Forskere ser bekymret på stigende vægt blandt danskerne
Den danske vægtkurve har gang i en bekymrende udvikling, mener eksperter. Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre noget ved det.
I Danmark er vi over de seneste årtier vokset i både højde og drøjde.
Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at vi siden 1987 er blevet betydeligt højere og tungere.
Mens vi med den øgede højde kan nyde godt af et bedre udsyn til koncerter, ser det straks mere alvorligt ud, når det kommer til den øgede vægt.
Vægtstigning er "alarmerende"
Resultater fra befolkningsundersøgelserne ’Sundheds-og sygelighedsundersøgelserne’ og ’Danskernes Sundhed’ viser blandt andet, at gennemsnitsvægten hos kvinder er steget fra 62,3 kilo i 1987 til 71,4 kilo i dag. For mændene er vægten gået fra 77 kilo til 86,4 kilo.
- Udviklingen i vægten er alarmerende. Det øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og flere kræftformer. Og når vi kigger på andelen af svært overvægtige, er den stigende over mange år, forklarer Anne Illemann Christensen, der er forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed.
Christina Dahm, der er lektor på Aarhus Universitet med speciale i blandt andet ernæringsepidemiologi, genetik og overvægt, påpeger, at man kigger på body mass index (bmi) – forholdet mellem højde og vægt – når man vurderer, om personer er over-, normal- eller undervægtige.
Og her har gennemsnitstallene for både mænd og kvinder rykket sig fra at være normalvægtig og over i begyndelsen af overvægtig.
Med en udvikling, der mere eller mindre har været opadgående, siden Statens Institut for Folkesundhed begyndte at indsamle data om danskernes vægt og højde i 1987, presser spørgsmålet sig på, om vi bare vil blive ved med at blive tungere og tungere, som tiden går?
- Tendensen er, at vi bliver større og større, men selvfølgelig er der en grænse. Der er stort potentiale for vægtøgning, hvis vi kigger på amerikanske tilstande. Der er vi heldigvis ikke endnu, lyder det fra Anne Illemann Christensen.
Det usunde valg skal blive det svære valg
Ifølge Anne Illemann Christensen er forklaringen på vores vægtudvikling kompleks, hvor mange ting spiller ind, og det er et område, hvor vi stadig bliver klogere. Der spiller både individuelle og samfundsmæssige faktorer ind i, hvordan vægten udvikler sig.
Men selvom emnet er komplekst, er der mange muligheder for at sætte ind og knække den voksende vægtkurve.
Hun nævner blandt andet, hvordan sunde og usunde varer bliver placeret i supermarkeder, og hvordan færdigretter er blevet en større del af vores hverdagskost.
- Flere undersøgelser peger på, at vi køber flere færdigretter. Mens man godt kan finde gode produkter, har færdigretter som regel et højere indhold af sukker, fedt og salt. Endvidere er vi gennem mange år blevet mere inaktive i vores hverdag, hvilket også spiller en rolle.
Skal kurven knækkes, kræver det ifølge Christina Dahm en indsats, der kan være svær at udføre som enkeltperson, men som på samfundsniveau vil kunne gøre en forskel.
Hun peger også på udbuddet af mad, hvor det usunde valg i højere grad skal være det svære valg. Og så har vi allerede gang i en god udvikling, når det kommer til fysisk aktivitet sammenlignet med andre lande.
- Andre lande kigger til Danmark og vores cykelinfrastruktur, hvor mange tager cyklen til arbejde og skole. Der er vi allerede godt på vej, og vi skal fortsætte med at øge mulighederne for fysisk aktivitet, siger hun.
Danskerne rager op
Når det kommer til højden, er det mindre alarmerende, at vi også her er i en opadgående kurve.
Hos kvinder er gennemsnitshøjden steget fra 165,1 centimeter i 1987 til 166,7 centimeter i dag, mens den for mænd er gået fra 177,4 centimeter til 180,2 centimeter.
Det er særligt to faktorer, der har været afgørende for, at danskerne har haft vokseværk over de seneste 34 år – genetik og ernæring.
Bedre ernæring har sendt os i vejret
Mens vi ikke har kontrol over, hvilke gener vi er født med, har bedre ernæring over de seneste mange år spillet en stor rolle i vores vækst. Det forklarer Anne Illemann Christensen.
- Man er genetisk disponeret for at nå en vis sluthøjde, og noget, der er med til at bestemme, om man når dertil, er ernæringen. Når vi i højere grad når vores genetisk disponerede sluthøjde, er det på grund af bedre ernæringsforhold. Det er positivt og et tegn på, at vi får ernæring nok, siger hun.
Christina Dahm, der er lektor på Aarhus Universitet med speciale i blandt andet ernæringsepidemiologi, genetik og overvægt, peger også på ernæringen som den hovedsagelige grund til, at vi skyder i vejret.
- Øget højde har noget at gøre med øget velstand, og at befolkningen over en bred kam har nok at spise. Det kan slå ud i, at børn får tilstrækkelig ernæring i vækstperioden, og at de får færre sygdomme, der kan hæmme deres vækst, siger hun.