Familie på syv løber hver dag trods dårligt vejr, forstuvede fødder og feber – men de mener ikke, at deres livsstil er ekstrem
For over tre år siden tog Anders Hauser et aktivt valg: Han ville løbe hver eneste dag, uden undtagelse. Nu har resten af familien sat sig samme mål.
En frysende kold februarmorgen gør niårige Theodor Ørberg Hauser sig klar til at løbe første etape af et velgørenhedsløb på 100 kilometer. Klokken er syv, og det er bælgmørkt.
I hånden har han en træstafet. Rundt om den er fastspændt et gps-ur, som viser ruten til Rørvig.
Iført pandelampe og et tørklæde til at dække næse og mund løber han ud ad indkørslen fra familiens lange, smalle hus. Det ligger gemt bag en høj hæk i udkanten af stationsbyen Jyderup i Nordvestsjælland.
Resten af familien er også oppe og iklædt løbetøj. De hepper ham på vej, mens de fylder bilen med tæpper, drikkevarer, kage, slik og andet proviant, der skal række til resten af dagen.
Hele lørdagen er sat af til, at familiens medlemmer på skift skal løbe så langt, som de kan. Indtil de har tilbagelagt ruten fra Jyderup til Rørvig og tilbage igen. I alt 100 kilometer.
For den sammenbragte familie på syv, heraf to småbørn der endnu ikke er løbeklar, er dét at være sammen om løb en helt naturlig måde at tilbringe en lørdag på.
Ud over at familien hvert år deltager i omkring 30-40 officielle løb for velgørende formål, løber de desuden dagligt året rundt.
Set udefra kan det måske virke ekstremt og sundhedsfikseret. Men forældrene, Anders og Stephanie Hauser, har en anden opfattelse af familiens livsstil. Den handler nemlig først og fremmest om samvær og at have det sjovt, mens eksempelvis helsekost og økologi ikke er i fokus.
I programserien ’Min sindssygt sunde familie’ lukker de dørene op og lader seerne få et indblik i deres hverdag ligesom tre andre familier, der også er lidt ud over det sædvanlige.
For parret i Jyderup er den daglige motion en vigtig kilde til ekstra energi i hverdagen. Men sådan har det ikke altid været.
Deres rejse mod et aktivt liv begyndte først for otte år siden, da de etablerede en familie med sammenbragte og fælles børn.
Før de mødtes, var de begge mildest talt i dårlig form.
Overvægt og lavt selvværd blev startskuddet
Det var en lokal Facebook-gruppe for singler i Jyderup og omegn, der i december 2013 bragte den dengang 36-årige Anders Hauser sammen med den to år yngre Stephanie.
Han var alenefar til 10-årige Tobias, mens hun var nyskilt og enlig mor til to små børn, Theodor og Alfa, der på det tidspunkt var henholdsvis 3 og 4 år.
Som yngre havde Stephanie både redet og løbet en del. Men efter de to børnefødsler var hun ikke kommet i gang med at dyrke motion igen. Nu vejede hun 30-40 kilo for meget.
Hendes selvværd var lavt, og hun havde to gange være ramt af depression. Desuden var hun i en sen alder blevet diagnosticeret med adhd, som hun tog medicin for.
Anders havde aldrig tidligere i sit liv været sportsligt aktiv, bortset fra en kort periode som soldat. Inderst inde ønskede han at komme i form og smide de overflødige kilo på maven – hvilket hans stillesiddende arbejde som projektleder ikke ligefrem medvirkede til.
Men de få gange han som voksen havde forsøgt at træne sig op til at løbe, var han gået alt for hurtigt frem. Med det resultat, at han kort efter gav op igen.
- Det er klart, at når man som utrænet lægger ud med at løbe seks kilometer i træk, så er man jo nærmest krøbling bagefter. Det kan man ikke holde til, når man er kommet op i vores alder. Og det skete for mig hver gang, husker Anders Hauser.
Stephanies forslag om, at de sammen skulle begynde at løbetræne, faldt derfor i god jord.
Nyfødte med på løbetur
Få uger efter parrets første møde investerede Anders Hauser i et par løbesko og en løbejakke. Og i januar 2014 joggede de ud sammen på den første tur, som ifølge Anders Hauser var en ”lidt ynkelig forestilling”.
Det blev dog snart til en fast vane, hvor parret løb to-tre gange om ugen.
