Sundhed

Danskere holder alkoholfri januar, men gør det overhovedet en forskel for helbredet?

'Hvid januar' kan være en genvej til at se, hvor meget alkohol fylder i hverdagen, siger professor.

Der er snaps og øl i lange baner til julefrokosten. Côte du Rhône og portvin til julemiddagen. Drinks og champagne til nytår. Man skal ikke lede længe efter anledninger til at indtage alkohol i december.

Efter sådan en måned holder flere danskere derfor det såkaldte 'hvid januar', hvor al alkohol fjernes fra kostplanen.

Sundhedsstyrelsen (SST) kørte i slutningen af 2019 en kampagne med 'hvid januar', og hos interesseorganisationen Alkohol & Samfund, der kæmper for, at færre bliver syge af alkohol, opfordrer man også til at afprøve den tørlagte måned.

Ifølge Bjarne Elholm, der er leder hos rådgivningstilbuddet Alkolinjen hos Alkohol & Samfund, vil en måned uden alkohol give en indsigt i, hvor meget alkohol fylder i ens liv.

- Så kan man se, hvor meget det fylder i både private og sociale sammenhænge. Det giver en opmærksomhed på ens egne vaner, og hvor svært det kan være at bryde dem, siger han til TV 2.

Men nytter det ud fra et sundhedsfagligt perspektiv noget at skære alkohol fra i en måned, hvis man ellers drikker som normalt i de øvrige 11 måneder?

Hvis du drikker for meget og så holder op, vil der være mange gevinster

Janne Tolstrup, professor på Syddansk Universitet

Ingen mærkbar effekt

Morten Grønbæk er alkoholforsker og direktør i Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Spørger man ham, vil en tørlagt måned for en person med et nogenlunde normalt alkoholindtag ikke gøre en mærkbar forskel for helbredet.

- Der vil ikke være nogen gavnlig effekt af at holde sig helt fra alkoholen. Det skal kun være for at prøve det. Man vil mest opnå en forståelse af, hvor meget det fylder i den danske kultur og vores sociale liv, siger han til TV 2.

Afstemning

Holder du 'hvid januar'?

Der er en stor del danskere, som drikker markant mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger om syv genstande for kvinder og 14 for mænd om ugen.

I 2019 estimerede SST, at cirka 585.000 danskere havde et skadeligt forhold til alkohol, og cirka 140.000 var afhængige.

For den gruppe mener Morten Grønbæk, at en alkoholfri måned kan være en øjenåbner.

- Hvis man har brug for at drikke tre glas rødvin om aftenen for at slappe af, er man måske på vej ud i en form for afhængighed, og det vil man finde ud af, hvis man prøver 'hvid januar', siger han.

Faresignaler ved for meget druk

Her er nogle af de ting, man skal være opmærksom på, hvis man mistænker, at man selv eller en pårørende kan være afhængig af alkohol:

  •  Du kan ikke undvære alkohol. Det kan være, at du er begyndt at indtage det alene og uden for måltiderne.
  • Du lyver om eller skjuler, at du drikker.
  • Du ved godt, at du ikke bør drikke, men gør det alligevel.
  • Grænserne for dit indtag skrider. Hvor du før kunne nøjes med et enkelt glas vin, skal du nu have en halv flaske.
  • Du kan ikke stoppe med at drikke, når først du er begyndt.
  • Dine pårørende giver signaler om, at du måske har et problem.

Kilder: Janne Tolstrup og Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, og Bjarne Elholm, Alkolinjen

60 sygdomme forbundet til alkohol

Samme melding kommer fra Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og forsker i alkohols betydning for helbredet.

- Hvis du drikker for meget og så holder op, vil der være mange gevinster. De hurtige effekter kan være bedre søvn og større seksuel lyst og formåen, siger hun til TV 2.

Begge forskere og Bjarne Elholm fra Alkolinjen understreger, at der er 60 forskellige sygdomme, som er forbundet til et for stort indtag af alkohol. Det gælder blandt andet skrumpelever og mange forskellige kræftsygdomme.

Men hvis man efter en alkoholfri måned falder direkte tilbage i sit typiske indtag, vil det ikke have gjort nogen forskel, påpeger forskerne.

I stedet kan man bruge 'hvid januar' som genvej til at skære ned i sit indtag fremadrettet. For hvis man først har gået gennem en hel måned uden en dråbe, vil det være lettere at styre og sige fra, lyder det.

’Hvid januar’ er et forsøg på at bakke op om, at man kan stoppe op og mærke efter

Bjarne Elhom, leder af Alkolinjen hos Alkohol & Samfund

Morten Grønbæk og Janne Tolstrup peger på, at der over de seneste årtier er sket et skift i alkoholkulturen. Hvor det før årtusindskiftet ville være normalt at se ansatte drikke i løbet af arbejdsdagen, har det billede vendt sig helt rundt i dag.

Ligeledes er der med diverse kampagner kommet et større fokus på at sige nej til alkohol, heriblandt ’Fuld af liv’-kampagnen fra Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse, som skal skabe en sundere alkoholkultur blandt unge.

Alkoholfri bølge i Danmark

Over de seneste år er der kommet et væld af alkoholfri alternativer på markedet, som gør det lettere at holde sig fra sprutten til sociale arrangementer.

Hos onlinesupermarkedet nemlig.com er salget af alkoholfri øl steget med 300 procent over to år, så mere end hver 10. solgte øl er alkoholfri.

Hos bryggerierne Royal Unibrew og Mikkeller har man også set en enormt alkoholfri vækst, hvor over en femtedel af omsætningen hos sidstnævnte kommer fra alkoholfrie varianter.

Samtidig er der kommet mange spillere på banen, som producerer alkoholfri alternativer til spiritusser, ligesom mange barer og restauranter har såkaldte ’virgin drinks’ på menuen.

De tilbud kan ifølge Bjarne Elholm drive en udvikling mod en alkoholkultur med større kontrol.

- 'Hvid januar' er et forsøg på at bakke op om, at man kan stoppe op og mærke efter, om det er de her vaner, man gerne vil have, eller om det er ved at skride for en, siger han.

Han anbefaler at prøve Alkolinjens alkoholtest, der er udviklet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, hvis man vil blive klogere på sit eget forbrug af alkohol.