Sundhed

Nyt studie kaster lys over hemmeligheden bag såkaldte 'superagers'

Du kan selv gøre meget for at træne din hjerne og blive en 'superager'. Ifølge forsker er særligt én ting afgørende for, at ældre holder sig i gang.

Carol Siegler har rundet 85 år. Men hun har en hjerne, der er lige så skarp som mennesker, der er 20 til 30 år yngre end hende.

Amerikaneren går i fitnesscenter flere gange om ugen, løser krydsord og er frivillig i sit lokalsamfund.

Hun er en såkaldt 'superager'. Det vil sige en person over 80 år med en hukommelseskapacitet, der svarer til, at de var mindst tre årtier yngre.

Det tyder på, at andelen af superagers kommer til at vokse

Jon Sigurd Wegener, hjerneforsker

Netop den gruppe af ældre er centrum for et nyt studie fra Northwestern University, skriver CNN.

Studiet er ikke afsluttet endnu, men kun 10 procent af ansøgerne til at deltage i de indledende studier opfyldte kriterierne for at være en superager. Det forklarer Emily Rogalski, der er kognitiv neuroforsker og professor i psykiatri og adfærd på Feinberg School of Medicine.

- Superagers skal have en enestående episodisk hukommelse – evnen til at genkalde hverdagsbegivenheder og tidligere personlige oplevelser – og så skal superagers have mindst en gennemsnitlig præstation i andre kognitive tests, siger hun til CNN.

Mister mindre hjernevolumen per år

Ifølge den danske hjerneforsker Jon Sigurd Wegener er der nogle særlige karakteristika for superagers.

- Når superagers fortæller om deres barndom, beskriver de, at de var gode til at huske telefonnumre eller hurtige til at lære nye sprog, forklarer hjerneforskeren til TV 2 på baggrund af tidligere undersøgelser af fænomenet.

Og selvom genetik og biologi også spiller en rolle for en persons kognitive udvikling, så er der også en hel del, som de ældre selv kan gøre for at træne hjernen, fortæller Jon Sigurd Wegener.

Ifølge ham kan demens nemlig ramme stort set os alle, hvis vi ikke holder os i gang, efter vi er blevet ældre. Han forklarer, at når vi bliver ældre, bliver vores hjernemasse mindre år for år.

Men hvor hjernen ved en normal alderdom mister cirka to procent volumen per år, har undersøgelser vist, at en superager kun mister én procent.

- Det siger noget om, at en måde at modvirke alderdom og demens er at sørge for, at man stadig holder hjernen aktiv, siger han.

På Feinberg School of medicine har de også undersøgt superagers hjerner, som er blevet doneret til forskning efter deres død.

Her kan de se, at de ofte har større og sundere celler i hippocampus i hjernen. Ifølge forskerne kan det være en fordel, da det er et af de områder i hjernen, der først bliver ramt af Alzheimers, og som er "essensiel for hukommelse og læring".

Hvad kan du selv gøre for at blive en "superager"?

Det kendetegner superagers, at de ofte er meget sociale. Og ifølge Jon Sigurd Wegener er dette også en helt afgørende faktor for at blive en superager.

Når vi indgår i sociale sammenhænge kommer frontallapperne i hjernen nemlig på arbejde. De bruger meget energi på at samle informationer i hjernen, og derfor er det afgørende, at man får sine sociale evner trænet kontinuerligt.

Et eksempel kunne være de ældre, som du møder i en Røde Kors-butik

Jon Sigurd Wegener, hjerneforsker

Ofte er superagerne også åbne for at lære nyt og påtage sig nye udfordringer. De har også ofte en optimistisk og positiv tilgang til fremtiden.

- De er ofte meget sociale og laver frivilligt arbejde, fordi de konstant har interaktioner med andre mennesker og påtager sig et ansvar. Et eksempel kunne være de ældre, som du møder i en Røde Kors-butik, siger han.

Man ved også, at motion mindst to gange om ugen, hvor man får pulsen op, spiller en vigtig rolle for den kognitive udvikling.

- Hvor meget ilt, vi kan transportere rundt i kroppen, falder ret markant med alderen, så det er vigtigt at få pulsen op mindst to gange om ugen, siger hjerneforskeren.

Det gælder om at holde hjernen i gang ved hele tiden at udfordre den. Det kan eksempelvis være ved at lave krydsord, læse en bog eller lære et nyt sprog.

Man ved ikke, hvor mange superagers der er i den ældre befolkning. Men ifølge den danske hjerneforsker er gruppen en del af en positiv tendens, hvor flere er opmærksomme på at dyrke motion og holde sig i gang.

- Det tyder på, at andelen af superagers vil vokse, fordi vi heldigvis bliver ældre og sundere, siger Jon Sigurd Wegener.

Hjerneforskerens gode råd

  1. Hold dig fysisk aktiv

    Det har en effekt at holde sig fysisk aktiv hver dag. Det behøver ikke at være gennem træning i et fitnesscenter, men kan også være at gå en tur dagligt.

  2. Udfordr dig selv kognitivt

    Det kan eksempelvis være ved at løse krydsord, lære et nyt sprog eller læse en bog. Det handler om at holde sig i gang og prøve at tilegne sig ny information.

     

  3. Hold dig social

    Det er vigtigt at indgå i sociale fællesskaber. Neuroner i frontal-lapperne bliver trænet til at indgå i sociale interaktioner, og de bliver holdt i live i længere tid, jo oftere man indgår i sociale sammenhænge.

  4. Drik alkohol engang imellem

    Et moderat alkoholforbrug er også noget, der karakteriserer superagers. At drikke et enkelt glas vin om aftenen kan have en gavnlig effekt, og det handler om at give sig selv en lille smule godt.

Kilde: Jon Sigurd Wegener, hjerneforsker