Familiens yngste medlemmer, Alfa og Theodor, var dengang for små til at passe sig selv. Så de kom med i en løbevogn, en såkaldt tvillingejogger, mens tiårige Tobias luntede med i de voksnes rolige tempo. Allerede inden der var gået et år, hoppede også de to små ud af vognen og løb med.
I 2016 og 2017 kom yderligere to familiemedlemmer, Elva og Elliot, til. Og de havde knap forladt fødegangen, før de fik deres løbedåb. De var henholdsvis fire og to dage gamle, da de første gang kom med på tur i joggeren. Det foregik ved, at de blev placeret i en slags hængekøje, der var spændt ud i vognen.
I de lokale medier blev den sammenbragte familie fra Jyderup kendt som ”løbefamilien”.
Overalt blev de mødt af glade smil og opmuntrende tilråb, når de i samlet flok og matchende dragter stillede op til forskellige løbsarrangementer på egnen.
Familiens fælles fritidsinteresse viste sig desuden at bringe andet godt med sig end bare goodwill, medaljer og fin fysisk form.
Løb erstattede medicin
Selvom Anders og Stephanie Hauser oprindeligt begyndte at løbetræne, fordi de ønskede at tabe sig og blive fitte, gik det efterhånden op for dem, at den mentale sidegevinst var mindst lige så stor.
For Stephanies vedkommende fjernede løbeturene det konstante tankemylder, som hun tidligere var plaget af på grund af sin adhd. Faktisk blev hendes psykiske tilstand så meget bedre, at hun ikke længere havde brug for medicin.
Hun trappede ud af adhd-medicinen, da hun blev gravid, og opdagede efterfølgende, at hun ikke behøvede den mere.
- De stoffer, som bliver frigivet under løbet, gør mig glad og giver mig ro. Mit humør er altid bedre, når jeg har løbet en tur. Så man kan sige, at løb er en slags medicin for mig, siger Stephanie Hauser, der til daglig arbejder som portør på Holbæk Sygehus.
Hun kan samtidig mærke, at sønnen Theodor, der nu er 11 år, på samme måde har psykisk gavn af at løbe.
- Theodor ligner mig på mange måder. Han har ikke nogen diagnose, men lige fra han var lille, har han været rastløs og haft svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Så han trives bedst, når han får brugt sin krop. Og løb har vist sig at være meget effektivt for ham, siger hun.
Også Anders Hauser har mærket på egen krop, hvordan hans fysiske og mentale overskud er blevet større, siden han begyndte at løbe.
- Tidligere kunne jeg sagtens sidde i sofaen og kæmpe med at holde øjnene åbne, når jeg for eksempel så fjernsyn. Det gør jeg stort set aldrig mere. Måske lyder det mærkeligt, men jeg får energi af at bruge energi, forklarer Anders Hauser.
Ifølge sundhedsekspert og professor ved Rigshospitalet Bente Klarlund, der medvirker i programmet ’Min sindssygt sunde familie’, er der en god forklaring på, at Anders Hauser får mere energi af at løbe.
- Hvis man øger sin kondition ved at få pulsen op nogle gange om ugen, øger man også sin udholdenhed på sigt. Og er man i god form, bliver man mindre træt. Så enkelt er det. Har du en god kondition, vil det føles mindre trættende at udføre dagligdagens mange gøremål, siger Bente Klarlund.
Anders Hauser er da også dén i familien, som bruger mest energi og tid på løb.
Udover at han har gennemført en lang række halve og hele maraton’er, deltager han desuden i ultraløb, hvor hans hidtil længste distance var på 100 kilometer.
Familiens to ældste sønner, Tobias og Theodor, er med tiden blevet smittet med samme begejstring for de lange distancer.
Men det var først, da far Anders fik en skade, at kimen blev lagt til den livsstil, som familien nu har haft i over tre år. Hvor de løber hver eneste dag – uden undtagelse.
”Run Streak” blev vendepunkt
I efteråret 2018 begyndte Anders Hauser at få problemer med sine knæ, hver gang han løb længere end 20 kilometer.
Han fandt ud af, at han måtte ændre sin løbestil, hvis han ville undgå, at skaden blev værre. Så han besluttede at skifte over til den mest naturlige løbeteknik, der findes: Barfodsløb.
Det betød, at han skulle starte helt forfra med at træne sig op til at løbe på bare fødder eller flade sko. Det gav nye skader. Så han kunne kun løbe helt korte ture, men til gengæld gjorde han det hver dag.
