Med ét lukkede Umut Sakarya sine restauranter – nu fortæller han hvorfor
For tre år siden var Umut Sakarya på randen af sammenbrud og ude i et misbrug af mad. Det hele kulminerede efter en særlig vild bytur.
Umut Sakarya og hans venner havde spist sig igennem 7 frokostretter på en af Danmarks dyreste og mest prestigefyldte Michelinrestauranter. Og så havde de spist 12 aftenretter på en anden.
De havde brugt tusindvis af kroner, men Umut Sakarya kunne ikke huske en eneste ret.
Til gengæld kunne han mærke adrenalinet i kroppen. Nu skulle holdet i byen og drikke, indtil han ikke længere kunne stå op, og i morgen skulle han arbejde det fleste af døgnets timer.
Det var kaotisk, vildt og søgende.
Sådan husker Umut Sakarya bedst tiden inden, at det for alvor begyndte at gå galt, og hans misbrug af mad begyndte.
Umut Sakarya er en 32-årig dansk kok med tyrkisk oprindelse. I 2015 åbnede han sin første restaurant, og kort efter vandt han tv-programmet 'Masterchef', hvor kokke konkurrerer mod hinanden. I årene efter åbnede han flere restauranter og begyndte samtidig at deltage i en række tv-programmer, der for alvor gjorde ham landskendt.
Men i forbindelse med det nye TV 2 program 'Tre sultne mænd' fortæller Umut Sakarya historien om det kaos, som man ikke så, når han var vært på sine restauranter, festede med sine venner og rullede sig ud i bedste sendetid.
Et kaos, der havde rod langt tilbage i barndomsårene, men som for alvor begyndte at vise sit ansigt, netop som Umut Sakarya åbnede sin første restaurant.
Hurtigere og hurtigere
Umut Sakarya sidder i udestuen i sin kolonihave. Han taler langsommere, end når man har set ham på tv, og han holder øjenkontakt i flere minutter. Udenfor vokser en sirligt organiseret, men fuldstændig uregerlig have med squash, majs, bønner og rød grønkål. Han har en blød striksweater og et par joggingbukser på. På bukserne er broderet orderne "Kebab all day". Som han sidder der, ligner han langtfra den person, som man for få år siden kunne se bade i brun sovs 30 kilo større.
Han starter sin historie ved åbningen af sin første restaurant, selvom historien også har tråde ind i hans tidlige barndom.
Umut Sakarya fik nøglerne til sin første restaurant – en kro midt i København – i 2015, forklarer han. I en form for oprør mod det fine dining konkurrencekøkken, som han var oplært i, valgte han at følge sin mave og sit instinkt og åbne en "ægte kro".
- Men jeg havde faktisk aldrig været på en kro, inden jeg åbnede en, siger Umut Sakarya grinende.
Til gengæld fandt han hurtigt ud af, at der var et dedikeret publikum, når det kom til brun sovs, flæsk og store fadøl.
Reservationerne væltede ind, og Umut Sakarya arbejdede i døgndrift for at følge med. Som den charmerende, festglade vært og kok serverede han med hvid skjorte og multifarvet butterfly både ølbong og Danmarkskendt saftig flæskesteg i briochebrød overhældt med intens brun sovs for et lykkeligt publikum.
Kunderne elskede hans buldrende, hurtige og festglade stil, og han gav dem gerne det, de kom efter. I takt med at hans succes steg, skruede han op for den del af sig selv, som solgte. Den del, der var efterspurgt.
Burgerne blev højere og højere, og der kom flere og flere bøffer i. Det kunne ikke blive snasket nok. Han fandt på, at en burger sagtens kunne overhældes med brun sovs først og derefter bearnaise.
- Jo flere bøffer, jo bedre. Det blev vildere og vildere. Men selv kunne jeg slet ikke lide en cheeseburger med mere end én bøf. Men det sagde jeg bare ikke højt, siger Umut Sakarya og griner. Men han stopper sit grin og får et alvorligere ansigtsudtryk.
Hans image begyndte i stigende grad at afvige fra den egentlige Umut.
Privat omgav han sig mest med bekendte. Han lukkede med egne ord alt ind i den periode. Og fordi alle kunne få en plads ved hans bord, så var der ikke reserveret plads til de dybe relationer.
- Det var lettere at have overfladiske bekendtskaber, for så vidste jeg godt, at der ikke var nogen, der ville spørge, hvordan jeg egentlig havde det, siger Umut Sakarya.
Havde nogen spurgt, havde han nok skøjtet let hen over svaret. For selvom han godt vidste, at noget føltes forkert, så var livet også fyldt med mange sjove ting. Michelinmad er jo fedt. Fester er fede. Det gik hurtigt, og det føltes sejt.
