Gynækolog frygter, at flere kvinder vil få opereret kønslæber mindre efter regelændring
Gynækolog frygter, at flere kvinder vil få operationen, fordi de tror, at de skal se ud på en bestemt måde eller leve op til idealer i porno.
Fremover vil flere kvinder måske lægge sig under kniven og få kønslæberne lavet mindre.
Det frygter Lise Schleiss, der er praktiserende speciallæge i gynækologi. I et debatindlæg i Politiken lufter hun en bekymring for, at nye regler på området gør det lettere for kvinder at få en operation af kønslæberne på statens regning.
I de nye retningslinjer fra 10. maj 2022 bliver der nemlig lagt vægt på, at kvindernes egne oplevelser af gener skal tages mere i betragtning end tidligere, hvor lægens fysiske vurdering har fyldt mere.
Lise Schleiss oplever, at mange efterspørger operationen, fordi de tror, at de ser forkerte ud dernede. Men i Danmark er det ikke lovligt at få foretaget indgrebet af kosmetiske årsager.
Derfor mener hun, at det er problematisk, hvis flere læger signalerer, at indgrebet er okay, når det ifølge hende for nogle kvinder kan handle om kosmetik og det at skulle leve op til kropsidealer.
- Med dét går vi ind og siger, at kvinder ikke er skabt gode nok fra naturens side, siger gynækologen til TV 2.
Skal være en lægefaglig grund
I 2021 fik 150 personer formindsket kønslæberne i det offentlige sundhedsvæsen. Det er et fald fra 2020, hvor 225 fik den såkaldte "labiumresektion". Hertil foretages en række operationer også hos private gynækologer og klinikker for egen regning, hvor priserne starter på 8000 kroner.
I de nye regler skal man fortsat være fyldt 18 år for at få foretaget operationen, og lægerne må stadig ikke gøre kønslæberne mindre, hvis nogle henvender sig alene på baggrund af kosmetiske præferencer.
Men ifølge Lise Schleiss får en del af kvinderne operationen ved at sige, at deres kønslæberne generer under sex, kommer i klemme på cyklen, eller når de har stramme bukser på.
- Tidligere har de (lægerne, red.) kunnet afvise dem og sige: "Når jeg kigger på dig, er der ikke nogen indikation på, at du skal have et indgreb, og du ser normal ud". Det er blevet sværere nu, fordi det er kvindens oplevelse af, hvad hun har af gener, der er afgørende, siger Lise Schleiss.
Hun understreger, at kvinder selv må bestemme over deres egen krop. Men hun mener, at det i så fald bør foregå i privat regi for egen regning ligesom med anden plastikkirurgi.
- For nu virker det, som om man opfinder en medicinsk lidelse, når man opererer en rask del af kroppen og dermed blåstempler at få det gjort, mener hun.
Ikke bare et ja
Anne Mette Lykkebo er formand for gynækologernes forening Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og ledende overlæge på Sygehus Lillebælt i Kolding. Hun mener ikke, at de nye retningslinjer lægger op til, at "lægen bare siger ja med det samme".
Når retningslinjerne ændres nu, skyldes det, at nogle kvinder har følt sig stigmatiseret i sundhedsvæsenet, når de har henvendt sig med problemet, lyder det.
Og ifølge Anne Mette Lykkebo har man forsøgt at få en mere "nuanceret holdning" i forhold til, hvordan man skal møde kvinderne.
Gynækologerne oplever nemlig flere og flere – lige fra teenagealderen til kvinder i 40'erne – som ønsker at få skåret et stykke af deres indre kønslæber, så de ikke er synlige. Og foreningen vurderer da også, at der "utvivlsomt" er tale om en gråzone, hvor lægelig kirurgi og kosmetisk kirurgi muligvis kommer til at overlappe.
- Vi skal stadig se på kvindens kønsdele og vurdere, om hun vil have glæde af et indgreb eller ej. Vi skal selvfølgelig ikke operere på nogen, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt det vil hjælpe dem, understreger Anne Mette Lykkebo.