- Da jeg havde løbet hver dag i tre uger, kom jeg til at tænke på, om der mon var andre, der gjorde det samme?, siger Anders Hauser.
En hurtig søgning på nettet viste, at det var der. Faktisk fandtes der en verdensomspændende forening for folk, som har løbet hver dag i mindst ét år. Øverst på ranglisten stod en amerikaner, der havde løbet dagligt i over 54 år.
Fænomenet hed ”Run Streak”, og det gik ud på, at man skulle løbe minimum 1,61 kilometer, svarende til en amerikansk mile, om dagen.
Reglen var, at man ikke måtte springe så meget som én dag over.
Det blev nu Anders Hausers nye målsætning: Fremover ville han løbe hver eneste dag året rundt. Og det har han gjort lige siden september 2018.
Én efter én har de øvrige familiemedlemmer – undtagen den mindste, Elliot – også sat sig det samme mål, hvilket har ført til et vendepunkt i familiens hverdagsliv.
For nu findes der ikke længere nogen undskyldning for at springe bare én dags løbetur over.
Tilbage til den frostkolde februardag i 2021, hvor familien Hauser tilsammen ville løbe 100 kilometer i en god sags tjeneste.
Det er nu blevet sen eftermiddag, og de fem ældste familiemedlemmer har alle løbet mindst én etape hver af ruten tur-retur til kystbyen Rørvig.
Niårige Theodor sidder i bilen, godt udkørt. Han har tilbagelagt de i alt 20 kilometer, som han på forhånd havde lovet, at han ville. Så nu kan han med god samvittighed kaste sig over både prinsesseroulade, chips, cola og den store slikpose med blandet vingummi- og lakridsmix.
Selvom familien løber meget, spiser de nemlig ikke sundere end andre familier. Måske snarere tværtimod. For familiens motto er, at man sagtens kan være rund og sund på samme tid.
Mens Theodor mæsker sig, gør storebror Tobias på 17 år sig klar til at løbe sin sidste etape på 10 kilometer. Hans venstre fod er svulmet op efter den første 15-kilometers distance, og han kan dårligt støtte på den. Alligevel insisterer han på at gennemføre det mål, han har sat sig.
- Det er dét værd, at jeg halter lidt i en uge bagefter, som han siger i programmet ’Min sindssygt sunde familie’.
Da lillesøster Alfa på 11 år nærmer sig i rask trav, bider Tobias tænderne sammen. Med et ”Godt gået, Alfa!”, griber han stafetten fra hendes hånd og humper ud på løbets næstsidste etape.
Han ved, at det kommer til at koste både tid og smerter. Men en forstuvet fod er ingen hindring, når man er en ”bad ass runner”. Et udtryk, der ofte bruges i familien.
Det lykkes da også Tobias at fuldføre sit mål og slæbe sig de sidste skridt hen til bilen ved det næste aftalte mødested. Her venter far Anders, lettet, men lidt utålmodig. Han skal nu tilbagelægge løbets sidste etape hjem til Jyderup.
Ved dagens afslutning har familien Hauser gennemført de 100 kilometer løb – og lidt til.
Da de står i aftenmørket foran huset i skovbrynet, er de alle syv opfyldt af en euforisk stemning. De skråler i kor Queens udødelige sejrssang ’We are the Champions’, mens de danser ind ad indkørslen.
Med hjælp fra sponsorer har familiens anstrengelser indbragt i alt 8500 kroner til støtte for Legeheltene, der ligesom hospitalsklovnene underholder alvorligt syge børn på sygehusene.
Men trods de gode intentioner er alt ikke rosenrødt for løbefamilien.
Må børn løbe langt?
Selvom familien Hauser stort set altid får positive tilkendegivelser og rosende ord fra folk, som de møder i løbemiljøet, er der også indimellem kritiske røster.
Kritikken retter sig især imod, at Anders og Stephanie Hauser har ladet deres søn Theodor løbe længere distancer, før han er fyldt 15 år. Som otteårig løb han sin første halvmaraton, og i 2021 gennemførte han som 10-årig en hel maraton.
I den forbindelse har hans forældre fået en del negative kommentarer på sociale medier.
- Nogle skrev på Facebook, at vi var uansvarlige som forældre, fordi vi lader vores børn løbe lange distancer. De syntes, at Theodor var en stakkels dreng, når han skulle løbe så langt, og de mente, at hans hjerte kunne tage skade af det, siger Anders Hauser og tilføjer.
