Er du sommertrist? Det er helt normalt, siger psykolog
Tårnhøje forventninger til sommerferien kan afføde tristhed hos mange. I bunden af artiklen kan du se psykologens råd til at nyde sommeren.
Solen skinner, dagene er lange, og folk holder fri.
PĂĄ de sociale medier flyder det over med billeder af idylliske sommerhusture, fester, udlandsrejser og ture til stranden med venner.
Sommeren er en tid på året, der indbyder til udadvendthed, glæde og overskud. Men det er faktisk helt normalt, at sommeren også indgyder det helt modsatte.
Det fortæller psykolog Rikke Nørgaard Elster fra den online psykologpraksis We.care. Ifølge hende er sommertristhed noget, de fleste vil opleve på et tidspunkt i deres liv. Og det er der flere forskellige årsager til. ​
- Sommeren er en tid, som mange har rigtig høje forventninger til, på samme måde som julen er det. Mange har klare opfattelser af, hvordan det burde være. Og den diskrepans, man sidder med, kan være en svær følelse, siger psykologen.
Tristhed rammer forskelligt
Ifølge Rikke Nørgaard Elster er det altså normalt, at de mange forventninger til sommeren kan medføre tristhed og svære følelser hos den enkelte.
Hun tilføjer, at sommertristheden rammer os forskelligt alt efter alder og hvor i livet, man er.
Særligt hvis man er ung, kan sommeren afføde en stor følelse af "fomo" (fear of missing out) og et pres for konstant at skulle være ude. Den følelse er kun forstærket af, at sommeren i år er første sommer helt uden restriktioner siden coronapandemien.
Og hos børnefamilier kan der opstå en diskrepans mellem, hvordan man tror, ferien skal se ud, og hvordan den opleves i virkeligheden.
- Der er mange, der ser idylliske billeder af andre børnefamiliers ferier og tænker: "Sådan ser morgenmaden i hvert fald ikke ud hjemme hos os", og som måske skammer sig over, at det faktisk er hektisk og hårdt at være sammen som familie, siger Rikke Nørgaard Elster.
Generelt kan mange sidde med en meget stærk følelse af "burde", når det er sommer, lyder det.
- Når ferien ikke lever op til forventningerne, er det normalt at komme til at tænke: "Jeg burde være anderledes", "min partner burde være anderledes" eller "vi burde have det anderledes". Men vi tager jo alle sider af os selv med på ferie, og konflikter og svære følelser findes stadig, selvom man er ved en perfekt pool eller skøn restaurant.
Sommeren kan forstærke ensomhed
Derudover byder sommeren pĂĄ mange udfordringer for folk, der i forvejen har problemer med ensomhed eller utilfredshed over, hvor man er i livet.
Særligt hård er årstiden for dem, der ikke har nogen at holde ferie med, siger Rikke Nørgaard Elster. Der kan det udadvendte liv, mange fører i sommermånederne, være svært at være vidne til.
- Hvis man ikke har nogen venner at tage på stranden med eller en kæreste at tage på tur med, kan det forstærke følelsen af ensomhed, når man ser alle andre gøre det, siger Rikke Nørgaard Elster.
I listen nedenfor kan du se psykologens rĂĄd til, hvordan man nyder sommeren pĂĄ trods af sommertristhed.