Kender du det? Her er ti grunde til, at du spiser for meget

Du kender sikkert den uro, der kan fylde i kroppen dagen inden en eksamen eller en vigtig samtale. Men måske har du også indimellem en uro i kroppen, der ikke skyldes noget konkret. Og denne irrationelle uro kan medføre en trang til at putte noget – ofte usundt – i munden.

I stedet for at give efter for trangen bør du sætte dig ned i 20 minutter og prøve at finde frem til årsagen. Måske er du ked af det eller vred over noget.

Ligesom vi har behov for vitaminer, mineraler, fibre og anden fysisk næring, har vi også brug for følelsesmæssig næring. Det får vi blandt andet gennem glædeshormoner. Hvis du ikke sørger for at gøre ting, der gør dig glad, kan du komme i underskud. Og så ender det med, at du snupper et quickfix i form af sukker og fedt.

Glædeshormoner får du blandt andet ved at være fysisk aktiv, gå ud i naturen, solbade, lytte til musik, kramme eller fuldføre et projekt.

Når livet er svært – og man eksempelvis udsættes for hård kritik eller vrede, er ensom, har kærestesorger eller bliver mobbet – kan man få behov for at dulme følelserne med mad. I stedet for at bearbejde følelserne og måske tale med nogen om dem vælger man den hurtige løsning og forkæler sig selv med tomme kalorier.

I nogle tilfælde kan det udvikle sig til decideret selvmedicinering. For eksempel af ubehandlet angst, stress eller depression.

Overspisning kan også skyldes, at man ikke kan skelne mellem sult og tørst. Når hjernen signalerer ”jeg er tørstig”, bliver det misforstået af ens bevidsthed. Og så vælger man at spise i stedet for at indtage den væske, som kroppen har behov for. Det betyder, at kroppen ikke får en udrensning, men begynder at danne fedtdepoter.

Mange oplever – typisk på arbejdspladsen – at folk er grove i munden over for én. Men i stedet for at få sagt fra kører man hjem og ærgrer sig. Og så propper man sig med mad. I virkeligheden straffer man sig selv ved at sige: "Nu kan du fandme lære det! Du holder altid din kæft!" Og så fylder man i stedet "kæften" op med mad. Det er en slags ikke-svare-tilbage-frustration. 

Overspisning kan også skyldes ren vane. At man simpelthen er vant til, at maven skal være helt udfyldt, før man siger "ah, nu er jeg mæt". I stedet for at følge den naturlige skala fra sulten til ikkesulten går man altid fra sulten til overmæt. Måske har man en vane med at spise sent om aftenen, selvom man faktisk er mæt. Nogle har vænnet sig til "social spisning", hvor vi spiser, bare fordi vi er sammen.

Hvis man er et "røredyr", som helst vil føle på alting med sine hænder, men man ikke får tilfredsstillet denne trang, kan man blive understimuleret på sine følereceptorer. Og så kompenserer man måske med at tygge på noget, der knaser eller er klistret, fordi det stimulerer de samme receptorer – bare inde i munden.

Men i stedet for at spise kan man stimulere sit sanseapparat ved eksempelvis at smøre sin krop ind i creme.

For nogle kan tendensen til overspisning bunde i, at de som børn er blevet opdraget med trøstespisning. Måske har de fået en is eller noget slik, hver gang de var kede af det. Som en slags sut, der skulle stoppe gråden, fordi de voksne ikke ville høre på det. På den måde forbinder man – også som voksen – sødmesmagen og spisning af søde sager med trøst.

Overspisning kan også være en decideret spiseforstyrrelse, hvor ”et negativt selv” går ind og overtager styringen som en parasit. Her kommer man ud i den helt ekstreme overspisning eller tvangsspisning, hvor der virkelig ryger nogle kæmpeportioner indenbords. I 2022 blev lidelsen BED – Binge Eating Disorder – anerkendt som en officiel diagnose i Danmark.

Undersøgelser viser, at store kriser i samfundet og finansiel utryghed kan føre til en kollektiv fedmeepidemi. Det er en slags flokdyrsmentalitet, der får os til at reagere instinktivt: Vi polstrer os, fordi vi går usikre tider i møde. For eksempel opstod der en fedmebølge under coronapandemien. Ikke kun på grund af kedsomhed, men også utryghed.