- Men det havde selvfølgelig en pris. Det har alt jo.
Hans stil satte sit præg på resten af hans liv. Han spiste oftest junkfood, sov tre til fire timer om natten og drak sig fuld flere gange om ugen.
I byen med tre telefoner
Efter et år med buldrende succes, kaos, fest og vildskab begyndte Umut at vågne op med en følelse af meningsløshed.
- Når jeg vågnede, tænkte jeg: "Nu tager vi en dag mere". Og jeg vidste jo fra tidligere i mit liv, at sådan burde det nok ikke være, siger han.
Så satte han sig ind på endnu en restaurant med sine venner og væddede om, hvem der kunne spise mest af noget af Danmarks bedste og dyreste smørrebrød eller noget lignende.
Og hans prioriteter rykkede sig. Han drømte kun om at åbne flere restauranter og arbejde mere og få mere anerkendelse. Han ønskede sig hverken familie eller børn som tidligere.
Men restauranterne kørte rigtig godt, og han var både efterspurgt som ekspertkilde inden for sit felt og som et kulørt indspark i dagspressen.
Når han gik i byen, var det med tre telefoner. Én til privat brug og to til reservationerne på restauranterne.
Og når han væltede hjem fra byen, havde han et smart trick, som han oftere og oftere brugte: Inden han faldt i søvn, bestilte han alle retterne fra en menu på en af de lokale thairestauranter. Så satte han levering til op ad formiddagen, så han kunne blive vækket af leveringen. Når han blev vækket af buddet, så spiste han alt, hvad han kunne, og så faldt han i søvn igen.
- Det var jo et misbrug. Misbrug af mad, misbrug af stimuli. Alt for ikke at forholde mig til, hvordan jeg egentlig havde det, siger Umut Sakarya.
Når han så vågnede i sin seng igen senere på dagen omgivet af maden, så spiste han videre.
Knækkede en gang om måneden
I 2017, to år efter at den første restaurant åbnede, begyndte Umut Sakarya at knække. Sådan beskriver han det selv. Andre ville sige, at han gik ned med stress. På regulær basis.
- Jeg følte hele tiden, at jeg ikke var nok. Ikke tilstrækkelig. Jo mere jeg lavede, jo flere opgaver kom der, og så knækkede jeg og kunne ikke besvare et telefonopkald i to uger, siger Umut Sakarya.
Så lå han derhjemme på sofaen og "så mærkelige ting på Youtube" i dage – nogle gange i uger – og så hev han sig selv op og "kom tilbage på hesten".
Men et par måneder efter var den gal igen.
- Sådan er det jo med stress. Det bliver nemmere og nemmere at få, siger han.
Det forsatte på samme måde i flere år. Umut Sakarya åbnede to restauranter mere, var hovedperson i en DR-serie og deltog i 'Vild med dans' – det var alt sammen, mens han kæmpede med stress og selvkritik.
Efter flere år med regulære stresssammenbrud mødte Umut Sakarya i slutningen af 2020 Johanne Havshøj.
Forelskelsen, der ændrede det hele
- Ja, så mødte jeg Johanne, siger han og kigger bagud mod kolonihavens stue.
Hun sidder derinde og plejer en forkølelse. Smilende kigger hun ud og tager et par ting fra udestuen, og de udveksler et par søde ord, før hun igen går tilbage til sygdomshulen. Han kigger lidt på den lukkede dør ind mod stuen.
- Vi blev virkelig forelskede, og vi havde det rigtig godt i en tid, siger han.
26-årige Johanne Havshøj kom fra en familie, som var meget velfungerende, mener Umut. Meget klassisk med en masse onkler og tanter og ro på. Der hvilede man ligesom i sig selv, og der var styr på tingene.
Hun var modsat ham på flere punkter. Hun læste bag på medicinflasken, inden hun tog den, og hun gik aldrig over for rødt. Til gengæld kunne hun godt lide at spørge ind, diskutere og få den fulde forklaring. Hun kærede sig, og hun tog sig tid.
- Og det var rigtig godt for mig. Men de fleste ændringer tager tid, siger Umut Sakarya.
Han fortsatte sin spiral af for meget arbejde, for dårlig kost, for lidt ro og for meget alkohol. Til sidst gik der kun uger imellem, at han knækkede. Det ene øjeblik oksede han derudad med sine virksomheder og festede, til solen stod op, og det næste øjeblik lå han sammenkrøllet på sofaen.
Ni måneder efter at Umut og Johanne begyndte at danne par, skulle der ske noget.
- Vi havde det ikke godt derhjemme, siger Umut Sakarya.
