Junkfood-eksperimentet

Hun spiste pizza, burger og grillmad i tre uger - resultatet overraskede professor

Det er ikke så mærkeligt, at Mette Blomsterberg har haft store maveproblemer under ’Junkfood eksperimentet’, når man ser på hendes testresultater.

Mette Blomsterberg vandrede hvileløs rundt i sit hus i Ålsgårde midt om natten.

Hendes mave gjorde så ondt, at hun ikke kunne finde ro i kroppen.

Hun havde prøvet at drikke masser af vand. Hun havde prøvet at gå lange ture. Men lige lidt hjalp det.

Hun havde levet udelukkende af junkfood i flere dage, og Mette Blomsterbergs mave havde slået knuder på sig selv.

Der var stadigvæk lang vej tilbage, før eksperimentet var slut, da hun gik rundt i huset om natten, og maven var ikke længere kun det eneste problem, hun havde med kroppen.

Et ekstremt eksperiment

Fire kendte danskere har valgt at sige ja til at deltage i et eksperiment, hvor de skal leve af junkfood i tre uger.

’Junkfood eksperimentet’, der kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY, undersøger, hvad der sker med kroppen, når den bliver fodret udelukkende med junkfood.

I den første uge skulle forsøgspersonerne leve af burgere og pomfritter. Den anden uge skulle de leve af pizza, og i den sidste uge stod den på klassiske retter fra grillbaren såsom grillkylling og fiskefilet hevet op af den gyldne friturebrønd.

I løbet af de tre uger blev forsøgspersonerne monitoreret og testet på en lang række sundhedsparametre, herunder hvordan sammensætningen af deres tarmbakterier ændrede sig, hvilket vi vender tilbage til.

Forsøget var ekstremt, og det var ikke uden betænkning, at Mette Blomsterberg sagde ja til at deltage i det.

- Jeg vidste, at det var usundt, men jeg havde ikke forudset, at det ville have så voldsomme konsekvenser for mig, siger Mette Blomsterberg.

Spiser sundt uden at være fanatisk

Mette Blomsterberg er kendt for at være en dygtig konditor, men det betyder ikke, at hun kun spiser ting, der ikke hører hjemme i de officielle kostråd.

Der bliver ikke spist særlig meget kage i hjemmet i Ålsgårde. At lave kager og desserter er Mette Blomsterbergs profession, hun smager på tingene undervejs i processen, men hun svælger sig ikke i moussekager dagen lang.

Kage er noget, man spiser til særlige anledninger, forklarer hun, og der skal man bare give den gas.

Til hverdag spiser Mette Blomsterberg og familien fornuftigt, uden at hun på nogen måde er fanatisk.

Hun spiser mange grøntsager – især kål. Hun spiser mere kylling end oksekød, men generelt spiser hun ikke særligt store mængder kød.

Derfor var det noget af et chok for hendes krop, at den pludselig skulle køre udelukkende på den meget fedtholdige og fiberfattige junkfood.

Tre dage inde i eksperimentet begyndte det at gå alvorligt ned ad bakke for Mette Blomsterberg. Det føltes, som om at hun havde en mursten i maven.

I sit køkkenalrum havde hun netop indtaget en stor fedtet burger til frokost, da hun sank sammen i stolen, tog sig på maven og sagde håbefuldt for sig selv, ”og så en prut og en bøvs”.

Men Mette Blomsterbergs mave var gået i strejke, og det skulle kun blive værre, som dagene gik, og indtaget af junkfood blev ved.

Meget voldsom bakteriestigning

En af verdens førende inden for forskning i tarmbakterier hedder Oluf Borbye Pedersen.

Han er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, og så har han været med til at analysere afføringsprøver fra de fire kendte forsøgspersoner i ’Junkfood eksperimentet’.

Han har aldrig nogensinde set et resultat som Mette Blomsterbergs.

Skulle Oluf Borbye Pedersen lave et regulært videnskabeligt forsøg med junkfood, ville det skønsmæssigt komme til at tage 9 år og koste omkring 50 millioner kroner at udføre, vurderer professoren.

