun med sygdommen, og selvom medicinen hjalp, så invaliderede den hendes hverdag.

Skulle Louise Guling bevæge sig ud i verden, var hun nødt til at planlægge det nøje. Hun var afhængig af, at der hele tiden var et toilet i nærheden.

På de dårlige dage skal hun på toilettet op til 50 gange. Der er ikke nogen advarsler, pludselig skal hun bare på toilettet, og når hun det ikke, ender det galt.

Trætheden er også rigtig slem. For nylig kunne hun ikke gennemføre sine nevøers barnedåb, fordi hun var nødt til at lægge sig.

Hun forsøger nu for tredje gang at færdiggøre sin uddannelse som sosu-assistent.

Sådan ser Louise Guling ud efter operationen. Sårene forsvinder med tiden, men takket være stomien, følger posen hende resten af livet.

Hul på tarmen

I februar skulle Louise Guling have foretaget en kikkertundersøgelse. Det havde hun prøvet rigtig mange gange før.

- Normalt kan man godt have lidt ondt bagefter sådan en undersøgelse, forklarer hun.

Men denne gang føltes det ikke, som det plejede. Louise Guling kan ikke så godt huske, hvad der skete, men hun skreg og græd af smerter, har hun efterfølgende fået at vide.

Det viser sig, at der var kommet et lille hul på tarmen. Det har der hele tiden været en risiko for, fortæller hun. Det er faktisk lidt et under, at det ikke var sket tidligere.

Fem hurtige om stomi

  • Stomi fungerer ved, at man fører tarmen ud igennem bughulen og syer den fast på maveskindet.
  • Afføringen kommer herefter ud herigennem i stedet for imellem ballerne.
  • Derfor klistrer man en pose henover, så afføringen kan ryge ned i posen.
  • Det er noget meget kraftigt klister, så posen falder ikke bare lige sådan af.
  • Man skifter posen en gang om dagen og tømmer den efter behov. Louise Guling vælger at tømme sin stomipose, hver gang hun skal tisse, så hun kan gå klædt i stramt tøj.

Hun måtte ikke tage sin medicin, så længe der var hul på tarmen, men hullet ville ikke vokse sammen, og der kom mere og mere betændelse. Siden februar måtte hun døje med kraftige smerter.

Nogle gange har de været så slemme, at hun ikke har kunnet foretage sig noget som helst andet end at ligge og prøve at overvinde smerterne.

Mandag 29. juni var lægerne nødt til at fjerne tyktarmen, og Louise Guling fik en stomi. Det viste sig, at det var det bedste, der kunne ske for hende.

- Jeg bliver verdens sejeste Louise igen. Jeg bliver jordens bedste mor, kæreste og studerende. Alt det bliver jeg nu, for det kunne jeg ikke før.

- Jeg har ikke længere mavesmerter, jeg skal ikke sove midt på dagen, jeg kan spise, hvad jeg har lyst til. Jeg kommer til at spise to poser popcorn og se film sammen med min kæreste uden at skulle sætte filmen på pause flere gange. Alting bliver lettere nu, siger Louise Guling.

Louise Guling sammen med sin søn Victor.

Sådan ser en sej person ud

Med med stomi følger der en del tabuer, og dem vil Louise Guling have taget et opgør med. For stomi er ikke ulækkert, mærkeligt, eller hvad der ellers hæfter sig til posen på maven – stomi er smart, som hun udtrykker det.

- Det er noget af det bedste, der er sket for mig de sidste ni år. Jeg er glad for det, der er sket. Det er da meget sejere, at min søn har sin mor. Når jeg ser mig selv i spejlet, så ser jeg en fighter. Det er sådan her, en sej person ser ud.

- Jeg vil så gerne have brudt det her tabu om stomi, så jeg kan tage min niece med på stranden, og hun stadigvæk synes, jeg er mega sej. Hun skal ikke blive flov over mig, siger Louise Guling.

Og hvis man ser hende på stranden, så er det Louises store ønske, at man i stedet for at glo og rynke på næsen spørger ind til hendes stomi.

- Jeg vil elske, hvis folk kom og spurgte mig, hvad det er, jeg bærer på maven. Så går man vidende derfra og kan forklare sine børn, at det er rigtig smart, at jeg har sådan en pose, for ellers ville jeg ikke have noget liv.

En pæn rød kjole er fundet frem i anledningen af, at Louise Guling får besøg på hospitalet.

Louise Guling har ikke set sin søn, siden hun blev indlagt, men i dag 5. juli får hun endelig besøg af ham, kæresten og resten af familien.

Hun bryder sig ikke om, at de skal se hende syg, for de ser så bekymrede ud, som hun forklarer det. Derfor har hun taget en pæn rød kjole på i anledningen af besøget, men stomiposen har hun tænkt sig at vise frem.

- Jeg skal vise min stomipose frem til alle. Jeg ved ikke, om jeg glæder mig til at vise den, men jeg er selv så afklaret med den nu, at den bare er blevet en del af mig.