Kun én ting kan gøre tidligere jægersoldat bange
Tidligere jægersoldat oplever ikke frygt som ubehageligt. Speciallæge i psykiatri fortæller hvorfor.
Thomas Rathsack åbnede øjnene og kiggede op på himlen. Han lå på ryggen på jorden. En selvmordsbombe var detoneret under 50 meter foran ham og havde slået ham ud.
Han kiggede rundt og vurderede, at hvis han fortsatte den vej, han havde planlagt, ville han blive slået ihjel. Derfor vendte han sig om og løb tilbage mod bilen 100 meter væk.
Scenen fra Irak i 2003 er den første den tidligere jægersoldat nævner, når han bliver spurgt, hvordan han oplever frygt.
Mange ville nok have oplevet en ukontrollerbar frygt i situationen, men det gjorde Thomas Rathsack ikke. Faktisk har han aldrig oplevet frygt som noget ubehageligt eller ukontrolleret, selv i situationer hvor hans liv har hængt i en tynd tråd.
I forbindelse med den nye TV 2 reportageserie 'Rathsack og narkokrigen', hvor han igen befinder sig i flere farlige situationer, fortæller han om, at der dog er én ting, som han virkelig frygter.
Thomas Rathsack er 56 år gammel og har mange oplevelser på cv'et, som ville kunne gøre de fleste rædselsslagne.
Han har arbejdet som humanitær minerydder i tidligere krigszoner, han er blevet angrebet og beskudt i to forskellige krige, og han har været tæt på at dø flere gange.
Men han har ikke oplevet den altoverskyggende frygt, og han har ikke oplevet at gå i panik.
Men hvordan kan det være, at nogle mennesker er bange for objektivt ufarlige ting, mens andre mennesker - som Thomas Rathsack - ikke engang frygter ting, som reelt kan være livsfarlige?
Er det farligt, eller er det ikke?
Selv tror Thomas Rathsack, at forklaringen er en blanding af, at han igennem sit arbejde som jægersoldat har været i så mange farlige situationer, at han har opbygget en mental robusthed, og at han fra naturens side ikke reagerer lige så kraftigt på farlige situationer, som mange andre.
Og det rammer faktisk ret godt plet, hvis man spørger speciallæge i psykiatri og ledende overlæge på Psykiatrisk Center København Sebastian Swane.
Hjernen har et trusselscenter, der hedder amygdala, og det er her, vi kan lære, at noget er farligt - også selvom det faktisk ikke er det, forklarer han.
Hvis man bliver bange, og amygdala bliver aktiveret, sker der to ting: En krops- og adfærds-reaktion.
Kropsligt starter alarmberedskabet blandt andet ved at hjertet slår hurtigere, så der kommer mere blod ud til kroppens store muskler. På den måde bliver kroppen klar til adfærden: Kamp eller flugt.
Nogle oplever det som et adrenalinkick, som føles fedt, mens andre tolker det som ubehageligt
Sebastian Swane, speciallæge i psykiatri
- Det er noget, der sker ubevist, men når vi bliver beviste om det, så kan hjernen tolke eller fejltolke på den amygdala reaktion, som vi mærker i kroppen. Nogle oplever det som et adrenalinkick, som føles fedt, mens andre tolker det som ubehageligt eller decideret som angst, siger Sebastian Swane.
Men man kan også lære amygdala igennem gentagne adfærds eksponeringer, at noget ikke er farligt. Det tager oftest flere gange før amygdala tror på det, da vi ikke kan forklare den det med ord.
Og det er en af de ting, som er sket for Thomas Rathsack, mener Sebastian Swane. Den tidligere jægersoldat har ofte været i situationer, som amygdala har kunnet opleve som farlige, hvor han så har "vist" hjernen, at det ikke var tilfældet. Og det har amygdala taget for gode varer.
Genetik spiller ind
Det betyder, at Thomas Rathsack faktisk oplever en trussel, men at hans hjerne ikke oplever frygten for truslen som en ubehagelig eller dårlig ting. Og det kan være derfor, at han ikke har oplevet at gå i panik, eller at frygten har overmandet ham.
Genetik kan dog også spille ind, forklarer Sebastian Swane.
Det er nemlig sådan, at de fleste mennesker har en amygdala, der reagerer nogenlunde lige kraftigt.
Men nogle mennesker har en overaktiv amygdala, hvilket i nogle tilfælde kan resultere i lidelser som angst, og nogle mennesker kan have en underaktiv amygdala, hvor de simpelthen ikke oplever farer som lige så farlige som de fleste andre.
- Thomas Rathsack kan have en amygdala, der ikke reagerer så nemt som mange andres, og hvis han samtidig har vænnet sin amygdala til specifikke situationer, så kan det være svaret på, at han ikke oplever frygt på samme måde som dig og mig, siger Sebastian Swane.
En ting skræmmer ham
Da Thomas Rathsack for få år siden stod ved sin stedfars sygeseng, blev han dog opmærksom på én ting, der skræmmer ham enormt meget.
Stedfaren var så syg, at han ikke længere kunne udføre basale handlinger. Plejepersonale måtte hjælpe ham med alting.
Og dér oplevede Thomas Rathsack at blive bange.
Jeg er bange for at nå til det punkt i mit liv, hvor jeg er fuldstændig afhængig af enten en maskine eller andre mennesker
Thomas Rathsack
- Jeg er bange for at nå til det punkt i mit liv, hvor jeg er fuldstændig afhængig af enten en maskine eller andre mennesker. Hvor jeg ikke engang kan gå på lokum for egen kraft, siger Thomas Rathsack.
For den tidligere jægersoldat, så er det det ultimative kontroltab. Og selvom han igennem sin militære træning har arbejdet meget med at håndtere tab af kontrol, så er der stor forskel på at miste kontrollen i en krigszone, og så ikke at kunne løfte sine egne hænder. I en krigszone har man for det meste altid handlemuligheder, men det kan sygdom og alderdom tage fra én.
Se 'Rathsack og narkokrigen' på TV 2 onsdag klokken 20.50 og på TV 2 PLAY.