I ’Junkfood eksperimentet’ nøjedes forskerne med at undersøge 17 forskellige, men repræsentative typer af tarmbakterier.

Alligevel kan man godt bruge resultaterne fra ’Junkfood eksperimentet’ til noget.

For det viser i en nøddeskal, hvorfor junkfood er en trussel mod vores sundhed, mener professoren.

Mennesket har omkring 50.000 milliarder bakterier i tarmen fordelt på hundredevis af bakteriearter.

Hos en voksen person svarer det til, at vi slæber rundt på halvandet kilo bakterier i tarmen.

Bakterierne elsker at spise plantefibre, som vi ikke selv kan fordøje. Som tak for alle de gode plantefibre, vi fodrer bakterierne med, producerer de blandt andet et overskud af specielle fedtsyrer, som vi ikke selv kan producere, og som har en stor indflydelse på vores sundhed.

Fedtsyrerne går igennem tarmvæggen og over i blodet, hvor de transporteres rundt til cellerne i alle vores organer inklusiv hjernen.

Tarmen med dens enorme antal bakterier er med professorens egne ord verdens største kemifabrik, og vi skal være glade for alle vores små bakterievenner.

De producerer hundredevis af sundhedsfremmende molekyler, vi ikke selv kan lave. Vel at mærke – så længe vi spiser sundt.

Problemerne opstår, når der er en ubalance i mængderne af de mange forskellige bakteriearter, og det er lige præcis det, der sker i Mette Blomsterbergs tilfælde.

Især antallet af colibakterier steg voldsomt i løbet af de 13 dage, hvor Oluf Borbye Pedersen undersøgte prøverne fra de fire forsøgspersoner.

- Antallet af colibakterier stiger 145 gange i Mette Blomsterbergs tilfælde. Sådan en reaktion har vi aldrig set tidligere.

- Det er meget overraskende og overvældende at se sådan en stigning på 13 dage, siger Oluf Borbye Pedersen.

Colibakterier fremkalder voldsom inflammation

I små mængder er colibakterier i tarmen gavnlige for kroppen, men når der bliver for mange af dem, er de direkte skadelige for kroppen.

Det skyldes blandt andet, at når colibakterier dør, så frigør de nogle stoffer, der hedder lipopolysakkarider, der går igennem tarmvæggen og fremkalder en voldsom inflammation i tarmen, men også i blodet og for den sags skyld i hele kroppen.

Hvis det ikke var slemt nok, at Mette Blomsterberg i løbet af eksperimentet havde en voldsom stigning i antallet af colibakterier, så var der også en anden bakterie, der begyndte at brede sig i hendes tarm.

Den hedder Ruminicoccus gnavus, og den danner et helt andet slags stof, der også fremkalder inflammation. Bakterien ses ofte i store mængder hos personer, der har kronisk tarmbetændelse eller overvægt.

Derfor vurderer Oluf Borbye Pedersen, at Mette Blomsterberg sandsynligvis havde taget fire-fem kilo på i vægt inden for kort tid alene på grund af den ene type bakterie, hvis hun var kommet fri af sin madlede og var fortsat med junkfood.

Konklusionen set igennem Oluf Borbye Pedersens briller er altså, at den velfungerende kemifabrik, som også Mette Blomsterberg har i tarmen, begynder at nedbryde hendes helbred, når hun ikke spiser mad efter de officielle kostanbefalinger.

- Alt efter hendes genetiske disposition ville Mette Blomsterberg sandsynligvis efter nogle år blive mødt med en eller flere kroniske folkesygdomme.

- Om det blev den ene eller den anden, det er formentligt afhængigt af, hvor hun har sine større genetiske svagheder, siger Oluf Borbye Pedersen.

Mette Blomsterberg fik en betydelig inflammation i kroppen inklusiv hjernen på grund af den voldsomme stigning af især colibakterierne, forklarer professoren.

Effekten af forgiftningen med træthed og koncentrationsbesvær blev da efterhånden også så tydelig, at hendes familie begyndte at lægge mærke til, at hun ændrede sig.

Kort lunte, lad og ligeglad

I eksperimentets anden uge var det ikke kun den stenhårde mave, som Mette Blomsterberg måtte kæmpe med.