Men hvis der lægges vægt på, hvad kvinderne føler, kan alle vel få en operation?
- Ja, men vi har vidst i mange år, at en del kvinder, der virkelig ønskede sig operationen, kom og sagde, at de havde gener – uden nødvendigvis at have det. Så jeg tror ikke, at det ændrer så meget. Jeg deler bekymringen for, at det er et indgreb, der laves ukritisk, men jeg tror mere, at det er et spørgsmål om den enkelte gynækologs holdning, siger hun.
Hvordan sikrer I jer, at det ikke bare er en masse unge kvinder, der får det, fordi de vil se ud som i eksempelvis porno?
- Hvis kvinder vil have deres kønslæber opereret mindre, ved de godt, hvor de skal gå hen, og hvad de skal sige, og så er der en gruppe, der er i tvivl. Det er vigtigt, at vi får rådgivet dem rigtigt. Min erfaring er, at mange skifter mening, hvis vi fortæller dem, at de er helt normale, og at det handler om, hvordan de selv opfatter det, siger Anne Mette Lykkebo.
Ifølge formanden har der været store forskelle på, hvor restriktivt forskellige gynækologer har set på indgrebet. Mens nogle slet ikke har villet høre tale om det, har andre været mere åbne over for, hvornår det levede op til kravet om en fysisk begrundelse.
- Det vigtigste er, at vi får informeret kvinderne om, hvad der er normalt og ikke normalt, og hvad det kan betyde for dem, siger hun og henviser til, at der kan være en række risici ved at få foretaget indgrebet.
Da der sidder mange følenerver i kønslæberne, kan det blandt andet føre til blødninger, betændelse, nedsat følelse under sex og kroniske smerter.
Hvad er normalt?
Også Anna Bjerre, direktør i Girltalk, der er en organisation, som rådgiver piger og kvinder mellem 12 og 24 år, mener, at det er en ærgerlig udvikling, hvis kvinder efterspørger kirurgi på grund af et ydre pres.
Hun fortæller, at de modtager mange henvendelser fra piger, der er kede af deres udsendende og derfor overvejer at gribe til plastikkirurgi.
- Det kan være med til at understøtte et ideal om, at man skal se ud på en anden måde, end man gør, siger Anna Bjerre og understreger, at kvinder selv må bestemme over deres krop, men at hun mener, at det let kan understøtte en perfekthedskultur.
Længden på kønslæber
I 2013 undersøgte gynækolog Anne Mette Lykkebo længden på kvinders kønslæber.
Undersøgelsen viste, at 13 procent af de 250 kvinder, som deltog i undersøgelsen, opfattede deres kønslæber som unormale.
54 procent af kvinderne, der deltog, havde synlige indre kønslæber.
Ifølge undersøgelsen målte en gennemsnitlig dansk kønslæbe 16 milimeter. For at høre til blandt de største skulle ens kønslæber måle 27 milimeter.
Af de 10 procent kvinder, der havde de største kønslæber, følte 2/3 sig fuldstændig normale.
Lise Schleiss tilskriver også fokusset på kønslæbernes udsendende idealer, pornoens indtog og at flere unge i dag fjerner kønsbehåringen. Det er på trods af, siger hun, at der kun i ganske få tilfælde er grund til at betragte de indre kønslæber som uden for det normale spektrum.
- Jeg oplever, at 99,9 procent ser fuldstændig normale ud. Jeg kan ikke huske, at jeg har set nogle og tænkt, at de var uden for normalområdet, for vi er jo så forskellige, siger hun.
Men hvis det får nogle til at føle sig bedre tilpas, er det vel op til dem, om de vil have lavet en operation?
- Jo, men hvis vi ser på, hvor mange der har det dårligt med deres kroppe, tror jeg ikke, at det bidrager med en særlig god kropsopfattelse, at man føler, at man skal se ud på en bestemt måde. Det er heller ikke bare et eller andet, man kan skære af, uden at det kan have en konsekvens, siger hun.