Kender du det? Her er ti grunde til, at du spiser for meget

”Psykisk sult” kan optræde i mange forskellige forklædninger ifølge slankepsykolog Tina Egevang.

Ud over den helt basale fysiske sult er der også en lang række psykologiske faktorer, der kan give os trang til mad.

Trangen kan være så stor, at den får os til at overspise. Og det kan gå ud over helbredet, hvis vi ikke kan kontrollere det.

Ifølge slankepsykolog, cand.psych.aut. Tina Egevang, der medvirker i TV 2-programmet ’Det fede fællesskab’, er det nyttigt at lære at skelne mellem de mange former for madtrang.

- Vi er alle sammen forskellige og påvirkes af en blanding af fysiske og psykiske impulser. Hvis vi lærer at forstå dem, kan vi bedre styre dem, siger Tina Egevang til TV 2.

Psykisk sult opstår både som en nu og her-reaktion, og så kan den også være grundlagt tidligt i livet, eksempelvis i forbindelse med et barndomstraume. Men der vil altid være tale om en psykisk ubalance.

Ifølge Tina Egevang er det vigtigt at finde ind til årsagsfaktorerne bag den psykiske ubalance. Nedenfor ses ti eksempler på årsager til overspisning.

Ti grunde til overspisning

  1. Uro, der ikke er rationel

    Du kender sikkert den uro, der kan fylde i kroppen dagen inden en eksamen eller en vigtig samtale. Men mĂĄske har du ogsĂĄ indimellem en uro i kroppen, der ikke skyldes noget konkret. Og denne irrationelle uro kan medføre en trang til at putte noget – ofte usundt – i munden.

    I stedet for at give efter for trangen bør du sætte dig ned i 20 minutter og prøve at finde frem til ĂĄrsagen. MĂĄske er du ked af det eller vred over noget.

  2. Mangel på glædeshormon

    Ligesom vi har behov for vitaminer, mineraler, fibre og anden fysisk næring, har vi ogsĂĄ brug for følelsesmæssig næring. Det fĂĄr vi blandt andet gennem glædeshormoner. Hvis du ikke sørger for at gøre ting, der gør dig glad, kan du komme i underskud. Og sĂĄ ender det med, at du snupper et quickfix i form af sukker og fedt.

    Glædeshormoner fĂĄr du blandt andet ved at være fysisk aktiv, gĂĄ ud i naturen, solbade, lytte til musik, kramme eller fuldføre et projekt.

  3. Dulmer følelser

    NĂĄr livet er svært – og man eksempelvis udsættes for hĂĄrd kritik eller vrede, er ensom, har kærestesorger eller bliver mobbet – kan man fĂĄ behov for at dulme følelserne med mad. I stedet for at bearbejde følelserne og mĂĄske tale med nogen om dem vælger man den hurtige løsning og forkæler sig selv med tomme kalorier.

    I nogle tilfælde kan det udvikle sig til decideret selvmedicinering. For eksempel af ubehandlet angst, stress eller depression.

  4. MisforstĂĄr behovssignal

    Overspisning kan ogsĂĄ skyldes, at man ikke kan skelne mellem sult og tørst. NĂĄr hjernen signalerer â€ťjeg er tørstig”, bliver det misforstĂĄet af ens bevidsthed. Og sĂĄ vælger man at spise i stedet for at indtage den væske, som kroppen har behov for. Det betyder, at kroppen ikke fĂĄr en udrensning, men begynder at danne fedtdepoter.

  5. FĂĄr ikke sagt fra

    Mange oplever – typisk pĂĄ arbejdspladsen – at folk er grove i munden over for Ă©n. Men i stedet for at fĂĄ sagt fra kører man hjem og ærgrer sig. Og sĂĄ propper man sig med mad. I virkeligheden straffer man sig selv ved at sige: "Nu kan du fandme lære det! Du holder altid din kæft!" Og sĂĄ fylder man i stedet "kæften" op med mad. Det er en slags ikke-svare-tilbage-frustration. 

  6. Vane

    Overspisning kan ogsĂĄ skyldes ren vane. At man simpelthen er vant til, at maven skal være helt udfyldt, før man siger "ah, nu er jeg mæt". I stedet for at følge den naturlige skala fra sulten til ikkesulten gĂĄr man altid fra sulten til overmæt. MĂĄske har man en vane med at spise sent om aftenen, selvom man faktisk er mæt. Nogle har vænnet sig til "social spisning", hvor vi spiser, bare fordi vi er sammen.

  7. Understimulerede sanser

    Hvis man er et "røredyr", som helst vil føle pĂĄ alting med sine hænder, men man ikke fĂĄr tilfredsstillet denne trang, kan man blive understimuleret pĂĄ sine følereceptorer. Og sĂĄ kompenserer man mĂĄske med at tygge pĂĄ noget, der knaser eller er klistret, fordi det stimulerer de samme receptorer – bare inde i munden.

    Men i stedet for at spise kan man stimulere sit sanseapparat ved eksempelvis at smøre sin krop ind i creme.

  8. Opdraget med trøstespisning

    For nogle kan tendensen til overspisning bunde i, at de som børn er blevet opdraget med trøstespisning. MĂĄske har de fĂĄet en is eller noget slik, hver gang de var kede af det. Som en slags sut, der skulle stoppe grĂĄden, fordi de voksne ikke ville høre pĂĄ det. PĂĄ den mĂĄde forbinder man – ogsĂĄ som voksen – sødmesmagen og spisning af søde sager med trøst.

  9. Spiseforstyrrelse

    Overspisning kan ogsĂĄ være en decideret spiseforstyrrelse, hvor ”et negativt selv” gĂĄr ind og overtager styringen som en parasit. Her kommer man ud i den helt ekstreme overspisning eller tvangsspisning, hvor der virkelig ryger nogle kæmpeportioner indenbords. I 2022 blev lidelsen BED – Binge Eating Disorder â€“ anerkendt som en officiel diagnose i Danmark.

  10. Utryghed i samfundet

    Undersøgelser viser, at store kriser i samfundet og finansiel utryghed kan føre til en kollektiv fedmeepidemi. Det er en slags flokdyrsmentalitet, der fĂĄr os til at reagere instinktivt: Vi polstrer os, fordi vi gĂĄr usikre tider i møde. For eksempel opstod der en fedmebølge under coronapandemien. Ikke kun pĂĄ grund af kedsomhed, men ogsĂĄ utryghed.

Se 'Det fede fællesskab' lige nu på TV 2 PLAY eller tirsdag klokken 20.00 på TV 2.