Burgerne var blevet skiftet ud med pizza. Det var hun glad for, da pizza knaser lidt mere, og hun igen skulle bruge kæben for at tygge maden.

Men udskiftningen af menuen var kun et meget lille lyspunkt. Hovedet og energiniveauet begyndte så småt at svigte Mette Blomsterberg.

Hun er ellers vant til at kunne have mange bolde i luften ad gangen, men hun fik svært ved at koncentrere sig, og nogle dage var hun nødt til at sove to gange i løbet af en eftermiddag.

Familien mærkede forandringerne. De fortalte hende, at hun var mere irritabel og kort for hovedet.

Hun blev lad og ligeglad med alting, fortæller hun.

Under eksperimentet var Mette Blomsterberg i gang med at skrive en ny bog, og hun oplevede, at hun brugte mange flere kræfter på at skrive, end hun plejede.

- Jeg skrev og skrev, men hvad var det egentlig, jeg havde skrevet? Jeg gik rundt om mig selv. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg bare havde styr på det, men det tog længere tid at skrive.

- Heldigvis vidste jeg, at det snart var slut med eksperimentet, og så måtte jeg bare vende tilbage til bogen, og skrive det hele igennem, fortæller Mette Blomsterberg.

I ’Junkfood-eksperimentet’ kan man da også se flere eksempler på, at når hun har gang i flere ting på en gang, så kan hun ikke rigtig få tingene til at hænge sammen.

Den udgave af Mette Blomsterberg havde familien aldrig set før.

- Man må sige, at jeg fik syn for sagen, da familien sagde, at jeg var blevet usammenhængende. Der var jeg bare lykkelig for, at eksperimentet snart var slut, siger Mette Blomsterberg.

Da eksperimentet skulle til at afslutte, var det tid til at Mette Blomsterberg fik forelagt resultaterne og konsekvenserne af alt den junkfood, som hun havde indtaget.

Og der var flere overraskelser i vente for den i forvejen hårdtprøvede konditor.

Tabte sig men…

Overraskende nok havde Mette Blomsterberg tabt sig 0,7 kg i løbet af de tre uger på junkfood.

Men det skyldtes ikke, at maden på nogen måde var slankende. Tværtimod havde hun fået, hvad der svarer til en kop fyldt med fedt rundt om de indre organer.

På grund af Mette Blomsterbergs forstoppelse og deraf madlede spiste hun mindre, end hun plejer, i løbet af eksperimentets levetid, hvilket kan være med til at forklare vægttabet.

Når hun tænker tilbage på dengang, hun fik forelagt resultaterne, så var hun egentlig mindre interesseret i, hvad tallene sagde.

For hun kunne tydeligt mærke på sin egen krop, at det var alvorligt. Det behøvede hun ikke at se i resultaterne for at få bekræftet.

Men for eksperimentets skyld, og for at folk kan se, hvor hurtigt det kan gå galt, er Mette Blomsterberg glad for, at hun brugte sig selv som forsøgsperson.

Det var en af de overvejende grunde til, at hun sagde ja til at være med, fordi hun inderligt ønsker en dialog om vores madkultur, forklarer hun.

Men som hun også flere gange understreger i løbet af interviewet, er hun ikke fanatisk, når det kommer til mad, og hun har også efterfølgende spist junkfood et par gange.

- Jeg håber, at min deltagelse i eksperimentet bevidner, at vi godt kan spise junkfood med god samvittighed, så længe vi kun spiser det sjældent, siger hun.

I den første tid lige efter afslutningen af eksperimentet havde hun dog brug for hurtigt at komme tilbage til sin normale rytme og styrede derfor langt udenom snaskede burgere og sprøde pizzaer.

Hun skulle bare have kål, rugbrød og fisk, som hun beskriver det, og heldigvis var Mette Blomsterbergs mave taknemmelig for at få noget sund og veltillavet mad igen, så den kom sig hurtigt.

Der skulle dog alligevel gå en måneds tid, før hun følte, at hun var helt tilbage på toppen igen.

Se 'Junkfood eksperimentet' på TV 2 torsdag klokken 20.00 eller her på TV 2 PLAY.