Johanne Havshøj mente ikke, at det, Umut gjorde, var normalt.
- Jeg gik jo i byen to til tre gange om ugen og drak fuldstændig destruktivt, og så kom jeg først hjem tidligt om morgenen, siger han og fortsætter:
- Jeg begyndte at hade mig selv.
En morgen efter en særligt hård bytur foreslog Johanne, at Umut prøvede at gå i terapi. Og det ændrede alt.
Ubearbejdet sorg
Umut Sakarya holder en pause og tager en tår af kaffen, som helt sikkert er halvkold nu. Uden for kolonihavehuset bevæger en rød- og hvidternet dug sig en smule i kanterne, når vinden en sjælden gang når forbi alle de høje afgrøder og får fat i den. Stilhed. Han lader den stå et øjeblik.
- Allerede da jeg havde booket tiden til terapi, kunne jeg mærke, at mit hjerte blev lettere, siger han.
Han husker den første session. Den gav rigtig god mening. De talte blandt andet om hans barndom og ungdom.
Umut Sakarya havde ubearbejdet sorg med fra sin barndom. Det kunne ikke løsne sig, før han gav det plads, tid og ro. Præcis hvad den sorg bunder i, vil han ikke gå videre ind i. Men det gjorde han i sin terapi.
- Det er lidt ligesom, hvis man ligger på en strand, og udsigten er fantastisk, men noget stikker dig i ryggen. Du ligger på noget spidst, så du kan slet ikke nyde udsigten. Så hjælper det jo ikke bare at spise en masse mad, siger han.
At tale om den ubearbejdede sorg og gamle mønstre gav langsomt Umut Sakarya mere overskud. Han og Johanne begyndte at ændre små ting. De justerede deres kost, drak mere vand, fik mere motion.
Umut Sakarya fortæller, at det gik langsomt, men at jo mere ro han gav sig selv, og jo mere tid han tog sig til at mærke sig selv, jo nemmere blev de små dagligdagsting, som havde været svære at overskue tidligere. Han begyndte at kunne stå tidligt op, børste tænder og rede sengen.
Under en af terapisessionerne besluttede Umut at droppe alkohol, og i dag har han ikke drukket i ni måneder. Og hans forhold til mad har ændret sig markant.
Én ting ad gangen
Han peger ud på den rød- og hvidternede dug, som ligger over træbordet i haven. Derude står han tit, når han skal filme de Youtube-madvideoer, som er en af de ting, som han lever af at lave i dag. Men hvor hans sociale medier tidligere bugnede med overflod og en more is more tankegang, så kan en video nu indeholde ham, der langsomt piller en solmoden tomat og fortæller, hvordan man nemmest får skrællen af.
For en af de ting, som Umut Sakarya fandt ud af i sin terapi, var, at han havde haft et misbrug af mad.
- Hvor jeg tidligere bestilte hele menuen og spiste uden at ænse noget, så laver jeg nu én ting ad gangen, når jeg laver mad, siger Umut Sakarya.
Han fortæller, at det ikke er nemt. Han øver sig i faste spisetider og ikke hele tiden at snacke lidt.
Og så nyder han smagen af den enkle ret og råvarerne.
I går lavede han for eksempel fjæsing. Han havde selv halet den i land, og så stegte han den på panden. Til fisken lavede han en helt simpel tomatsalat med krydderier, olie, hvidløg og løg. Tomaterne var sirligt skrællede, og salaten havde han marineret i knap en time.
Men at få ro har en pris, forklarer Umut Sakarya og nikker ned mod sin kalender på computeren. For man får ikke ro og tid uden at ofre noget.
Umut Sakarya lukkede sine restauranter i januar 2023, og han lever nu af sin Youtube-kanal, hvor han laver madlavningsvideoer, og så har han også gang i at starte sit eget marketingsbureau for at hjælpe erhvervsdrivende i fødevarebranchen.
Men hvor han tidligere kunne putte mange aftaler og gøremål ind i kalenderen hver dag, så arbejder han nu med uger i stedet. Og i denne uge står der kolonihavehus og filme et par madlavningsvideoer i kalenderen.
Han har fået lysten til at skabe en familie tilbage, og han har friet til Johanne på en strand med en tallerken hjemmelavet mad i skødet.
Omvæltningen kan mærkes på økonomien, forklarer Umut Sakarya, men han er ikke i tvivl om, at han har truffet den helt rigtige beslutning.
For nu kan han smage hver enkelt ret i livet, som han sætter tænderne i.
Og han kan huske, hvad han har spist.
Se 'Tre sultne mænd' på TV 2 mandag klokken 20.00 eller allerede nu på TV 2 Play.