Sponsoreret

Krydderier og motion: Sundhedsekspertens fem bedste tip til energi i efteråret

I efteråret er det vigtigt at holde sig aktiv samt spise sundt og varieret for at holde energiniveauet højt.  Unsplash
MOU  logo
Betalt partnerskab med MOU

Gåture i naturens brændte farver og styrkende krydderier, er blot nogle af de gode råd til at få mere vitalitet i efteråret, fortæller sundhedsekspert

Om partnerskabet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Mou.

Artikelserien sætter fokus på efterårsstemningen og giver gode tips til, hvordan man får det bedste ud af årstiden. 

Med sine mange smukke nuancer, stearinlys i vindueskarmen, varme supper og gryderetter er efteråret for mange én af de hyggeligste årstider.

Vi kan dog også opleve et dalende niveau i energi og overskud, hvilket er en ganske naturlig reaktion. Bogstaveligt talt.

Som mennesker er vi fra naturens side programmeret til at gå ned i tempo og energiforbrug, når efteråret nærmer sig. Det fortæller ernærings- og sundhedsekspert Umahro Cadogan.

Danskerne er mestre i at hygge sig, og særligt til efteråret bliver der skruet godt op for hyggestemningen med stearinlys og varme drikke.

Møgvejr er Mouvejr

Er der noget bedre end en varm skål suppe, når efterårsvinden rusker i træerne og kulden begynder at bide?

Mærk varmen fra hele verden med verdenssupperne fra Mou. Prøv fx butternutsuppen med inspiration fra Australien, den thai-inspirerede Tom Yum eller den smagfulde Minestrone med et strejf af Italien.

Find din verdenssuppe til Mouvejret.

- Det kommer sig af, at vi som urmennesker i tidernes morgen begyndte at spare på energien til efteråret, fordi der ventede en vinter lige om hjørnet med mindre mad tilgængelig, og hvor vi skulle øge fedtmængden, så vi både holdt varmen og fik nogle ”nød-depoter”.

Det er også en af grundene til, at vi er mange, der i efteråret pludselig får smag for den lidt sødere, tungere og federe mad, fortæller Umahro Cadogan.

Men når en af folkesundhedens store udfordringer er, at vi bevæger os for lidt og vejer for meget, er dalende energi ikke den mest hensigtsmæssige ur-impuls at give efter for, fortæller ernærings- og sundhedseksperten.

Det er vigtigt at komme ud og nyde den friske luft i dagstimerne, forklarer Umahro Cadogan.

Ekstra krydderi til efterårets supper og simreretter

Tværtimod bør vi aktivt arbejde mod at ryste os fri af den træthed, der kan indfinde sig. Det gør vi blandt andet med en kost, der er fuld af mineraler samt D-vitamin, C-vitamin og B-vitamin.

De vil nemlig ruste kroppen og immunforsvaret mod de koldere og kortere dage, vi nu går i møde.

- Om efteråret er det ekstra vigtigt at holde fast i kostrådsanbefalingerne om at spise minimum 600 gram grøntsager, bær og frugt om dagen, fortæller Umahro Cadogan.

Stærke krydderier har en bakteriedræbende effekt og er derfor gode at bruge, hvis man vil styrke immunforsvaret, fortæller Umahro Cadogan.

- På den måde er vi godt i gang med at blive dækket ind med de allervigtigste mineraler og vitaminer, der er essentielle, hvis vi skal opretholde et normalt fungerende immunforsvar.

Samtidig kan vi med fordel supplere supperne, simreretterne og de andre efterårsvenlige retter med den slags krydderier, der typisk er kendetegnet ved deres ekstra ’spice’.

Spis lige brød til

Hvad serverer du til suppen?

Mou supper er kogt på gode råvarer, så det er nemt at servere varm og velsmagende suppe, selv når tiden er knap. Og den bliver endnu bedre med et godt stykke brød til eller toppet med lidt ekstra. 

opskriften på det gode suppebrød og andre lune tips til efterårssuppen.

Krydderier som eksempelvis karry, hvidløg, purløg, rosmarin, timian og salvie, fortæller Umahro Cadogan.

- Vi kan se, at krydderier som disse, der typisk smager lidt kraftigere, ofte vil have en bakteriedræbende effekt og indeholde nogle af de komponenter, som er vigtige for at opretholde et normalt immunforsvar.

Herunder får du Umahro Cadogans fem råd til, hvordan du booster energien, når efteråret sætter rigtigt ind.

Umahro Cadogans fem råd til mere energi i efterårshverdagen

  1. Ud at gå i efterårsnaturen

    Mindre dagslys er én væsentlig årsag til, at energien kan dale til efteråret. Derfor bør vi ifølge Umahro Cadogan få mest ud af det dagslys, der er. Samtidig er der med efteråret som den muligvis smukkeste årstid kun alt mulig grund til lange gåture i naturen.

    - Det handler om at komme ud og få luft i ansigtet mindst én gang om dagen. Gerne tidligt på dagen, så vi får sat det indre døgn-ur.  Sørg i hvert fald for at bevæge dig mindst 30 minutter om dagen. Vores kroppe er bygget til, at vi er fysisk aktive hver dag.

  2. Få grøntsagerne i efterårsretterne

    At skulle gnave sig gennem 600 gram grøntsager, bær og frugt hver eneste dag kan for mange være lidt af en udfordring – især når efteråret ikke er sæson for salater. Men det er der heldigvis råd for.

    Sørg for, at grøntsagerne bliver en del af de mere efterårsvenlige retter.

  3. Få pulsen op mindst to gange om ugen

    Når det småregner, og efteråret rusker i træerne derude, kan det virke ekstra udfordrende at snøre løbeskoene. Men vi gør både sind, krop og sundhed en kæmpe tjeneste, hvis vi som minimum får trænet to gange om ugen, siger Umahro Cadogan.

    - Løb, badminton, crossfit eller styrketræning. Det er lige meget. Det vigtigste er, at vi som minimum får pulsen op én gang om ugen.

  4. Strikse døgnrytmer (også i weekenden)

    De strikse døgnrytmer gælder både, når vi står op, og når vi går i seng, fortæller Umahro Cadogan. Især om efteråret og vinteren, hvor det er lettere at få skubbet rundt på døgnrytmen.

    Dermed ikke sagt, at sovemasken skal iføres klokken 21:15 en lørdag aften, men det er alligevel vigtigt, at vi også i weekenderne er opmærksomme på, at døgnrytmen ikke skrider for meget.

  5. Skru op for de kraftige krydderier

    Supper, simreretter og de klassiske ovnretter er i høj grad med til at understrege efterårshyggen. Samtidig er det retter, hvor vi med fordel kan tilføje kraftigere krydderier som paprika, peber, chili og hvidløg, når vi vil holde efterårssnuen for døren. Og for at løfte smagen til nye højder.

    - De vil ikke gøre dig rask, hvis du er syg, men de kan nok spille en positiv rolle for dit immunforsvar.

Kilde: Umahro Cadogan