- Hvis Theodor i stedet havde løbet i to en halv time rundt på en fodboldbane, var der nok ingen, der havde sagt noget. De, der kommer med kritikken, tror, at løb altid handler om præstation og at komme først i mål. Men vi går ikke op i at løbe hurtigt eller slå rekorder.
Ifølge forbundet Dansk Atletik (DAF) findes der ingen eksakte regler for, hvor gammel man skal være for at deltage i halvmaraton- og maratonløb hos kommercielle arrangører. Her er det helt op til løbsarrangørerne selv at bestemme eventuelle aldersbegrænsninger.
Forbundet anbefaler dog, at børn og unge langsomt introduceres til langdistanceløb, baseret på deres fysiske udvikling og færdigheder.
Men én ting er generelle anbefalinger og officielle løbskrav, noget andet er, om det konkret er skadeligt for børn at løbe langt.
Bakkes op af ekspert
I ’Min sindssygt sunde familie’ kommer sundhedsprofessor Bente Klarlund på besøg hos familien Hauser for at undersøge deres sundhedstilstand. Det sker på baggrund af en række fysiske test, som de har gennemgået på Rigshospitalet.
Hendes konklusion er, at hverken de voksne eller børnene i familien har taget skade af det intensive løb. Tværtimod har de alle sammen udviklet særligt stærke knogler, netop fordi de løber meget.
- Den belastning, der sker, når man hopper og løber, er supergodt for knoglerne. Især hvis man gør det tidligt, altså i præpuberteten, siger Bente Klarlund i programmet.
Efter hendes vurdering er det sundere for børn at løbe halve og hele maraton, end slet ikke at løbe.
- Børn, der dyrker langdistanceløb, er sundere end de børn, der er fysisk inaktive. Det er langt farligere ikke at dyrke motion end at dyrke motion. Vores store samfundsproblem er, at der er alt for mange, som slet ikke bevæger sig, understreger hun.
I forhold til familien Hauser specifikt udtaler Bente Klarlund til TV 2, at hun ikke mener, der er nogen grund til at ”dæmonisere” deres livsstil med dagligt og indimellem meget intensivt langdistanceløb.
Det skyldes primært, at børnene, efter hendes opfattelse, ikke udsættes for præstationspres eller decideret konkurrenceløb.
- Der er tydeligvis tale om en slags ”familieleg”, hvor man løber sammen i stedet for eksempelvis at gå en tur i skoven eller tage i en forlystelsespark. Det foregår i et roligt tempo. Så jeg er ikke bekymret for børnene, siger hun og tilføjer.
- Jeg ville være bekymret, hvis et utrænet barn blev presset til at deltage i konkurrenceløb på grund af forældrenes ambitioner. Men det er ikke dét, der er tilfældet her.
Af samme grund ønsker hun ikke at kommentere på de generelle retningslinjer og anbefalinger, som de danske atletik- og idrætsforbund udstikker omkring langdistanceløb.
Gør det kun af lyst
Efter besøget af sundhedsprofessor Bente Klarlund og hendes udsagn om, at en livsstil med dagligt løb er gavnlig for sundheden, har familien Hauser fået ekstra blod på løbetanden.
I januar 2022 løb femårige Elva sin første ”Run Streak”, selvom hun undervejs fik influenza og høj feber.
Hun insisterede på at fortsætte hele måneden ud, så hun kunne blive fejret med Snøfler, børne-champagne og en medalje, sådan som det er kotume i familien Hauser, når man har løbet sine første 30 dage i træk.
- Vi måtte overtale hende til at holde en pause efter Snøffeldagen, da vi ikke syntes, det var forsvarligt, at hun fortsatte streak’en, når hun var så syg, siger Anders Hauser.
Ellers blander han og Stephanie sig normalt ikke i de individuelle målsætninger, som børnene sætter sig. Om man vil løbe eller ej, er nemlig fuldstændigt frivilligt.
- Det skal aldrig blive en pligt at løbe, og vi forsøger ikke at presse børnene til noget. De skal kun gøre det, hvis de selv har lyst og synes, at det er sjovt, siger han.
Og tilsyneladende er løbelysten gået i blodet hos alle familiemedlemmer.
Se 'Min sindssygt sunde familie' på TV 2 PLAY lige nu - eller torsdag klokken 20.00 på TV 2.